Sigma.egconstruction.dk

Category: Håndværkere

  • SIGMA GIVER KENTTO OVERBLIK OG GOD INDTJENING

    De sidste tre år har været hårde for håndværksfirmaerne, men hos bygge- og entreprenørfirmaet Kentto ApS fornemmer man, at der er flere penge at tjene nu. Et professionelt kalkulationsværktøj har hjulpet dem gennem krisen.

    For Thomas Nielsen og hans to partnere, Kristian Olsen og Thomas Jespersen, handler hverdagen selvfølgelig om at tjene penge. Men det er faktisk ikke kun af den grund, de har valgt at bruge softwareprogrammet Sigma®, når de skal kalkulere.

    I disse tider er det mindst lige så vigtigt at kunne holde styr på projekterne. Man skal have styr på tingene og huske at have det hele med. For os er Sigma en ledetråd gennem hele projektet, forklarer Thomas Nielsen, der sammen med sine to partnere stiftede bygge- og entreprenørfirmaet Kentto ApS i Havnsø tilbage i 2008.

    IT-udfordringen

    Vi har alle tre brugt regneark i mange, mange år, men vi var rimelig enige om at bruge et rigtigt program, fortæller Thomas Nielsen. Han indrømmer dog blankt, at IT ikke er den stærke side hos nogen af dem.

    Vi er meget håndværkere, så IT er stadig en udfordring. Man bruger det, man ved der virker, forklarer Thomas Nielsen med et lille smil.
    Derfor har de et fællesdrev, hvor alt bliver registreret, ligesom de også stadig har alle projekter liggende i papirform.

    Vi bruger programmet begrænset og kommer ikke ud i alle krogene, så der skal nok være nogle ting, vi kunne gøre smartere. Men vi regner alle store og mellemstore projekter i Sigma, og det er helt klart bedre end regneark, siger Thomas Nielsen.

    Hurtigere med Sigma

    Hos Kentto ApS sidder der i gennemsnit to mand dagligt og kalkulerer. Det bliver til flere hundrede tilbud på et år i størrelsen fra 0,5 mio. kr. til 20 mio. kr.

    I gennemsnit regner vi for tre til fire hundrede millioner om året i tilbudssummer. Og med Sigma bliver der sparet tid, det er helt sikkert. Vi kan regne mange flere tilbud. I hvert fald dobbelt så mange, skønner Thomas Nielsen.

    Han forklarer, at det går meget hurtigere, bl.a. fordi tingene ligger inde i programmet i forvejen, så de slipper for at taste gentagelser.

    Der er også mange justeringsmuligheder i Sigma og man kan hive flere forskellige ting ud. Og så er det rart med validering. I Excel er det ikke til at overskue, hvis man har mange formler og regler. Det er ikke et problem i Sigma, og derfor kan vi bruge tiden til det, vi er gode til i stedet for, forklarer Thomas Nielsen.

    – Og meget mere præcist

    Udover at projekterne bliver nemmere at overskue, er der for Thomas Nielsen og hans partnere en anden klar fordel ved at bruge et program som Sigma.

    Jeg tror, vi er blevet skarpere til at ramme den rigtige pris. Det er meget mere præcist. Det kan næsten ikke sammenlignes, siger han.

    Der er stort set aldrig noget, vi taber penge på. Sigma gør, at vi ikke bliver snydt på materialedelen, for vi glemmer ikke noget. Og det er halvtreds procent af en sag.

    For Thomas Nielsen er mavefornemmelse dog stadig en vigtig del af hverdagen.

    Nogle gange ændrer vi noget manuelt, og arbejdstid regner vi som regel ud fra vores mavefornemmelse. Men så bruger vi Sigma som kontrolinstans. Det er samspillet, der gør, at det fungerer, lyder forklaringen fra Thomas Nielsen.

    De sidste tre år har Kentto ApS oplevet, at mange konkurrenter har dykket priserne, men selv har de ligget til deres dækningsbidrag.

    Det er rart, at man hurtigt kan regulere hovedprisen, når man er presset. På den måde er der meget mere styr på det. Ham der er billigst, er jo ham der har glemt noget!

    I gang med det samme

    Det var et rent tilfælde, at Thomas Nielsen hørte om Sigma på en messe, men 30 dages gratis prøveperiode var nok til at overbevise ham, og i dag har Kentto ApS tre Sigma-licenser.

    Det var lige til at gå til. Der har aldrig været nogen problemer. Og det er jo ikke fordi, det er så dyrt. Det er tjent hjem.  Det er jeg ikke i tvivl om.

    Af Nina Munch-Petersen

  • IQUOTE FOR SIGMA – NYT ONLINE MØDESTED FOR BEREGNERE OG BYGGEVAREPRODUCENTER

    En helt ny, gratis service er dukket op på nettet. iQuote, som hjemmesiden hedder, giver dig nem og hurtig adgang til opdaterede byggevaredata fra flere af branchens byggevareproducenter. Alle data er forberedt på effektiv anvendelse i Sigma og omfatter biblioteker med priser samt intelligente bygningsdele, hvor de totale omkostninger kan beregnes effektivt og korrekt.

    På iQuote kan du fx beregne de totale omkostninger, som er forbundet med etablering af tag baseret på Cembrit-produkter. I Sigma kan du beregne lønomkostninger (baseret på priskuranten), optimere dækningsgrad, udskrive tilbudsbrev samt mange andre ting, som er kendetegnet ved Sigma.

    Folkene bag iQuote lover, at hjemmesiden løbende vil blive opdateret med flere byggevarer og intelligente komponenter fra branchens producenter.

    På YouTube kan du i øvrigt se en video, hvor du får vist, hvordan man beregner et nyt tag med Cembrit-produkter i Sigma.

  • NYT VÆRKTØJ FORENKLER ARBEJDSGANGE VED BYGNINGSSYN

    En ny tilsynsopgave fik Byggedivisionens Projektteam Øst til at tænke nyt og få udviklet et iPad-Værktøj, der gør tilsynet både nemmere og bedre.

    Byggedivisionens Projektteam Øst (BPØ) fik i forbindelse med omstruktureringen af FBE til opgave at føre tilsyn med forsvarets fredede og bevaringsværdige bygninger. Her fandt vi, at noget kunne gøres lidt bedre og lidt nemmere for de omkring 60 FBE-medarbejdere, som jævnligt er ude for at føre tilsyn med forsvarets mange bygninger

    Den normale tilsynsprocedure var, at medarbejderen var ude at se på bygningsskaderne. De blev noteret på et papir, og når medarbejderen kom tilbage på kontoret, så blev skaderne igen beskrevet og tastet ind i den centrale database Rambyg, hvor også priserne på at udbedre skaderne blev lagt ind. Via databasen kan man planlægge, prioritere og se, hvor mange penge der krævis årligt for at holde forsvarets bygninger ved lige.

    Indtastningen var besværlig, for der skulle også tastes mange andre oplysninger end bare skaden. Der skulle Således omkring 30 museklik til for at oprette én skade i systemet. Prissættelsen af skaden var op til den enkelte medarbejders erfaring.

    iPad-løsning

    Der var flere problemer ved fremgamgsmåden. Arbejdsprocesserne skulle gentages, der var mange unødvendige indtastninger i databasen, og der var forskellige meninger om, hvad en skade kunne koste. Det betød, at der hen over sommeren og efteråret 2011 blev udviklet et nyt værktøj i BPØ – en løsning der netup nu er introduceret og taget i brug i Byggedivisionens Vedligeholdelsesafdeling.

    Medarbejderne har fået udviklet iPad-løsningen “Rambyg2Go”, der er on-line på databasen Rambyg og samtidig er on-line på en database med priser på bygningsskader (Sigma/V&S). For at undgå mange unødige indtastninger, benyttes kun den del af databasen, som har at gøre med beskrivelse af bygningsskader. Og da alle medarbejdere nu søger oplysninger om priser i samme database, er forventningen, at der er skabt grundlag for mere ensartede prissætninger fremover.

    Med de to databaser Rambyg og Sigma samlet i en iPad er mange af de tidligere problemer elimineret. Med iPad’en i hånden kan man nu udføre tilsynet med billeddokumentation og afslutte det i en arbejdsgang uden overhovedet at skulle tilbage på kontoret og tænde computeren.

    Med forsvarets nye måde at føre tilsyn på, kan FBE godt kalde sig førende på området. Det betyder, at vi lever op til FBE-visionen “vi vil sammenligne os med andre og være blandt de bedste” og FBE-værdien “Mod og Vilje”, som siger “Vi tror på rum til nye tanker og villighed til at satse. Det skaber mere optimale løsninger”.

    Tekst: Leslie Brandt Egaa Kristensen, fbe-bpoo2

    Foto: Martin Rosqvist, fbe-bpoo3

  • STORENTREPRENØR HAR SUCCES MED SIGMA

    Hos Per Aarsleff A/S står teknologi og innovation højt på dagsordenen. Af samme grund har valget af kalkulationsprogram været en vigtig brik i strategien for den markedsledende entreprenørvirksomhed. 

    Gennem 60 år har Per Aarsleff A/S opbygget en position som markedsførende inden for No-Dig rørfornyelse, pæleramning og funderingsarbejder samt vandbygningsarbejder.

    Med nu 3.500 medarbejdere og en årlig omsætning på mere end 6,2 mia. kr. fortsætter Per Aarsleff A/S med at hæve branchens niveau gennem deres position som en af de mest pålidelige forretningspartnere, der udfører entreprenørarbejde i høj kvalitet.

    Forklaringen på Per Aarsleff A/S’ succes er, at virksomheden har fokus på en enkel, økonomisk og forbedret tilgang til store og små projekter samtidig med, at man sikrer en god rentabilitet for virksomheden og kunderne. 

    Fokus på innovation

    Per Aarsleff A/S har stor fokus på innovation og udvikler løbende sine fremgangsmåder og metoder inden for entreprenørarbejde. I virksomhedens fortsatte udvikling indgår også en løbende og omfattende udvikling af teknologi, der er designet til at understøtte kalkulation af anlægsprojekter.

    Med en voksende kundeportefølje var det altafgørende for Per Aarsleff A/S, at alle kalkulationer var transparente med hensyn til projektomkostninger for at sikre, at projekterne blev udført til tiden, til prisen og samtidig var rentable for alle involverede parter.

    For at opnå dette investerede Per Aarsleff A/S for år tilbage i en avanceret regnearkteknologi. Selvom investeringen i regnearkteknologien gjorde det muligt for Per Aarsleff A/S at udvide virksomheden, var de begrænset af regnearkets funktionalitet. Denne udfordring og behovet for at opdatere virksomhedens kalkulationsprogram fik Per Aarsleff A/S til at se sig om efter en ny løsning.

    Under hensyntagen til disse kriterier begyndte Per Aarsleff A/S kritisk at undersøge de bedste produkter på markedet og overvejede samtidig at udvikle et produkt inhouse, som kunne imødekomme deres behov.

    Per Aarsleff A/S’ fem vigtigste krav til kalkulationssoftware

    • Let at bruge: Kalkulatører og ingeniører kan bruge programmet efter højst en dags undervisning.
    • Transparent: Synlighed i hver projektfase og i relaterede omkostninger.
    • Pålideligt: En velfunderet leverandør, der hurtigt kan løse de problemstillinger, der evt. måtte opstå med programmet samt videreudvikle programmet i takt med udviklingen inden for branchen og den teknologiske udvikling.
    • Branchekendskab: Et udførligt kendskab til anlægsbranchen og en evne til at konvertere denne viden til et softwareprogram, der intuitivt kan formidle de vigtigste nøgledata til brugere og kunder.
    • Kundeservice: At føle sig som en kunde og ikke blot et nummer, når man ringer og har brug for hjælp.

    Sigma-løsningen

    Efter en grunding evaluering af alle muligheder valgte Per Aarsleff A/S Sigma® fra CodeGroup. I nu snart otte år har alle afdelinger i Per Aarsleff A/S benyttet sig af Sigma-programmet.

    Ved hjælp af Sigma kan Per Aarsleff:

    • Kalkulere et projekt mere præcist
    • Skabe et tættere samarbejde internt og med kunden på baggrund af en transparent projektkalkulation.
    • Spare tid, fordi programmet er så brugervenligt, at kalkulatører og ingeniører kan bruge programmet efter kort tids undervisning.

    Ideel kalkulation for alle

    Uanset om der er tale om et lille entreprenørfirma med få medarbejdere eller et stort entreprenørfirma som Per Aarsleff A/S, så er Sigma det ideelle kalkulationsprogram, siger Jesper Jacobsen, der er afdelingsdirektør i Anlægsafdelingen hos Per Aarsleff A/S. Udbyttet af programmet skyldes kompleksiteten bag programmet, som er skjult for brugeren, men som alligevel bevirker, at man på en effektiv, transparent og overskuelig måde præcist kan kalkulere anlægsprojekter.

     

  • DANSK SOFTWARE-SUCCES PÅ DET AMERIKANSKE MARKED

    Pressemeddelelse

    Det danske softwarehus CodeGroup A/S har siden starten i 2003 haft stor succes med kalkulationsprogrammet Sigma. Nu åbner virksomheden kontor i USA og samtidig skifter produktet navn til Sigma Estimates og får nyt logo.

    CodeGroup A/S, der specialiserer sig i kalkulationssoftware til bygge-, produktions- og forsikringsbranchen, annoncerede mandag åbningen af sit amerikanske hovedkvarter i Boston, Massachusetts.

    Virksomheden, der er grundlagt i 2003 i Danmark, har succes med mere end 1600 kunder i hele Europa. Med en investering på 2 millioner dollars fra Vækstfonden har CodeGroup nu taget det første skridt ind på det amerikanske marked. Siden 1992 har Vækstfonden bidraget til at finansiere væksten i 3700 danske virksomheder med en forpligtelse på ca. 1 mia. dollars.

    Sigma Estimates adskiller sig fra anden software ved at give kalkulatører, ingeniører, arkitekter, entreprenører og virksomhedsejere større gennemsigtighed og nøjagtighed, når de skal beregne de reelle omkostninger ved projekter og deres økonomiske konsekvenser. Programmet gør det muligt for kunder at spare op til 85 procent af den tid, de normalt bruger på beregning og forhindrer samtidig budgetoverskridelser og projektforsinkelser.

    Regneark er i dag den mest udbredte fremgangsmåde til at kalkulere. Men regneark giver ikke adgang til historiske virksomhedsdata om tidligere projekter eller mulighed for integration med databaser som for eksempel V&S Prisbøger, ligesom man heller ikke kan beregne “hvad nu hvis”-scenarier baseret på bygningsgengivelser. Det kræver, at beregnerne laver flere forskellige regneark og kombinerer dem, men det kan tage timer eller dage og kan ikke forhindre menneskelige fejl. Med Sigma Estimates kan virksomheder i alle størrelser få relevante projektoplysninger i front og hurtigt nå frem til de mest nøjagtige omkostningsoverslag. Det giver en hurtig kalkulationsproces og gør det muligt at identificere og forfølge profitable projekter, forebygge kundeutilfredshed og skabe et overblik over rentabiliteten i hele projektet.

    I forsikringsbranchen hjælper Sigma Estimates agenter, ledere og vurderingsmænd med at afgøre skøn, vurderinger og renoveringsomkostninger, herunder genanskaffelsesværdi og afskrivninger for fakturering og forsikring.

    “Da vi begyndte at udvikle Sigma Estimates software, var det for at fylde en stadig større kløft i prisoverslaget, som resulterede i tabt produktivitet og rentabilitet for virksomhedsejere inden for byggeriet”, siger Magnus Therkildsen, medstifter, Sigma Estimates. “Da salget fortsatte med at vokse ud over Europa og i USA, indså vi, at vores software også var brugbar uden for byggebranchen. Den branche er stadig vores kernekompetence, men nu tager vi også fat i kravene fra produktions- og forsikringsselskaber, der har brug for effektivt at kunne styre projekter og styre i retning af større lønsomhed, samtidig med at de overholder de krav, der er i branchen.”

    I forbindelse med aktiviteterne i USA har CodeGroup A/S udnævnt it-veteranen Jeffrey Papows som formand og ledende i opbygningen af den Nord-amerikanske afdeling. Med mere end 30 års brancheerfaring, har Papows en dokumenteret historie af succes, bl.a. som tidligere præsident og CEO for Lotus Development Corporation, der blev overtaget af IBM i 1995.

    CodeGroup A/S vil fortsætte med at udbygge sin tilstedeværelse i USA med strategiske ansættelser af ledende medarbejdere og medarbejdere inden for marketing, salg og teknologi.

    Det amerikanske website kan ses på adressen sigmaestimates.com

    Med venlig hilsen

    Magnus Therkildsen, Adm. Direktør
    CodeGroup A/S
    www.CodeGroup.eu

  • DEN HURTIGE KALKULATION

    Da man tog fat på den store tagrenovering på Valdemarsskolen i Ringsted, blev sagen kalkuleret i Sigma fra Codegroup af hovedentreprenøren, tømrerfirmaet Lars Printz. Det viste sig senere at være en stor fordel, da man fandt omfattende svampeskader under gulvene, og ordren voksede fra 10 til 20 millioner på ganske få dage. Ligeså hurtigt kunne tømrermester Lars Printz gennemregne et nyt tilbud.

    Lars Printz kalkulerer alt, også den mindste lille vinduesudskiftning til en privatkunde. Det bliver til 80-100 beregninger om året i det 25 mand store firma. Der kalkuleres i Sigma fra CodeGroup. Tidligere kalkulerede firmaet i Dansk Byggeris kalkulationsprogram. Skiftet til SIGMA var selvfølgelig lidt tungt, det er ikke altid nemt at lære nyt i en travl hverdag. Men mange funktioner i kalkulationsprogrammet er som i Windows, så det gik alligevel. Man kan klippe og klistre med ctrl+x, -v eller –z, og mange af de andre funktioner fra Windows følger med. Lars bliver så lidt irriteret over at ikke alle funktioner er med, fx ctrl+scroll som jo normalt giver en hurtig zoom.

    Det lærer man nu at leve med, sådan er der så meget med pc’ere, og SIGMA giver mange andre fordele, udtaler Lars.

    Support

    CodeGroup giver en god telefonsupport, og har en række tilbagevendende kurser der gennemgår alle funktioner. Disse kurser bruges også af CodeGroup til at lytte efter kundernes ønsker, så Lars har følt en god feed-back når der var noget der kunne gøres bedre, og ctrl+scroll er nok en af de features der kommer med.

    Men man kan også købe ’privat’ undervisning på egen adresse hvis man ikke har tid til at tage til Roskilde hvor firmaet bor. De har derfor besøgt Lars’ firma 3 halve dage.

    Det valgte vi for ikke at rive for mange arbejdsdage ud af kalenderen. En halv dag bliver hurtigt til en hel når man bor i Ringsted, siger Lars der havde to medarbejdere med ud over selv at deltage.

    Valdemarsskolen

    Da pludselig opgaven på Valdemarsskolen steg til dobbelt størrelse, var det godt at have en både grundig og overskuelig kalkulation liggende. Lars kunne lige kopiere den og arbejde videre med tallene.

    Det går nemt når først man har rutinerne i at opbygge ’standard’ kalkuler. Det gav os den effektivitet vi gerne vil udvise, og var med til at vi fik den udvidede opgave.

    Men det ville selvfølgelig også have væltet enhver tidsplan for klasserokeringer osv. i den i forvejen stramme tidsplan, der nu kun blev udvidet med et par månedera, siger Lars Printz der er glad for det gode samarbejde med kommunen.

    Lars Printz er glad for at kunne indlæse leverandørernes prislister direkte i programmet. Det er let at regulere lidt på den enkelte pris efterfølgende hvis man har flere leverandører, eller hvis man bruger avancen i den altid verserende priskrig.

    Til gengæld savner Lars at kunne lave ordentlige efterkalkulationer, men han føler at firmaet lyttet til hans ønsker, og at det nok kommer med tiden. Eller måske skal de bare have supportfolkene fra SIGMA ud endnu en eftermiddag.

    Af Erik Pingel arkitekt maa, journalist DJ

  • EFFEKTIV KALKULATION GENERERER OVERSKUD HOS EGON OLSEN & SØN

    Selvom tømrer- og snedkerfirmaet Egon Olsen & Søn A/S har rødder, der rækker tilbage til 1926, er der ingen fare for, at virksomheden gror fast. Den har nemlig susende travlt og er helt fremme i skoene. Også når det gælder it i virksomheden.

    Vi kan stadig godt mærke, at konkurrencen er større og at der er flere om buddet. Og når der skal arbejdes mere på tilbudssiden, er det dejligt med et værktøj, der letter tilbudsgivningen.

    En af de ting, Michael Hoff-Møller havde med sig, da han blev direktør og medejer af tømrer- og snedkerfirmaet Egon Olsen & Søn A/S for knapt fire år siden, var kendskabet til det professionelle kalkulationsprogram Sigma®.

    Trods krisen har vi været gennem en voldsom vækst de sidste fire år, og derfor undersøgte jeg mulighederne for at spare tid i forhold til kalkulationer, fortæller direktøren.

    Sigma var et naturligt skridt i forhold til at effektivisere virksomheden.

    Michael Hoff-Møller forklarer, at han og kollegaen Jesper Olsen savnede videndeling.

    Når Jesper havde regnet tag med blå tegl og jeg havde regnet med røde, var der 20 procent til forskel. Og det var ikke teglenes skyld!

    I dag kan de to kollegaer trække på et fælles bibliotek. Og det er der mange fordele ved.

    Den rigtige pris – hver gang

    Jesper Olsen, der er tredje generation og netop nu fejrer sit 25-års jubilæum i virksomheden, har altid haft stor interesse for it. Alligevel skulle han tage sig selv i ørerne for at slippe sine gamle systemer og gå over til Sigma. I dag er han superbruger og meget begejstret for programmet.

    Det var lidt en sej kamp at få opbygget biblioteket, men det har været al tid og penge værd. Jeg sparer cirka 20 procent af tiden på at lave tilbud, fortæller Jesper Olsen.

    Det er meget nemmere nu, hvor jeg slipper for de mange gentagelser. Vi kan hurtigere give tilbud. Altså ensartede, korrekte tilbud, som er prisopdaterede og har det hele med. Og jo mere man kommer ned i det, jo gladere bliver man for det.

    Både Jesper Olsen og de øvrige beregnere i virksomheden er seriøse i forhold til hele tiden at forbedre deres kalkulationsgrundlag. Hver gang de afslutter en sag, tjekker de om priserne holdt stik. Og de kan altid justere skabelonerne, så de er sikre på, at materialepriserne er rigtige. ”Vores efterkalkulationer viser typisk, at det ér den rigtige pris. Men målet er, at vi skal derhen, hvor vi kan bruge det som materialelister. Så kan vi sige til byggelederne: Det er dét, der er regnet, så det er dét, I må bruge!”

    Fra omsætning til overskud

    Det Sigma gør, er at vi ikke taber penge på vores sager, fordi tilbuddene er gennemarbejdede, fortæller Michael Hoff-Møller.

    Vi gider ikke rende og lave arbejde, hvis vi ikke tjener penge på det. Med Sigma blev vi tvunget til at kende vores omkostningsniveau. Hvad koster en servicevogn? Eller en mand? Hvor langt kan vi gå ned i pris? Vores baggrundsviden blev mere nuanceret. Det er altid sundt, siger direktøren og opfordrer til, at man sætter tid af til at opbygge og vedligeholde biblioteket, så bruttolisterne altid er opdaterede.

    Det kan tage noget tid, men når det kører, så giver det overskud. Jesper har regnet væsentligt flere tilbud i år og det betyder, at der er flere sager, der bliver til noget, fortæller Michael Hoff-Møller og glæder sig over, som han siger:

    Vi genererer ikke omsætning, vi genererer overskud!

    Egon-Olsen-stor2-300x225
    Foto: Jesper Olsen (tv.) og Michael Hoff-Møller (th.)

    Af Nina Munch-Petersen, Tekstbryggeriet

  • MED SIGMA UNDGÅR ÅVANG DÅRLIGE PROJEKTER

    Åvang Tømrer & Entreprenør ApS er et mindre entreprenørfirma i hyggelige Lejre, opkaldt efter det hyggelige boligkvarter det er omgivet af. Det blev startet af tømrermester Bent Larsen i 1978 på den adresse, hvor det ligger endnu i dag. I bygningerne var der i øvrigt maskinsnedkeri før Bent Larsen overtog dem. I 2005 kom sønnen Morten ind i firmaet med en beton- og anlægsdel. Det har han arbejdet med siden 1995. Han er ved at tage kloakmesterprøven for at udvide firmaets kapaciteter. Se mere på www.aavang.dk

    Far og søn klarer opgaverne i en uformel tone

    Åvang er et mindre firma med ca. 10 medarbejdere. Derfor er det ikke de allerstørste opgaver, de påtager sig. Men der er mange villaer, om- og tilbygninger samt renoveringer i porteføljen. Enkelte mindre kommunale institutioner bliver det også til. Alt fra kaninbure til sportshaller, som Bent siger. Som mange andre mindre entreprenører, har de omgivet sig med et netværk af kolleger, der udfører de delentrepriser de ikke selv har fagfolk til.

    Bent fortsatte med maskinsnedkeriet i en årrække. Men der er færre og færre kunder til snedkerierne, alt kan fås fra fabrik i dag, og miljøkravene blev for et par år siden så høje at de valgte at nedlægge den del af forretningen. Det ville simpelthen blive for dyrt at bygge nye udsug med separation, og i det hele taget at holde det forholdsvis lille snedkeri kørende.

    Det er et traditionelt firma der lever på omdømmet i lokalområdet, den gode service. De kunder, der fik bygget en villa for 20 år siden, kommer nu igen for at få skiftet vinduer eller bygget til. Med ord fra mund til mund kommer der også nye kunder til.

    Generationsskiftet

    Det er et hyggeligt sted at besøge. Der er drillerier mellem de to generationer, og der er respekt for hinandens arbejde. Et af de punkter der kan snakkes om er alt det nye. Hos far foregår beregningerne i hånden, for konduktør Steen Olsen eller mester selv, laver dem med papir og blyant.

    Sigma®

    Hos Morten er den nyeste teknologi taget i brug. De måske 150 tilbud om året regnes igennem på pc’en. Om det så blot er et kloakdæksel der skal skiftes, eller en mindre skadessag, er det rart at have sin dokumentation i orden. ‘Når først man er kommet ind i rutinen tager det ingen tid,’ siger Morten. ‘Før brugte vi et Excel-regneark, men mulighederne er mange flere med det moderne kalkulationsprogram. Det vi forsøger at undgå er de såkaldte dårlige sager. Med Sigma har vi god mulighed for at kontrollere os selv.’

    Udviklingen

    Men der er andre fordele. Da Åvang begyndte med Sigma brugte de allerede det net-baserede e-conomic bogførings- og økonomiprogram. Der var ikke mulighed at få de to programmer til arbejde sammen. På et af de tre eftermiddagskurser Morten var på, gjorde han opmærksom på dette. Der gik ikke lang tid, før han blev bedt om at hjælpe CodeGroup med at udvikle denne mulighed. Det fandt han udfordrende, og nu kan man arbejde fra Sigma til e-conomic med prislister fra leverandørerne indarbejdet. Hos Åvang bruger man prislister fra Stark, AO Johansen, RGS 90 og Nymølle Stenindustri i dagligdagen, men der er ingen problemer i at importere andre prislister, så de når helt ud i den endelige afregning, med Åvangs egne dækningsomkostninger indregnet.

    Af Erik Pingel, arkitekt maa, journalist DJ

  • KAN BOLIGJOBPLANEN GIVE DIG DEN FORVENTEDE SUCCES?

    Med regeringens nye tiltag ”BoligJobplanen” forventes der øget travlhed i byggebranchen. Det er dejligt opløftende og især, hvis det giver flere penge i kassen. Men øget travlhed er ikke det samme som bedre økonomi. Det kræver gennemskuelighed af både tal og kompetencer, at få skabt en bedre bundlinje. Men alle forudsætninger for det er til stede netop nu.

    Mange virksomheder har skåret ned på ressourcerne i de forgange år, og grundlæggende er der kun de vigtigste tilbage. Man har dermed en helt unik chance for at bygge en bedre virksomhed op, nu ved at vælge de rigtige projekter der passer til dem, samtidig med at de ansætter folk.

    Med rigtige projekter menes der først og fremmest, at virksomhederne kun byder på de projekter som giver overskud. Men det er også vigtigt at blive bevidst om, hvem virksomheden er og hvad den står for. Findes der særligt gode kompetencer inden for f.eks. tag-arbejder, så er det nok værd at fokusere på at byde på disse projekter. Denne bevidsthed medfører også mulighed for mere præcis markedsføring og tilfredse kunder der vender tilbage.

    Bevidstheden om virksomhedens styrker findes ved at kigge indad. Dertil findes ingen it systemer. Det gør der derimod, når man skal gennemskue om de enkelte projekter giver overskud. Med Sigma kan du nemt og hurtigt komme tæt på tallene, som er en forudsætning for en bedre bundlinje.

    Prøv Sigma gratis i 14 dage og du vil hurtigt forstå hvorfor programmet er førende på markedet.

  • TJENER DU PENGE NÅR DU VINDER ET TILBUD?

    Der er kommet gang i byggebranchen efter en lang vinter, og mange virksomheder øjner bedre tider. Mængden af afgivne tilbud er stigende men lad dig ikke snyde til at tro, at det også betyder bedre økonomi for din virksomhed. For det er essentielt at vide, om projekterne rent faktisk giver overskud eller underskud. Det ved du kun, hvis du kender de tal, der knytter sig til projekterne og dermed din kostpris.

    Det er umuligt at kende den endelige kostpris på et projekt, før det er færdigt. Det vil kræve en krystalkugle for at kunne spå om fremtiden. Til gengæld har du som professionel fagmand nok viden til at estimere kostprisen tilstrækkeligt i tilbudsfasen. Og du kan dermed se, om du bør lade projektet ligge og i stedet vælge et andet, hvor økonomien er bedre. Det er fristende at skabe omsætning fra alt hvad man kan finde, men hvis projekterne ikke giver overskud, slutter krisen ikke her.

    Entreprenørvirksomheden C. Holbøll & Sønner A/S har valgt kalkulationsprogrammet Sigma, og de ser programmet som en trumf i ærmet:

    Med Sigma har jeg bedre overblik. Før virkede det uoverskueligt at regne store tilbud, men sådan er det ikke længere. Jeg kan regne tilbud meget detaljeret, der er færre fejl, jeg kommer nærmere kostprisen og har en bedre indtjening, så det betyder noget, siger Carl-Ole Holbøll.

    Udtalelsen støtter godt op om den nyligt udkomne rapport, foretaget af Dansk Byggeri og 3F. De har undersøgt, at de virksomheder som klarer sig godt, ofte har brugt ekstra energi på at bruge deres økonomistyring – de er tæt på tallene! Og det er én af de 5 vigtigste veje til øget produktivitet og bedre bundlinje. Læs hele rapporten her

    Med Sigma som kalkulationsprogram kan du nemt og effektivt få et overblik over dine kostpriser, og dermed øge fortjenesten på bundlinjen.Prøv Sigma gratis i 14 dage og du vil hurtigt forstå hvorfor programmet er førende på markedet.