Pressemeddelelse
Det danske softwarehus CodeGroup A/S har siden starten i 2003 haft stor succes med kalkulationsprogrammet Sigma. Nu åbner virksomheden kontor i USA og samtidig skifter produktet navn til Sigma Estimates og får nyt logo.
CodeGroup A/S, der specialiserer sig i kalkulationssoftware til bygge-, produktions- og forsikringsbranchen, annoncerede mandag åbningen af sit amerikanske hovedkvarter i Boston, Massachusetts.
Virksomheden, der er grundlagt i 2003 i Danmark, har succes med mere end 1600 kunder i hele Europa. Med en investering på 2 millioner dollars fra Vækstfonden har CodeGroup nu taget det første skridt ind på det amerikanske marked. Siden 1992 har Vækstfonden bidraget til at finansiere væksten i 3700 danske virksomheder med en forpligtelse på ca. 1 mia. dollars.
Sigma Estimates adskiller sig fra anden software ved at give kalkulatører, ingeniører, arkitekter, entreprenører og virksomhedsejere større gennemsigtighed og nøjagtighed, når de skal beregne de reelle omkostninger ved projekter og deres økonomiske konsekvenser. Programmet gør det muligt for kunder at spare op til 85 procent af den tid, de normalt bruger på beregning og forhindrer samtidig budgetoverskridelser og projektforsinkelser.
Regneark er i dag den mest udbredte fremgangsmåde til at kalkulere. Men regneark giver ikke adgang til historiske virksomhedsdata om tidligere projekter eller mulighed for integration med databaser som for eksempel V&S Prisbøger, ligesom man heller ikke kan beregne “hvad nu hvis”-scenarier baseret på bygningsgengivelser. Det kræver, at beregnerne laver flere forskellige regneark og kombinerer dem, men det kan tage timer eller dage og kan ikke forhindre menneskelige fejl. Med Sigma Estimates kan virksomheder i alle størrelser få relevante projektoplysninger i front og hurtigt nå frem til de mest nøjagtige omkostningsoverslag. Det giver en hurtig kalkulationsproces og gør det muligt at identificere og forfølge profitable projekter, forebygge kundeutilfredshed og skabe et overblik over rentabiliteten i hele projektet.
I forsikringsbranchen hjælper Sigma Estimates agenter, ledere og vurderingsmænd med at afgøre skøn, vurderinger og renoveringsomkostninger, herunder genanskaffelsesværdi og afskrivninger for fakturering og forsikring.
“Da vi begyndte at udvikle Sigma Estimates software, var det for at fylde en stadig større kløft i prisoverslaget, som resulterede i tabt produktivitet og rentabilitet for virksomhedsejere inden for byggeriet”, siger Magnus Therkildsen, medstifter, Sigma Estimates. “Da salget fortsatte med at vokse ud over Europa og i USA, indså vi, at vores software også var brugbar uden for byggebranchen. Den branche er stadig vores kernekompetence, men nu tager vi også fat i kravene fra produktions- og forsikringsselskaber, der har brug for effektivt at kunne styre projekter og styre i retning af større lønsomhed, samtidig med at de overholder de krav, der er i branchen.”
I forbindelse med aktiviteterne i USA har CodeGroup A/S udnævnt it-veteranen Jeffrey Papows som formand og ledende i opbygningen af den Nord-amerikanske afdeling. Med mere end 30 års brancheerfaring, har Papows en dokumenteret historie af succes, bl.a. som tidligere præsident og CEO for Lotus Development Corporation, der blev overtaget af IBM i 1995.
CodeGroup A/S vil fortsætte med at udbygge sin tilstedeværelse i USA med strategiske ansættelser af ledende medarbejdere og medarbejdere inden for marketing, salg og teknologi.
Det amerikanske website kan ses på adressen sigmaestimates.com
Med venlig hilsen
Magnus Therkildsen, Adm. Direktør
CodeGroup A/S
www.CodeGroup.eu