Sigma.egconstruction.dk

Author: EGHOLTE

  • Stor investeringslyst hos bygge- og anlægsvirksomheder giver solid vækst hos Sigma

    Coronakrisen har sat yderligere fart på indførelsen af digitale værktøjer hele vejen rundt i byggebranchen. En tendens der har betydet en vækst på knap 20 procent for det danske kalkulationssoftware Sigma hos de mellemstore og større anlægs- og byggevirksomheder. De køber nemlig ind for at professionalisere tilbudsgivningen og undgå tabsgivende projekter. Tendensen fortsætter ind i 2021.

    Med flere end 10.000 brugere er EG’s kalkulationssoftware, Sigma, det mest anvendte professionelle tilbudssoftware målrettet anlægs- og byggevirksomheder. I 2020 genererede Sigma en samlet vækst på 10 procent. Og ser man isoleret på de mellemstore og større entreprenører og byggevirksomheder, så er tallet dobbelt så højt.

    – Hvor det for nogle år siden var beregnere og tilbudschefer, der valgte kalkulationsprogram for at kunne regne hurtigere og mere sikkert, så er der i dag kommet langt højere fokus på kalkulation fra ledelsens side. De vil have it-værktøjer, der er i stand til at understøtte sund økonomi i projekterne, så de undgår at tage for stor risiko. Derfor ser vi en stor investeringslyst inden for det område, forklarer Aleksander Bjaaland, direktør for EG Construction.

    Rettidigt overblik minimerer risikoen for tab

    Med Sigma har beregnerne og projektlederne overblikket på selv de mest komplekse sager, bl.a. fordi det er muligt nemt at dele projektet op, og forstå det fra forskellige perspektiver. Dette betyder, at mange ellers kostelige problemer undgås, da de opdages i tide.

     – Ud over det selvfølgelig er vigtigt at have et kalkulationsprogram, der sikrer overblikket, så er det også essentielt at kalkulere i et værktøj, der sikrer gennemsigtighed på kostprisen og fortjenesten. Derved får ledelsen et klart billede af risikoen, så de kun byder på projekter, der passer godt ind i virksomhedens kompetencer og planer, siger Aleksander Bjaaland.

    Han pointerer, at med Sigma kan projekterne brydes helt i bund, så alle involverede kan dykke ned i ønskede detaljer og spørge ind til nøgletal, og hvordan projektet er tænkt udført. Det gør projekterne langt mere gennemskuelige for alle, herunder projektlederne. Det sikrer samtidig rettidig inddragelse, så uforudsete problemer minimeres.

    Afgørende styringsværktøj på projekterne

    Når kalkulationen derved også bliver et styringsværktøj, så udstyrer mange entreprenør- og byggevirksomheder projekt-, drifts- og produktionsledere med Sigma til at køre sagen sikkert i mål fra start til slut. Med kalkulationen i Sigma har de hele fundamentet for, hvad der er regnet med i prisen, og hvordan projektet er tænkt udført.

    – For at kunne udføre og levere sunde projekter, er det bl.a. afgørende, at projekt- og produktionsledere har mulighed for nemt at trække bl.a. materialelister til bestilling og aktivitetslister til planlægning fra kalkulationen. Derved inddrages erfaringerne fra projekt- og produktionsledere ofte allerede i selve tilbudsgivningen, hvilket er med til sikre tilbud, der afspejler virkeligheden og slutresultatet som produktionen leverer. På den måde afgives der ikke risikofyldte tilbud, og samtidig har produktionen et stærkt grundlag til planlægning og udførsel, pointerer Aleksander Bjaaland.

    Ifølge ham er tendensen med at professionalisere tilbudsgivningen fortsat med uformindsket styrke ind i 2021. Rigtig mange virksomheder i byggeriet har oplevet vækst under Coronakrisen, og her er digitale værktøjer som Sigma og digitale projektstyringsværktøjer helt afgørende for den fortsat positive udvikling for virksomhederne.

    EG leverer inden for et bredt felt af kalkulationsløsninger. Udover Sigma leverer EG kalkulationsprogrammerne EG Visual Kalkulation, Dynamic, Corbis, Quinty, Kalkia, JobOffice og SmartKalk til bygge-, vvs- og installatørbranchen.

     

  • Digitale værktøjer er afgørende for rekordvækst hos Anlægsgartner Gottlieb A/S

    Landskabs- og kloakentreprenøren Anlægsgartner Gottlieb A/S i Skibby fejrer 20 års jubilæum med rekordvækst. Specielt virksomhedens kloakaktiviteter er gennem de senere år vokset massivt og slår nu for alvor igennem på toplinjen. I 2020 runder Gottliebs omsætning 120 millioner kr. mod 80 millioner i 2019. Digitale værktøjer som kalkulationsprogrammet Sigma og digitale projektstyringsværktøjer er helt afgørende for at understøtte virksomhedens kraftige vækst.

    Anlægsgartner Gottlieb A/S startede som navnet antyder som en ren anlægsgartner- virksomhed for 20 år siden. Men de senere år er virksomhedens kloak- og entreprenøraktiviteter vokset eksplosivt og fylder i dag ca. 70 procent af aktiviteterne. Service, herunder grøn vedligehold, mindre belægningsopgaver, service mm. fylder ca. 30 procent.

    ”Vores entrepriseafdeling, hvor vi typisk udfører anlægs- og kloakprojekter i primært hoved- og totalentrepriser for bl.a. boligselskaber og kommuner, vinder terræn, og det er her vi har haft den største vækst. Kunderne køber ind på, at vi i dag kan løse en bred palette af opgaver, eksempelvis renoveringsprojekter på alle udendørsarealer, hvor vi så efterfølgende har mulighed for at koble vores serviceafdeling på,” forklarer Kim Jan Mundberg, salgs- og driftsdirektør – Entreprise og Kloak.

    Kloakprojekterne der for alvor har taget fart de senere år, omfatter udover kloakering i forbindelse med større vejanlæg, torvepladser, byrum mv., også projekter inden for renovering af kloakledninger, TV-inspektion, skybrudssikring mm.

    De rigtige digitale værktøjer er essentielle for vækst

    I takt med væksten og stigningen i antallet af medarbejdere, der i dag tæller flere end 100, har virksomheden investeret i digitale værktøjer til både medarbejdere og ledelse.

    Sikkerhed, effektivisering samt økonomisk overblik er nemlig essentielle parametre, når det skal lykkes at nå i mål med vellykkede entrepriser til fordel for både bygherre og entreprenør.

    ”Digitale værktøjer, som bl.a. kalkulationsprogrammet Sigma og digitale projektstyringsværktøjer, har ifølge Kim Jan Mundberg været helt afgørende for, at virksomheden har kunnet vækste i det tempo og omfang, og samtidig kunne levere sunde og gode projekter.

    ”Sigma gør det overskueligt for os når vi regner tilbud, fordi det giver en detaljegrad, der gør, at vi er skarpe på vores priser. Vi kan styre dækningsbidraget rimelig hårdt, altså hvad vil vi tjene på underentreprenører, materialer, timer mv. Derudover kan vi få langt flere tilbud hurtigere afsted, samtidig med, vi bevarer overblikket selv på de mest komplekse sager, og det betyder, at fejlrisikoen er minimeret,” fortæller Kim Jan Mundberg.

    Kalkulationen skaber et solidt styringsgrundlag

    Anlægsgartner Gottlieb har udstyret alle 12 projekt-, drifts- og produktionsledere, herunder to beregnere, med Sigma. Ifølge Kim Jan Mundberg er det nemlig også et fantastisk styringsredskab fra sagen er vundet og helt frem til den er afleveret.

    Projektlederne bruger derfor kalkulationen som et uundværligt redskab til at køre sagen. Med kalkulationen i Sigma får de hele fundamentet for, hvad der er regnet med i prisen, og hvordan projektet er tænkt udført. Helt afgørende parametre for at levere og udføre sunde projekter.

    ”Vores projekt- og produktionsledere trækker bl.a. materialelister, nøgletal mv. så de kan få et indblik i, hvad beregneren har tænkt og hvad det skal koste, så de kan købe materialer ind efter det og derved også forhandle skarpe priser. Og når vi laver stadesopgørelser kan vi med få klik hive nøgletal ud i lige præcis det detaljeniveau, vi har brug for, bl.a. til brug for acontobegæringer,” siger Kim Jan Mundberg.

    Kim Jan Mundberg pointerer endvidere, at de professionelle og digitale værktøjer, udover at de automatiserer og effektiviserer arbejdsgange, også er med til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

    Anlægsgartner Gottliebs forventer at vækste yderligere de kommende år, og her i 2021 forventer virksomheden at runde en omsætning på 140 millioner kr.

  • Estimating America bliver eksklusiv forhandler i Nordamerika for EG og Sigma produkterne

    [et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.22″ da_is_popup=”off” da_exit_intent=”off” da_has_close=”on” da_alt_close=”off” da_dark_close=”off” da_not_modal=”on” da_is_singular=”off” da_with_loader=”off” da_has_shadow=”on” da_disable_devices=”off|off|off”][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”4.7.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

    I forlængelse af Sigma Estimates’ nye strategi og øgede fokus på det Skandinaviske marked er der indgået en aftale med Estimating America som eksklusiv forhandler i Nordamerika. Således blev følgende pressemeddelelse i dag udsendt til alle Sigmas kunder i Nordamerika:

    Today, Sigma Estimates announced that it has appointed Estimating America exclusive reseller of its powerful Estimating Solution in North America. Sigma Estimates has worked closely with Estimating America in supporting new and existing customers. The co-operation has been very successful, and Sigma Estimates is therefore pleased to announce that effective now, Estimating America LLC. will take over representation, sales and support from Sigma Estimates in the North American market.

    “We chose to work with Estimating America because they are already part of the Sigma family. Estimating America is a team of former Sigma employees who are highly skilled and focused on developing and serving the North American market”, said Peter Soerensen, CEO of Sigma Estimates.

    Continuity will be a key aspect of this transition. “We kept the core of the Sigma Estimates North America’s team as intact as possible and brought them with us. This transition will be seamless for our users and we are already working on multiple exciting projects that will benefit them going forward”, said Rulon Allred, newly appointed operations manager with Estimating America.

    To learn more about Estimating America, please visit estimatingamerica.com

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

  • Sådan sikrer byggefirma præcise tilbud og sunde projekter

    I takt med flere større og mere komplekse sager, har Murer- og Ingeniørfirmaet Bjarne Larsen siden generationsskiftet i 2018 benyttet kalkulationsprogrammet Sigma. Et tiltag, der som led i vækstambitioner sikrer langt hurtigere tilbudsberegning, meget bedre overblik og derved et solidt fundament for sunde projekter og risikovurdering.

    Murer- og Ingeniørfirmaet Bjarne Larsen ApS er et byggefirma i Egtved i Vejle Kommune, der har specialiseret sig i murer, tømrer og kloakarbejde for både private og erhverv. Bl.a. er firmaet i øjeblikket i gang med en større entreprise på Kolding Sygehus.

    ”Professionel Kalkulation giver os mulighed for at koble os på væksten i en grad, så det på trods af den hårde konkurrence også bliver en sund forretning. I modsætning til regneark, så kan vi med Sigma bevare overblikket på alle sager – ekstra vigtigt på de mere komplekse sager. Bl.a. kender vi nu også vores nøjagtige kostpris, og det er med til at vi kan være både konkurrencedygtige og profitable,” forklarer partner og bygningsingeniør Simon Hulsrøj Larsen.

    Han overtog som led i et generationsskifte sammen med partneren, Henrik Stensgård Eriksen, virksomheden i 2018 efter sin far Bjarne Larsen. Siden har virksomheden tæt ved tredoblet omsætningen og har i dag udviklet sig til et allround byggefirma.

    ”Efter generationsskiftet skiftede vi hurtigt Excel ud med Sigma. I takt med at vi vokser og byder på flere sager, er det selvfølgelig vigtigt, at vi kan få flere tilbud hurtigere ud ad døren. Sigma har bl.a. indbyggede databaser, der betyder, at jeg kan gemme priser og erfaringer, så vi ikke skal starte forfra hver gang, og det er også med til at vi sparer meget tid,” siger Simon Hulsrøj Larsen.

    Alt kan nemt indregnes

    Med delberegninger i bygningsdele fra en underlæggende database bygger Sigma programmet på en brugervenlig og regneark-lignende brugerflade.

    Men i modsætning til f.eks. hjemmelavede regneark har Sigma indbygget en kalkulationsmotor, der sikrer præcise beregninger. Alt materiel, materialer, lønninger mm. kan indregnes, og det giver derfor fuldt overblik over de reelle omkostninger og dækningsbidrag.

    ”Sigma er bygget op på en måde, der sikrer, at vi selv på de mest komplekse sager kan bevare overblikket, så vi ikke glemmer noget. Det er med til at minimere fejlrisikoen og derved sikre os langt mere præcise tilbud,” siger Simon Hulsrøj.

    Han pointerer bl.a., at du med få klik kan indlæse tilbudslister og hurtigt lave dine beregninger med dem som udgangspunkt eller efter din egen struktur.

    Præcis efterkalkulation

    Sigma har i dag flere end 10.000 brugere inden for bygge og anlæg. Mange projektledere og beregnere bruger bl.a. kalkulationsprogrammet til at følge med i, hvordan et projekt skrider frem efter tidsplanen, og så evt. løbende tage de nødvendige forholdsregler, hvis der er noget i planen, der skrider.

    Samtidig har de et præcist og nemt værktøj i forbindelse med efterkalkulationen. Bl.a. er det muligt at registrere alle timer og materialer på de forskellige projekter efter konto eller positionsnumrene i Sigma. Det giver mulighed for at holde det midlertidige eller færdige projekt op mod kalkulationen, så det bliver muligt at gennemskue det præcise og samlede regnestykke.

    ”Efterkalkulation er vigtigt for os, fordi det giver os mulighed for hele tiden at forbedre os ved bl.a. at analysere på eventuelle udsving i forhold til kalkulationen. Derfor er det afgørende, at vi med Sigma har mulighed for at sammenligne med de realiserede tal, så vi kan bruge erfaringerne fremadrettet og hele tiden blive bedre, siger Søren Hulsrøj Larsen.

    I dag er Sigma en integreret del af undervisningen hos Dansk Byggeri Uddannelsescenter og på 22 erhvervsskoler i Danmark. Og det var da også på erhvervsuddannelsen at Søren Hulsrøj Larsen første gang stiftede bekendtskab med Sigma programmet.

    Gennemsigtighed er vigtigt for virksomheden og kunderne

    Professionel kalkulation er ifølge Søren Hulsrøj Larsen ikke kun en fordel for virksomheden – også for kunderne er det vigtigt hele tiden at kunne agere professionelt ved bl.a. at dokumentere og vise gennemsigtighed f.eks. ved månedsafslutning, hvor kunderne typisk får en aconto fakturering.

    ”Med ganske få klik trækker jeg aconto tal ud af tilbudskalkulationen. Og når jeg indsætter procenter i forhold til projektstatus, så giver Sigma programmet mig automatisk faktureringsgrundlaget. Det er den type at gennemsigtighed, som kunderne sætter rigtig stor pris på, forklarer Simon Hulsrøj Larsen.

    Murer- og Ingeniørfirmaet Bjarne Larsen ApS beskæftiger i dag 22 medarbejdere.

     

  • Sigma sikrer entreprenøren Casadana overblik og ro i maven på de komplekse sager

    Entreprenøren Casadana i Ishøj, der bl.a. har specialiseret sig i facaderenovering, er nu i gang med at forberede organisationen til yderligere vækst. Casadana er gennem de senere år vokset med 20-25 % om året og har i dag passeret 100 millioner kr. i omsætning. Og med flere sager har Casadana samtidig oprustet med det professionelle kalkulationsværktøj Sigma

    Entreprenørvirksomheden Casadana, der bl.a. udfører hovedentrepriser inden for tag-, facade- og energirenoveringer, og som har modtaget Gazelleprisen tre gange, er i gang med at opruste virksomheden til yderligere vækst.

    Som en konsekvens af både et stigende antal sager, herunder også en stigning i antallet af mere komplekse projekter, har tilbudsafdelingen skiftet Excel ud med det professionelle kalkulationsprogram Sigma.

    ”Med Sigma har vi overblik over selv de mest komplekse sager, bl.a. fordi vi kan gå ind og se fortjeneste, dækning, lønkroner og mængder lagt sammen på sagen mv. Det giver mig et bedre overblik, som jeg ikke havde tidligere, og som betyder, vi laver mindre fejl,” forklarer tilbudschef Ole Larsen, der samtidig er den ene af fire partnere hos Casadana.

    Han pointerer, at der er flere fag og mere at holde styr på end tidligere. Tilbudslister fra bygherre modtager de typisk i Excel, og med Sigma kan de to beregnere i tilbudsafdelingen nu overføre tilbudslisterne til Sigma på få minutter og er i princippet i gang med at kalkulere med det samme – det kunne tidligere tage en hel dag, hvor det blev tastet manuelt ind.

    Hurtigere i gang med at beregne

    ”De udbudsmaterialer vi får ind fra vores bygherrer/rådgivere er jo typisk bygget op på mange forskellige måder. F.eks. kan tømrerarbejdet være spredt ud over mange sider, men i modsætning til tidligere kan vi nu lynhurtigt få overblik over ressourcer eller nøgletal og derved også se, hvor meget der er tømrerarbejde for i kroner og øre,” siger Ole Larsen.

    F.eks. kan de to beregnere hos Casadana nu holde arbejde og materialer for vinduesudskiftning op mod tilbuddet fra vinduesleverandøren, for derved hurtigt krydstjekke med prisliste og materialeliste.

    Casadana beskæftiger 40-45 medarbejdere og 80-90 procent af virksomhedens opgaver er i dag koncentreret om den almennyttige boligsektor. Casadana har egen produktion af tømrerarbejde, der er med til at løfte hovedentrepriserne.

    Derudover har Casadana en serviceafdeling, der udelukkende kører service på døre og vinduer for boligforeninger og ejendomsadministratorer.

    Flere tilbud ud ad døren

    Virksomheden skifter årligt mellem 7-10.000 døre og vinduer og i den forbindelse tastede de to beregnere tidligere manuelt alle vinduer og positionerne ind i Excel arket. Med Sigma har Casadana i dag udarbejdet deres egne vinduesopskrifter, der beregner og automatiserer hele den manuelle del.

    ”I dag taster vi mål, type og pris og så regner Sigma selv ud, hvor meget liste, fuge mv. der skal bruges, og det kan vi så trække direkte ud i materialelisten. Det sparer os for rigtig meget tid, samtidig med, at fejlrisikoen selvfølgelig også minimeres markant,” forklarer Ole Larsen.

    På de mere komplekse opgaver giver dette gode materialeoverblik også bedre mulighed for at lave bedre indkøb, både hvad angår pris og mængder.

    Casadana og de fire partnere har ifølge Ole Larsen ambitioner om at vokse yderligere, bl.a. via større og mere komplekse opgaver, herunder skal kontorindretninger og totalrenoveringer for private bygherrer fylde mere.

    Derfor har virksomheden også ansat projektledere, der kan løfte den type af større opgaver, samtidig med, at tilbudsafdelingen professionaliseres yderligere.

    ”Vi havde ikke den samme sikkerhed i vores beregninger, som vi har i dag med sigma, og som er helt afgørende på de store sager. På de større projekter er der helt naturligt større risiko, og der vil vi altså gerne nemt kunne overskue tilbuddet og derved også have ro i maven,” fortæller Ole Larsen.

    Med Sigmaprogrammet kan de to beregnere i tilbudsafdelingen endvidere få langt flere tilbud ud af døren i takt med at virksomheden vokser.

    Casadana Sigma Estimates

  • Pressemeddelelse: EG køber Sigma Estimates A/S

    EG køber softwarefirmaet Sigma Estimates A/S. Det strategiske opkøb skal styrke software-løsningerne til den skandinaviske byggebranche.

    Sigma Estimates A/S er EG’s tredje opkøb inden for 12 måneder af softwarevirksomheder, der leverer til byggesektoren. Købet er en del af EG’s vækststrategi og indsats for at digitalisere byggebranchen i Skandinavien.

    “Med opkøbet ønsker vi at sikre EG’s kunder en fuldt integreret platform, der håndterer alle aspekter i byggeprocessen – fra kalkulation, projekt- og kvalitetsstyring til fakturering. Det kan de kompetente medarbejdere fra Sigma Estimates hjælpe os med”, siger CEO Mikkel Bardram, EG, og tilføjer:

    “Sigma Estimates leverer en unik og intuitiv kalkulationsplatform, udviklet på baggrund af dyb brancheviden, som passer perfekt ind i EG’s produktportefølje. Jeg er glad for at kunne byde vores nye dygtige kolleger velkommen i EG.”

    EG har i ti år leveret software til den danske byggebranche og købte de to softwarevirksomheder CalWin i 2019 og norske Holte tidligere i år. Med købet af Sigma Estimates styrker EG sin position som leverandør af innovative kalkulations- og styringsværktøjer til håndtering af dataflows til byggeindustrien i Skandinavien, især i Norge og Danmark.

    EG har nu over 12.000 kunder i byggebranchen og tæt på 200 medarbejdere i Danmark og Norge, som er specialiserede inden for byggeri.

    “Vi ser begge et behov for konsolidering og integrerede softwareløsninger i branchen. EG er den rette ejer, som har både styrke og volumen til at videreudvikle Sigmas potentiale på det skandinaviske marked”, siger CEO Peter Sørensen, Sigma Estimates.

    “Når vi lægger vores løsninger og kompetencer sammen, er vi i stand til at levere den mest brugervenlige og fremtidssikrede software til at håndtere byggeindustriens dataflows med, siger Aleksander Bjaaland”, VP hos EG Construction og fortsætter:

    “Sigma passer rigtig godt ind i såvel EG’s produktportefølje som kundesegmenter. I forvejen leverer vi i EG kalkulationsprogrammerne EG Visual Kalkulation, Dynamic, Corbis, Quinty, JobOffice og SmartKalk til bygge-, vvs- og installatørbranchen.”

    Sigma Estimates har over 800 kunder og over 10.000 brugere internationalt. Kerneproduktet er Sigma med 5D BIM/VDC teknologi, en populær kalkulationssoftware blandt håndværkere, entreprenører, arkitekter og ingeniører i den danske byggebranche.

    “Kalkulation vil blive endnu vigtigere i fremtidens byggeindustri, og Sigmas stærke fokus på integrationer og åbne API ‘er matcher perfekt med EG’s perspektiv. Vi ser frem til – sammen med kunder og andre stakeholders i branchen – at digitalisere byggeprocessen endnu mere”, siger Aleksander Bjaaland, VP i EG.

    EG har overtaget Sigma Estimates A/S den 1.10.2020. Sælger og køber er enige om ikke at oplyse yderligere om salgspris og øvrige vilkår for transaktionen.

    Om EG A/S

    EG er en skandinavisk softwarevirksomhed med mere end 1.300 ansatte, der arbejder fra over 20 kontorer i Skandinavien og Polen. Vi udvikler, leverer og servicerer vores egen software over 20.000 private og offentlige kunder. Læs mere på www.eg.dk

    Om Sigma Estimates A/S

    Sigma Estimates leverer kalkulationssoftware med 5D BIM/VDC til byggeindustrien, herunder håndværkere, entreprenører, design build, arkitekter og ingeniører. Sigma Estimates er grundlagt i 2003 og har hovedkontor i Høje Taastrup. Læs mere på https://sigmaestimates.dk/

    Kontakt for yderligere oplysninger

    Jesper Andersen, EVP, EG Private, tlf. 2085 9643 / jeand@eg.dk

    Aleksander Bjaaland, VP, EG Construction, tlf. +47 9344 1528 / abjaa@eg.no

    Peter Sørensen, CEO, Sigma Estimates A/S, tlf. 2099 7898 / pso@sigmaestimates.com

  • Entreprenøren Arne Pedersen A/S udstyrer samtlige projektledere med Sigma

    Samtlige projektledere i entrepriseafdelingen hos den 160 mand store entreprenørvirksomhed i Greve, Snedkermester Arne Pedersen A/S, er udstyret med licenser til det professionelle kalkulationsprogram Sigma. Det giver projektlederne på den enkelte byggesag unikt indblik i det vundne tilbud fra start til slut. En klar strategi, der medfører sundere projekter og rammer økonomien med positiv effekt.

    Sikkerhed, effektivisering samt økonomisk overblik er nemlig ifølge Jacob Lundstrøm, der er tilbudschef hos Snedkermester Arne Pedersen, essentielle parametre, når det skal lykkes at nå i mål med sunde entrepriser – en stor fordel for både bygherre og entreprenør.

    ”Projektlederne bruger kalkulationen som et uundværligt redskab til at køre sagen. Med kalkulationen i Sigma får de hele fundamentet for, hvad der er regnet med i prisen og hvordan projektet er tænkt udført. Og det er i vores optik helt afgørende for at levere og udføre sunde projekter,” fortæller Jacob Lundstrøm.

    Han pointerer endvidere, at på de fleste byggesager, så vil der typisk skulle leveres ekstraarbejde i større eller mindre grad. Her er det også en klar fordel, at den enkelte projektleder hurtigt selv kan kalkulere prisen.

    ”Det er helt klart også med til at løfte projekterne, og giver et mere professionelt og smidigt forløb, at projektlederne, der jo har det store indblik i pladsen og sagen, hurtigt kan kalkulere en præcis pris, ”siger Jacob Lundstrøm.

    Minimering af fejlrisikoen

    Jacob Lundstrøm har været ansat i 10 år hos Snedkermester Arne Pedersen, de første otte år som projektleder. I dag sidder han som tilbudschef, og alle tilbud går typisk via ham inden han overleverer til de enkelte projektledere.

    ”Med Sigmas tilbudsværktøj har jeg overblikket selv på de mest komplekse sager, bl.a. fordi jeg kan gå ind og se fortjeneste, dækning, lønkroner, mængder lagt sammen på sagen mv. Der er nogle gode overbliksmuligheder, der betyder, jeg laver mindre fejl,” forklarer Jacob Lundstrøm.

    Med flere end 10.000 brugere er Sigma det førende kalkulationsprogram, og ifølge Thomas Kolenda fra Sigma Estimates, så er programmet bl.a. blevet så populært, fordi det grundlæggende skaber en sundere forretning gennem bedre samarbejde og evnen til at undvige problemer.

    – Med Sigma kan projekterne brydes helt i bund, så alle involverede kan dykke ned i ønskede detaljer og spørge ind til nøgletal og hvordan projektet er tænkt udført. Det gør projekterne langt mere gennemskuelige for alle, herunder projektlederne. Det sikrer samtidig rettidig inddragelse, så uforudsete problemer minimeres,” siger Thomas Kolenda.

    Inddragelse af projektleder er nøglen

    Og netop inddragelsen og gennemskueligheden for de projektledere, der overtager sagen og derved også kalkulationen, er et afgørende parameter hos Snedkermester Arne Pedersen, når der skal leveres sunde projekter.

    Når en sag er vundet, så overleverer Jacob Lundstrøm sagen på overdragelsesmøder, hvor han fremlægger, hvordan tankerne bag de enkelte opgaver er tænkt. Det giver produktionen et godt indblik, og de har evt. nogle ideer til, hvordan det kan løses endnu bedre.

    ”Det er helt afgørende, at det indblik som produktionen har fået på overdragelsesmødet ikke går tabt og kan føres med helt ud på byggepladsen. Ved at produktionen også får adgang til hele kalkulationen ude på selve pladsen, så kommer der langt mere kvalitet og effektivitet ind, og de har måske nogle andre måder at løse de enkelte opgaver mere effektivt på, når de dykker ned i materialet og kender byggesagen yderligere,” siger Jacob Lundstrøm.

  • Skub til dine software partnere – så de kan forbinde deres løsning med Sigma

    Hos Sigma arbejder vi konstant på at udbygge dine muligheder, heriblandt skabe flere og flere integrationer med branchens foretrukne software løsninger. Sigma er født til at integrere smidigt med flere andre systemer og digitale programmer, for tilsammen at skabe de bedste arbejdsprocesser og maksimal udnyttelse af data.

    Det betyder, at vi i dag lynhurtigt kan integrere f.eks. mængdeudtræk, timesagsstyring, regnskab, projektstyring, mm med Sigma, så du kan udnytte de digitale værktøjer som giver mest mening for jeres arbejde.

    Gode eksempler på det er bl.a. Ordrestyring, Chisa, Elbek & vejrup, it@effect, HallerupNet, Lundberg Data, Exact, Molio, PM-EL beregn, Anoliet, Microsoft, Planswift, Autodesk.

    Savner du en integration og kender du evt. en IT- eller softwareleverandør, der vil være oplagt til at koble sammen med Sigma, så lad os vide det.

    Kontakt Thomas Kolenda på mail tk@sigmaestimates.com

  • Sigma integrerer nu til Ordrestyring – sparer tid og minimerer fejl

    Nu er den her endelig – integrationen mellem Sigma og Ordrestyring, hvor du er sikret en nem og smidig sammensmeltning mellem tilbudsgivningen og ordrestyringen. Ud over du sparer en masse tid, så minimerer du også risikoen for fejl, fordi overførslen af kalkulationen foregår automatisk.

    Derudover får du et bedre overblik, fordi det er muligt at have alle kalkulerede materialelister, antal timer mm., liggende på den enkelte sag i Ordrestyring.

    Ordrestyring er omdrejningspunkt for hele forretningsgangen og sagsstyringen hos flere end 20.000 håndværkere. Det gælder bl.a. ordrer, tilbud, opgaver, fakturering, time- og materialeregistrering, entreprisestyring, dokumentation, indhentning af priser mm.

    Med den direkte kobling mellem Sigmas kalkulationsmotor og Ordrestyrings webbaserede sagsstyrings-platform, er det bl.a. muligt automatisk at overføre underentrepriser udført i Sigma, og fordele dem ud på sagen i ordrestyringssystemet. Alt sammen noget der er med til at optimere overblikket og generere effektiviseringsgevinster

    Hos Sigma er det helt essentielt, at data flyder frit med andre systemer, så kunderne kan vælge mellem de bedste programmer og apps til lige præcis deres behov. Med integrationen til Ordrestyring har vi sammensmeltet to af de mest udbredte digitale platforme målrettet byggeriet.

    Hvis du vil vide mere eller have en konsulent på, der tilpasser integrationen til dine behov, systemer og arbejdsflow, så ring til Christian hos Ordrestyring på telefon 61601454 eller klik dig ind HER

  • Milliarder fra Landsbyggefonden kræver skarp tilbudsgivning

    Dansk Byggeri har en klar ambition om at få endnu flere virksomheder i byggebranchen til at udføre bedre og sikre beregninger af tilbud. Derfor har Dansk Byggeri bl.a. indgået en aftale med kalkulations- og tilbudsprogrammet Sigma. Det giver nemlig virksomhederne mulighed for at regne hurtigt, præcist og realistisk, så man undgår de tabsgivende projekter i den hårde konkurrence om projekterne.

    En korrekt og sikker beregning af tilbud er et meget vigtigt afsæt for, at al bygge- og anlægsaktivitet bliver en succes. En afgivet pris er næsten altid bindende, og derfor er det vigtigt at tilbudsberegningen gennemføres på et sikkert og veldokumenteret grundlag, udtaler Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

    Han understreger, at data fra kalkulationen efterfølgende skal kunne bruges som grundlag for produktionsplanlægning og bestilling, hvilket også stiller krav til sammenhæng og fleksibilitet i det tilbudsprogram som anvendes.

    Sikker styring uden om tabsgivende projekter

    Gennem de senere år har udviklingen mod en professionalisering af tilbudsgivningen i byggebranchen taget fart. Med et professionelt kalkulationsprogram viser erfaringen, at der er større sikkerhed for, at der regnes rigtigt, så de tabsgivende projekter undgås.

    Med flere end 10.000 brugere er kalkulationsprogrammet Sigma i dag det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware målrettet byggebranchen.

    En udvikling der ifølge administrerende direktør hos Sigma Estimates, Peter Sørensen , i høj grad hænger sammen med øget digitalisering generelt og samtidig også en erkendelse hos virksomhederne af, at selv om der er vækst i byggebranchen, så viser erfaringer op til finanskrisen i 2008, at mange ikke formåede at tjene penge, selv om de havde masser af opgaver.

    Det handler om at regne skarpt og kende kostprisen

    ”Der bliver hård kamp om mange af de projekter, der nu udbydes i forbindelse med regeringens tiltag om suspendering af anlægsloftet og frigivelse af milliarder fra bl.a. Landsbyggefonden. Men det handler stadig om at have is i maven og styre uden om de tabsgivende opgaver, og det har du mulighed for med et professionelt kalkulationsprogram, fordi du bl.a. har præcist overblik over dækningsbidrag, undgår fejl og derved leverer skarpere priser, forklarer Peter Sørensen.

    Meldingen hos IT-rådgivningsvirksomheden BASIT, lyder også på, at flere og flere virksomheder i bygge- og anlægsbranchen vil mere end blot overleve – de vil have del i væksten, som også kan ses på bundlinjen.

    I takt med øget konkurrence og mere komplekse projekter, har indførelsen af digitale værktøjer, der styrer både tilbudsgivning, administration og byggeplads, sat yderligere gang i paradigmeskiftet væk fra papir og regneark.

    ”De digitale værktøjer er et konkurrenceparameter, der slår direkte igennem på bundlinjen hos de mest digitaliserede virksomheder. Du kan i dag kun drive en effektiv forretning og koble dig på væksten, hvis du har digitale værktøjer, der er med til at generere effektive processer, overblik og skarpere priser. Det viser al vores erfaring,” siger Martin Profit Jacobsen fra BASIT, der har specialiseret sig i IT-rådgivning inden for byggebranchen.