En helt ny, gratis service er dukket op på nettet. iQuote, som hjemmesiden hedder, giver dig nem og hurtig adgang til opdaterede byggevaredata fra flere af branchens byggevareproducenter. Alle data er forberedt på effektiv anvendelse i Sigma og omfatter biblioteker med priser samt intelligente bygningsdele, hvor de totale omkostninger kan beregnes effektivt og korrekt.
På iQuote kan du fx beregne de totale omkostninger, som er forbundet med etablering af tag baseret på Cembrit-produkter. I Sigma kan du beregne lønomkostninger (baseret på priskuranten), optimere dækningsgrad, udskrive tilbudsbrev samt mange andre ting, som er kendetegnet ved Sigma.
Folkene bag iQuote lover, at hjemmesiden løbende vil blive opdateret med flere byggevarer og intelligente komponenter fra branchens producenter.
På YouTube kan du i øvrigt se en video, hvor du får vist, hvordan man beregner et nyt tag med Cembrit-produkter i Sigma.