Sigma.egconstruction.dk

Category: Håndværkere

  • SIGMA FALDT I GOD JORD

    Skælskør Anlægsgartnere A/S indførte Sigma for godt tre år siden, fordi produktchefen havde fundet ud af, at her var et program, der kunne tilpasses virksomhedens kalkulationsbehov. Siden er it-løsningen vokset fra at omfatte blot én licens til hele 12. Og det er kun starten.

    Sagerne skal ikke være ret store, før det rent tidsmæssigt betaler sig at starte Sigma op.

    Det fortæller Jakob Steen Jensen, der til daglig er projektleder i Nyanlægsafdelingen hos Skælskør Anlægsgartnere A/S. Han har været i virksomheden i fire et halvt år og sidder primært og tilbudsberegner på kontoret. Samtidig er han Sigma-ansvarlig og har derfor indgående kendskab til programmet.”

    Ligesom med alle andre it-programmer har det taget lidt tid at få kendskab til programmet – at få opbygget biblioteker, lavet udskriftsmateriale og så videre. Men Sigma har den store fordel, at det kan tilpasses vores behov fuldstændigt” forklarer Jakob Steen Jensen.

    Hurtigere arbejdsgang

    Selvom det kan opleves som lidt af en omvæltning at gå over til en professionel it-løsning, giver det som regel god mening. Det gjorde det også hos Skælskør Anlægsgartnere A/S. Hvor de ældre herrer før regnede med pen og papir og de lidt yngre medarbejdere sad med Excel, skal de nemlig nu kun indtaste tingene én gang. Og det sparer dem for en masse tid i deres daglige arbejde.

    Nu kan vi trække tilbudslister ind, regne tilbuddet og trække alle mulige data ud fra vores kalkulationer. Det er meget hurtigere at arbejde med, siger Jakob Steen Jensen.

    Meget af det, der før i tiden skulle gøres manuelt, kan medarbejderne altså nu klare med et enkelt klik med musen. Og det er bare én af de mange fordele ved Sigma.

    Jeg bruger det også selv på den måde, at jeg laver scenarier. Hvad skal en underentreprenør have? Hvad kan vi selv udføre det for? Sigma er et ganske udmærket værktøj til at gå ind og styre sin kalkulation på. Også den del med materialepriser. Man kan gå ind i arket og regulere priser løbende, for eksempel hvis der er en central ændring på prisen for jord eller timeløn, forklarer Jakob Steen Jensen.

    Sigma hjælper til videndeling

    Jakob Steen Jensen beretter, at økonomiafdelingen lige er gået over til et nyt økonomistyringsprogram.

    De er stadig i opstartsfasen, men planen er, at alting kommer til at spille sammen.

    Og en af de helt store fordele ved Sigma er da også, at det er fremtidssikret og kan integreres med en lang række andre programmer som fx Word, Excel og Navision.
    Projektlederen erkender, at it nogle gange kan synes tungt at komme i gang med. Derfor glæder han sig særligt over, at selv de af hans kollegaer, der har rundet de 50 år, udtrykker ønske om at komme med på Sigma-vognen.

    Vi beskæftiger os med alt inden for anlægsgartneri og kommer typisk ind i billedet på de store byggesager, når huset og alting er udført. Vi regulerer jord, udfører belægninger, sår græs, opsætter legepladser, hegn og så videre, så udenomsarealerne også bliver pæne, forklarer Jakob Steen Jensen.

    Lidt afhængigt af årstiden beskæftiger den grønne virksomhed over 250 medarbejdere, hvoraf ca. 25 sidder fordelt på de tre kontorer i henholdsvis Skælskør, Odense og Ølstykke. Dertil kommer de underentreprenører, der er tilknyttet pladserne.

    Skælskør-Anlægsgartnere-1Mit ønske er, at vi alle kommer til at bruge Sigma, så alle kan få indblik i hver enkelt sags materiale og se, hvordan sagerne hænger sammen, slutter Jakob Steen Jensen.
    – Jakob Steen Jensen – Skælskør Anlægsgartnere A/S

     

  • IT INVESTERINGER GIVER BEDRE KONKURRENCEEVNE

    Flere og flere virksomheder får efterhånden øjnene op for, at tværgående it-løsninger kaster store fordele af sig for medarbejdere i alle afdelinger – og dermed også for virksomheden som helhed. Uanset hvilken rolle du udfylder i virksomheden, vil det altid være en gevinst for dig, hvis du arbejder med de samme værktøjer som dine kollegaer. Fordelene varierer, alt efter hvilken kasket du har på, men sikkert er det, at kommunikationen glider lettere, hvis I alle taler samme sprog.

    Er du chef i virksomheden, får du lettere adgang til nøgletal, nemmere ved at bevare overblikket og dermed en kvalificeret hjælp til overordnet styring af projekterne.

    Som økonomichef får du muligheden for at koble de forskellige økonomistyringssystemer og kontoplaner sammen, så du nemmere kan bevare overblikket og styre finanserne.

    Hvis du er beregner, så ligger der nogle store fordele og venter i form af videndeling, ensartede processer og muligheden for at minimere fejl. For blot at nævne nogle få af dem.

    Er du derimod pladsleder, får du med en fælles it-løsning en reel chance for at forstå grundlaget for økonomien i projektet. Det skaber overblik og gør det muligt for dig at give projektlederne og andre kollegaer relevant og rettidig tilbagemelding.

    Fælles fundament
    Den altoverskyggende fordel ligger imidlertid i, at alle bruger det samme program. På den måde arbejder alle ud fra samme udgangspunkt – og alle trækker i samme retning. Arbejdsgangen bliver mere effektiv og mere konstruktiv, bl.a. fordi I undgår endeløse diskussioner og misforståelser. Alle har en fælles forståelse af arbejdet – en forståelse, der tager udgangspunkt i projekternes priskalkulationer og giver overblik over økonomi og risici.

    Figur 1. En fælles firmapolitik og et fælles kalkulationsværktøj binder ledelse, administration og udførsel på pladsen sammen og skaber ensartet flow i virksomheden. Det giver smidigere arbejdsgange for alle – og bedre bundlinje!

    Flere fordele

    De visionære tanker omkring en fælles it-løsning, som fx Sigma, bakkes op af en ny undersøgelse fra Region Midtjylland *. Den viser netop, at det kan være en rigtig god idé for små og mellemstore virksomheder at investere i it-løsninger. Topscoreren blandt fordelene er forenklede arbejdsgange, men også hurtigere kommunikation, øget produktivitet og endda større indtjening er nogle af de gevinster, der nævnes i undersøgelsen. Når det gælder Sigma, vil fordelene typisk være:

    1. Optimering

    Med en såkaldt Best Practice optimerer man ikke bare den enkelte medarbejders arbejdsindsats. Man understøtter samtidig medarbejdernes mulighed for genbrug af hinandens løsninger og for samdrift. Hvis alle medarbejdere anvender samme begrebsapparat glider samarbejdet lettere på tværs i virksomheden, og dermed bliver opgaverne løst hensigtsmæssigt, effektivt og i høj kvalitet

    Læs mere om fordelene ved Best Pratice

    2. Videndeling

    Mange virksomheder er sårbare, fordi vigtig viden alt for ofte går tabt, fx ved udskiftning af medarbejdere eller ved generationsskifte. Men det kan man undgå ved at gøre intern viden tilgængelig for alle ved hjælp af en fælles it-løsning, der løbende opsamler denne viden. Det gør virksomheden fleksibel og mindre sårbar, fx hvis en medarbejder vælger at forlade arbejdspladsen.

    Læs mere om fordelene ved videndeling

    3. Hurtigere forretningsgange

    Når medarbejderne i en virksomhed arbejder effektivt og i højere grad udnytter eksisterende ressourcer, slipper virksomheden for langsommelige arbejdsgange. En it-investering som Sigma kan betyde, at beregnerne slipper for trivielle indtastninger og gentagelser, at projektlederne får en enklere og hurtigere projektoverdragelse, og at chefen hurtigt kan sætte sig ind i et projekt, selvom han ikke selv har været med til at opbygge kalkulationen. Det er alt sammen med til at spare tid og effektivisere hverdagen, uden at medarbejderne af den grund skal løbe hurtigere.

    Læs mere om at udnytte tiden bedre

    4. Fejlminimering

    Det er ofte nogle få, dårlige projekter, der trækker årets resultat ned, fordi de æder overskuddet fra de gode projekter. De tabsgivende projekter skyldes typisk, at de ikke er regnet nok i bund og at de fornødne forbehold ikke er taget i forhold til de risici, som de indeholder. Ved at fjerne disse dårlige projekter, kan du skabe en væsentligt bedre bundlinje.
    En fælles it-løsning kan hjælpe alle parter med at undgå unødvendige fejl, bevare overblikket og sikre kvaliteten i et projekt fra start til slut. Det giver mulighed for at skabe en positiv spiral

    Læs mere om at vælge de rigtige projekter

    Helt konkret har Sigma gjort, at arbejdsgangen er blevet nemmere for os og derfor kan vi køre flere tilbud igennem. Og når vi kan byde på mere, vinder vi også mere. I sidste ende er det bundlinje, det handler om. Ikke noget som helst andet.

    Henrik Sørensen, Grønbech Construction A/S

    *It tjener penge til midtjyske virksomheder. Læs mere om undersøgelsen her

    Af Nina Munch-Petersen

  • ET NYT ÅR MED OVERSKUD?

    Vi har taget hul på et nyt år, og for at sikre at du ender med overskud, når året er omme, bør du allerede nu gøre dig nogle tanker om, hvad der skal til for at skabe en positiv udvikling i din forretning.

    Gennem vores mange kontaktflader med aktører i branchen kan vi se, at der er en række problemstillinger, der går igen i næsten alle virksomheder. Problemer, der kan have store, negative konsekvenser for overskuddet – men som faktisk kan løses nemt og enkelt, hvis bare man har fokus og det rigtige værktøj.

    1. Undgå tabsgivende projekter

    Det er ofte nogle få, dårlige projekter, der trækker årets resultat ned, fordi de æder overskuddet fra de gode projekter. De tabsgivende projekter skyldes typisk, at de ikke er regnet nok i bund og at de fornødne forbehold ikke er taget i forhold til de risici, som de indeholder. Ved at fjerne disse dårlige projekter, kan du skabe en væsentligt bedre bundlinje. Men det er klart, at de skal erstattes med andre, gode projekter, så virksomheden kan holdes kørende i forhold til mandskab, afskrivning på maskiner etc. Det betyder, at der skal kalkuleres et større antal projekter – og stadigvæk med den fornødne kvalitet, så alle relevante forbehold tages i betragtning. [Læs mere].

    2. Brug tiden bedre

    Mange i branchen klager over, at de bruger for meget tid på kalkulation. Men hvis du arbejder mere effektivt og udnytter de eksisterende ressourcer bedre, kan du løse mange af problemerne. Du slipper fx for trivielle indtastninger og gentagelser, og du kan undgå at ansætte nye medarbejdere, der skal oplæres, eller hyre dyre, eksterne medarbejdere. Alt sammen noget, der kræver både tid og penge. Derfor handler det om at finde en effektiv måde at spare tid på.

    Sigma er en såkaldt turn-key løsning til kalkulation. Det betyder, at når du tager det ud af æsken, så kræver det minimalt arbejde at komme i gang. På den måde adskiller programmet sig væsentligt fra fx Excel, hvor du selv skal lave formler, opsætning, osv. Du sparer altså væsentlig tid på både opstart og efterfølgende vedligeholdelse

    I følge brugerne giver Sigma kalkulation typisk en tidsbesparelse på 60 % – 85 %.

    Helt konkret har Sigma gjort, at arbejdsgangen er blevet nemmere for os og derfor kan vi køre flere tilbud igennem. Og når vi kan byde på mere, vinder vi også mere. I sidste ende er det bundlinje, det handler om. Ikke noget som helst andet.
    – Henrik Sørensen, Grønbech Construction A/S

    Hvis alle bruger samme program, kan man regne på samme måde og overdrage kalkulationer til andre. Eller man kan regne på samme projekt hver for sig og så sætte det sammen til sidst, hvis man for eksempel regner på større projekter, forklarer Henrik Bo Jensen.

    Udover at de involverede parter hurtigt og enkelt kan koble de forskellige dele af kalkulationen sammen, bliver det fx også muligt for afdelings-lederen at evaluere ordentligt og tage stilling til et projekt, selvom han kun har været minimalt involveret i selve kalkulationen. Det er bare én af mange styrker ved Sigma.

    3. Overblik og genbrug

    En anden udfordring er typisk manglende overblik over kalkulationen og minimal eller slet ingen genbrug. Men i Sigma kan du arbejde med byggeblokke. Det kan være mere eller mindre komplicerede blokke fra en enkelt linje til mange bygningsdele (objekter). Udover at samle dine egne erfaringer i databaser med bygningsdele og egne ressourcer kan du tilkøbe data fra bl.a. V&S Prisdatabaser og Exact databaser.

    Pointen er, at du kan tage blokke/skabeloner fra en database eller fra et tidligere projekt og genbruge viden. Viden som kan deles mellem medarbejdere og lægge styrken fra den enkelte ud til brug for alle. Det er en stor fordel og sparer dig for meget tid og minimerer mulighederne for fejl.

    Det man vinder ved at bruge Sigma, er tiden og det at man kan genbruge, så man får noget mere præcist. Og så er det nemmere end at starte forfra hver gang. Det betyder, at vi kan lave flere tilbud – og mere præcise tilbud…
    – Hanne Bak, Kingo Karlsen A/S

    4. Vigtig viden bliver i virksomheden

    Mange virksomheder er sårbare, fordi vigtig viden går tabt, fx ved udskiftning af medarbejdere eller ved generationsskifte. Det kan du undgå ved at benytte dig af databaserne i Sigma. De gør det muligt at opsamle viden i virksomheden og skaber fleksibilitet, fordi intern viden bliver tilgængelig for alle.

    Databaserne er altså ikke kun en gevinst i forhold til at spare tid og sikre kvalitet. De gør virksomheden mindre sårbar og står som garanti for, at vigtig viden ikke går tabt, fx hvis en kollega forlader arbejdspladsen. Læs mere om brugen af databaser [Læs mere]

    5. Kommunikation og afrapportering

    Muligheden for at overkomme flere kalkulationer opnår du ved at opbygge databaser med prisbiblioteker – eller ved at benytte dig af indkøbte prisbiblioteker. Det betyder bl.a., at I undgår problemer som fx manglende fælles intern prisliste.

    Samtidig er der en lang række andre funktioner ved Sigma, som hjælper dig med at spare tid. Med programmets udskriftsskabeloner får du fx professionelle udskrifter til internt brug og til kunder. Du kan lave skabeloner til alle tænkelige udskrifter direkte fra informationen i kalkulationen. Så undgår du dobbelt indtastning i fx et tekstbehandlingsprogram.

    Et ensartet format sikrer desuden kvaliteten og sørger for, at alle forbehold kommer med. Du sparer mange timers arbejde og kan undgå en masse fejl. Med et enkelt klik med musen kan du fx få professionelle udskrifter af:

    • Ressourcelister
    • Materialelister
    • Udbudsmateriale
    • Tilbudsbrev
    • Intern rapport

    Det er et rigtig godt stykke værktøj. Det er så godt, at jeg næsten er ked af at anbefale det til min konkurrenter.
    – Carl-Ole Holbøll, C. Holbøll & Sønner A/S

    6. Fælles kalkulationsværktøj skaber best practice

    En fælles firmapolitik og et fælles kalkulationsværktøj som Sigma binder ledelse, administration og udførsel på pladsen sammen og skaber ensartet flow i virksomheden. Det resulterer i en best practice, der direkte styrker bundlinjen. Endeløse diskussioner og misforståelser mindskes væsentligt, når alle har en fælles forståelse af arbejdet. En fælles forståelse som skal have grundlag i projekternes priskalkulationer for at have styr på økonomi og risici.

    På samme måde glider samarbejdet på tværs af virksomheder også lettere, hvis alle parter i et projekt bruger Sigma. Hovedentreprenøren kan uden problemer udveksle filer med sine underentreprenører, og med en enkel manøvre kan de forskellige dele igen kobles sammen til én samlet kalkulation. Udveksling af informationer – internt eller eksternt – kan fx være indenfor:

    • Tilbudslister (fx fra PDF, MS Excel)
    • Mængdeangivelser (fx fra MS Excel, IFC/AD Revit/DWF)
    • Projektstyring/planlægning (fx MS Project)
    • Økonomistyring/kontoplan (fx PDF, MS Excel)
    • Materialelister (fx PDF, MS Excel)
    • Rapportering (fx PDF, MS Excel)

    Sigma tænker, som vi gør.
    – Per Damsted, K. Damsted. Snedker-, tømrer- og murervirksomhed

    Godt Nytår 2010!

     

  • GAZELLE 2009

    CodeGroup er med Sigma kalkulation blevet kåret som Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen.

    For at gøre sig fortjent til denne udmærkelse skal virksomheden – udover en god økonomi – præsentere en markant vækst, nemlig mindst 100 % de sidste fire år. I samme periode skal virksomheden have præsenteret et overskud.
    Gazellevirksomhederne udgør under én procent af dansk erhvervsliv, og derfor er vi naturligvis stolte af resultatet. Et resultat, der aldrig ville have været muligt at opnå, hvis det ikke var for den store portion tillid, vores kunder viser os.

  • STABIL ØKONOMI?

    I en travl hverdag har Best Practice betydning for, om medarbejderne i en virksomhed forstår, hvad hinanden laver. I stedet for at de sidder på hver deres ø og arbejder ud fra hver deres metode, betyder en gennemført Best Practice, at der er ensartethed i virksomheden – og dermed at alle medarbejdere trækker i samme retning.

    Der er to meget store gevinster ved Best Practice, som hele virksomheden kan drage fordel af:

    Skarp kommunikation.

    Alle taler samme sprog, og værdifuld viden når frem til de rette medarbejdere. Det giver effektive arbejdsgange og minimerer risikoen for fejl.

    Komplet overblik og optimering.

    Løbende evaluering af ressourcer og en minimal fejlmargin øger virksomhedens omsætning og giver bedre bundlinje.

    Det er ikke de stærkeste arter, der overlever, heller ikke de mest intelligente, men derimod dem, der bedst tilpasser sig forandringer.
    -Charles Darwin, 1809-1882

    Skarp kommunikation

    Der kan være stor forskel på, hvordan medarbejderne i en virksomhed eller i en afdeling griber opgaverne an – også selvom de sidder på samme kontor. Med Best Practice sikrer man, at alle medarbejdere anvender det samme fælles begrebsapparat. Det letter samarbejdet på tværs i virksomheden og understøtter, at man kan finde mulighederne for genbrug af andres løsninger eller samdrift, så opgaverne bliver løst hensigtsmæssigt, effektivt og i høj kvalitet.

    Fordelen med et kalkulationsprogram som fx Sigma er bl.a., at I får udviklet en best practice, hvor der er én måde, man gør tingene på. Der sidder altså ikke flere forskellige kollegaer og roder med hver deres Excel-ark, hvor formler kan gå i stykker osv.
    Selvom Sigma er en turn-key løsning er programmet stadig så fleksibelt, at det kan skræddersys til den enkelte opgave eller den enkelte mand.

    I en byggeproces betyder det helt konkret, at hvis beregneren opbygger sine kalkulationer på samme måde hver gang, bliver det nemmere for chefen at sige god for projektet. Ikke nok med det. Ensartetheden gør det også nemmere for projektlederen og for folkene på pladsen at vende tilbage til beregneren, fx med korrigerede tal. Takket være et fælles sprog og et naturligt informationsflow bliver cirklen sluttet, så ingen behøver at opfinde den dybe tallerken på ny. I sidste ende kan det være direkte årsag til en minimeret fejlmargin, bedre byggeprojekter – og sorte tal på bundlinjen.

    Mening er en central del af den mentale model for en organisation – og den er samtidig måske den del af organisationen, som er vanskeligst at ændre.
    -H- Lars Kolind: Kolindkuren

    Komplet overblik og optimering

    Best Practice er en måde at akkumulere og anvende viden på i forskellige situationer og sammenhænge. Det er både erfaringsopsamling og en kontinuerlig proces, der indeholder læring, feedback og refleksion i forhold til, hvad der virker, hvordan og hvorfor. Og netop muligheden for at stille sig selv de spørgsmål og dermed evaluere på kritiske punkter er en anden bonus ved at indføre Best Practice.

    Når man udnytter Best Practice som evalueringsværktøj til at kortlægge virksomhedens spidskompetencer, finder man ud af, hvad virksomheden er god til, og hvad den ikke er god til. Man får et samlet overblik over virksomhedens stærke og svage sider, og på den måde bliver det langt mere konkret og overskueligt at optimere i forhold til fejl, ressourcer, maskinel, systemer osv. I det hele taget bliver det nemmere at gennemskue, hvornår noget skal forandres, og hvornår noget skal bevares, fordi det er værdifuldt og godt.

    Virksomheden kan høste de nærmeste frugter hurtigt, fordi kortlagte og optimerede processer fremmer effektiv udnyttelse af ressourcer og forbedrer mulighederne for at have styr på arbejdsgangene. Det giver både god mening og god økonomi.

    Læs mere om Best Practice

    En god, kort introduktion til Best Practice finder du her: www.wikipedia.org/wiki/Best_practice
    Materiale om bedste praksis i byggeriet, udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen finder du her: www.bedstepraksisibyggeriet.dk.
    Dallas, Michael: “Value and risk management: a guide to Best Practice”, 380 s., Blackwell Pub. 2005.
    Hoffman, K. Douglas: “Marketing: Best Practices”, 647 s., Thomson Learning 2003.
    Kerr, James M.: “The Best Practices enterprise : A guide to achieving sustainable world-class performance”, 221 s., J. Ross Pub. 2006.

  • FÅ KONTROL OG STORE BESPARELSER

    Over alt inden for det offentlige bliver der effektiviseret i bestræbelserne på at få budgetterne til at hænge sammen. Det er ingen undtagelse i kommunerne, der bl.a. har store udgifter i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, som de ofte selv sidder med i som både bygherre, projekterende og entreprenør.

    Samtidig stilles der store krav til kommunerne om at de skal være markedskonforme. Det gælder om at kunne bevise internt i kommunen og ikke mindst over for omverdenen, at man kalkulerer på fair vilkår overfor konkurrenter. Derfor er et godt internt beslutningsgrundlag afgørende.

    Et af de områder, der stadig rummer store muligheder for effektivisering, er kalkulation. En relativt lille investering kan føre til store besparelser i og med at en ordentligt gennemarbejdet kalkulation giver større overblik og et mere troværdigt resultat. Der er ingen tvivl om, at fremtidens kalkulation derfor bør baseres på brugen af intelligent software.

    Pointen med at arbejde med intelligent software er, at det indeholder værktøjer, som de gamle regneark ikke kan måle sig med. Det giver fordele, som ingen har tid eller råd til at miste i dag.
    De mest håndgribelige fordele ved et professionelt it kalkulationsværktøj er, at man kan:

    Spare tid

    I sparer helt op til 85 % af den tid, I bruger på at beregne tilbud osv.
    Genbruge og skabe overblik. I kan indføre ensartethed i kalkulationerne.
    Opsamle viden. I kan fastholde vigtig viden i kommunen – selvom beregnerne skifter job.

    Det bedste ved Sigma er helt givet, at vi meget hurtigt kan få overblik over enhedspriser og mængder. Når forudsætningerne for opgaven ændres kan vi få overblik over, hvad det betyder for det samlede forløb.
    –Niels Martin Riis, formand, Forsyning, Skive Kommune

    At spare tid

    I Sigma er en såkaldt turn-key løsning til kalkulation. At det er en turn-key løsning betyder, at når I tager det ud af æsken, så kører det. På den måde adskiller programmet sig væsentligt fra fx Excel, hvor I selv skal lave formler osv. I første omgang sparer I tid på opstart og senere sparer I meget tid på vedligehold.

    Fordelen med et kalkulationsprogram som fx Sigma er bl.a., at I får udviklet en best practice, hvor der er én måde, man gør tingene på. Der sidder altså ikke flere forskellige kollegaer og roder med hver deres Excel-ark, hvor formler kan gå i stykker osv.
    Selvom Sigma er en turn-key løsning er programmet stadig så fleksibelt, at det kan skræddersys til den enkelte opgave eller den enkelte mand.

    Sigma har længe ligget forrest i kalkulationsfeltet, blandt andet fordi systemet er bygget op i en Microsoft© Windows træstruktur, som letter opbygningen af en kalkulation væsentligt. Fordi programmet har en enkel og overskuelig udformning med en lang række nyttige funktioner, der bl.a. betyder, at I ikke skal indtaste de samme informationer igen og igen, kan I reducere jeres beregningstid til langt under det halve af, hvad I normalt bruger på en kalkulation.
    Ifølge brugerne giver Sigma kalkulation typisk en tidsbesparelse på 60 % – 85 %.

    Det man vinder ved at bruge Sigma, er tiden og det at man kan genbruge, så man får noget mere præcist. Og så er det nemmere end at starte forfra hver gang. Det betyder, at vi kan lave flere tilbud – og mere præcise tilbud…
    – Hanne Bak, Kingo Karlsen A/S

    Intelligente-arbejdsmetoder-giver-kontrol-og-store-besparelser-1

    Figur 1. Genbrug af bygningsdele og delvise projekter fra tidligere kalkulationer og databaser sparer tid og sikrer kvalitet og konsistens. I samler jeres erfaringer i databaser med bygningsdele og egne ressourcer, og derudover kan I tilkøbe data med opdaterede leverandørpriser fra bl.a. V&S Prisdatabaser og Exact databaser.

    Hurtig søgning, kvik-lister og biblioteker

    Besparelsen betyder typisk flere ting for en virksomhed: Der skal bruges færre ressourcer, dvs. tid og penge, og der bliver tid til at regne flere tilbud. Muligheden for at få flere kalkulationer fra hånden opnår I ved at bruge V&S Prisdatabaser eller opbygge egne prisbiblioteker. Umiddelbart lyder det måske som en større opgave at opbygge egne databaser, men det vil ske gradvist i virksomheden sideløbende med den almindelige kalkulation. Og gevinsten ser I allerede efter få kalkulationer.

    Intelligente-arbejdsmetoder-giver-kontrol-og-store-besparelser-2

    Figur 2. Smart søgning gør det muligt at finde de rigtige emner og bygningsdele på få sekunder fra databaserne.

    Samtidig er der en lang række andre funktioner ved Sigma, som hjælper jer med at spare tid. For eksempel kan man med et enkelt klik med musen få professionelle udskrifter af bl.a.:

    • Udbudsmateriale
    • Tilbudsbrev
    • Aktivitesplan
    • Intern rapport
    • Materialelister

    De mange værktøjer i Sigma giver ensartethed og hurtigt overblik over et projekt. Derfor vil det være muligt fx for en leder at evaluere og tage stilling til et projekt, uanset hvor meget eller hvor lidt han har været involveret i selve kalkulationen. Endeløse diskussioner om, hvordan man kalkulerer, bliver ganske enkelt overflødige, hvis I alle sammen kalkulerer på samme grundlag.

    Sigma sikrer, at vi kalkulerer ud fra de samme principper og at der er ensartethed i beregningen og udformningen.
    – Kim Jensen, driftsleder, Entreprenørgården, Norddjurs Kommune

    Du kan læse om flere tidsbesparende fordele ved Sigma i nyhedsbrevet: “Brug tiden bedre – Work smarter, not harder”.

    At opsamle værdifuld viden

    Databaserne er ikke kun en gevinst i forhold til at spare tid og kvalitet. De er det også i forhold til, at det bliver muligt at opsamle viden i virksomheden. Vel at mærke viden, som ikke forsvinder, hvis en kollega forlader stedet.

    Det koster langt mere at lære en ny medarbejder op, hvis man ikke har en database at gå ud fra. Eller endnu værre: Man risikerer at få en ny medarbejder, der er så grøn på området, at han måske kalkulerer grueligt galt i nogle projekter. I værste fald kan det ende med, at det æder hele overskuddet eller dækningsbidraget.

    Med databaserne skaber I fleksibilitet. Der kan være en naturlig udskiftning blandt medarbejderne i afdelingen, uden at det skader jer i forhold til antal beregninger og kvalitet i tilbud.

    Databaserne gør intern viden tilgængelig for alle. Det betyder fx, at det også er muligt for afdelingens interne ’eksperter’ at dele viden. Som regel er der overlap mellem de forskellige faggrupper (anlæg, tømrer og murer), og derfor kan eksperterne trække på hinandens databaser. På den måde har de adgang til trivielle, regulære ting, uden at skulle forstyrre en kollega. Igen sparer det tid for alle.

    Læs mere om brugen af biblioteker og databaser i artiklen om Davidsen Partnere A/S

    Sigma er et uundværligt værktøj. Det er så godt, at jeg næsten er ked af at anbefale det til mine konkurrenter.
    – Carl-Ole Holbøll, C. Holbøll & Sønner A/S

     

  • KALKULATION MED DATABASER

    Over alt inden for industrien bliver der effektiviseret i bestræbelserne på at tjene penge. Og det er ingen undtagelse i bygge- og anlægsbranchen. Et af de steder, hvor vi stadig kan blive langt mere effektive, er når vi beregner, og derfor er fremtidens kalkulation uden tvivl baseret på brugen af databaser, som de gamle regneark ikke rummer.

    Hele pointen med at arbejde med databaser – eller Biblioteker, som vi kalder dem i Sigma – er, at du kan genbruge din egen og kollegaernes viden. Viden, som er særdeles værdifuld for virksomheden, som kan tage årevis at opbygge – og som ingen har tid eller råd til at miste.
    Rækken af fordele ved at kalkulere med databaser er lang, men de væsentligste er, at du kan:

    • Spare tid. Du kan spare helt op til 85 % af den tid, der bliver brugt på beregning af tilbud osv.
    • Opsamle viden. Du kan fastholde vigtig viden i virksomheden – selvom din beregner smutter.
    • Forbedre samarbejdet. Du kan få alle i virksomheden til at trække i én og samme retning.

    Når man har nogle gode værktøjer, er det hele meget sjovere, og Sigma er det eneste rigtige. Jeg er himmelhenrykt over det program.
    -Drewsen, DreamHouse Design ApS

    Bedre Brug og genbrug af biblioteker

    I Sigma kan du arbejde med byggeblokke. Det kan være mere eller mindre komplicerede blokke fra en enkelt linje til mange bygningsdele (objekter).
    Helt konkret kan du tage blokke fra en database eller fra et tidligere projekt og genbruge din viden – eller du kan bruge en skabelon. Det er en stor fordel og sparer dig for meget tid, hvad enten det drejer sig om en udbudsrunde eller en enkelt kundes tilbudsberegning.

    Intelligente-arbejdsmetoder-giver-kontrol-og-store-besparelser-1Figur 2. Genbrug af bygningsdele og delvise projekter fra tidligere kalkulationer og databaser sparer tid og sikrer kvalitet og konsistens. Du samler dine erfaringer i databaser med bygningsdele og egne ressourcer, og derudover kan du tilkøbe data med opdaterede leverandørpriser fra bl.a. V&S Prisdatabaser og Exact databaser.

    Rent tidsmæssigt betyder det meget. og det bliver bare nemmere og nemmere for hver gang, fordi det er nemt at hente informationerne i biblioteket. Ja, jeg vil næsten sige, at det halverer arbejdstiden!
    -Lars Poulsen, Vorbasse Tømrer og Snedker

    1. Genbrug din viden – og spar tid

    Ifølge brugerne giver Sigma kalkulation typisk en tidsbesparelse på 60 % – 85 %. Det er værd at tage med i betragtning.
    Besparelsen betyder typisk flere ting for en virksomhed: Der skal bruges færre ressourcer, dvs. tid og penge, og der bliver tid til at regne flere tilbud. Muligheden for at få flere kalkulationer fra hånden opnår I ved at opbygge prisbiblioteker – eller ved at indkøbe prisbiblioteker. Umiddelbart lyder det måske som en større opgave, men det kan ske gradvist i virksomheden sideløbende med den almindelige kalkulation. Og gevinsten ser I allerede efter få tilbud.

    Intelligente-arbejdsmetoder-giver-kontrol-og-store-besparelser-2

    Figur 3. Smart søgning gør det muligt at finde de rigtige emner og bygningsdele på få sekunder fra databaserne.

    Samtidig er der en lang række andre funktioner ved Sigma, som hjælper jer med at spare tid. For eksempel kan man med et enkelt klik med musen få professionelle udskrifter af bl.a.

    Udbudsmateriale
    Tilbudsbrev
    Aktivitesplan
    Intern rapport
    Materialelister

    Det man vinder ved at bruge Sigma, er tiden og det at man kan genbruge, så man får noget mere præcist. Og så er det nemmere end at starte forfra hver gang. Det betyder, at vi kan lave flere tilbud – og mere præcise tilbud.
    – Hanne Bak, Kingo Karlsen A/S

    Du kan læse om flere tidsbesparende fordele ved Sigma her

    2. Bevar din viden – og styrk virksomheden

    Databaserne er ikke kun en gevinst i forhold til at spare tid. De er det også i forhold til, at det bliver muligt at opsamle viden i virksomheden. Vel at mærke viden, som ikke forsvinder, hvis beregneren forlader virksomheden.
    Det koster langt mere at lære en ny medarbejder op, hvis man ikke har en database at gå ud fra. Eller endnu værre: Man risikerer at få en ny medarbejder, der er så grøn på området, at han måske kalkulerer grueligt galt i nogle projekter. I værste fald kan det ende med, at det æder hele overskuddet eller dækningsbidraget.

    Med databaserne skaber I fleksibilitet i virksomheden. Der kan være en naturlig udskiftning blandt medarbejderne i tilbudsafdelingen, uden at det skader virksomheden i forhold til antal beregninger og kvalitet i tilbud.
    Databaserne gør det muligt for virksomhedens interne ’eksperter’ at dele viden. Som regel er der overlap mellem de forskellige faggrupper (anlæg, tømrer og murer), og derfor kan eksperterne trække på hinandens databaser. På den måde har de adgang til trivielle, regulære ting, uden at skulle forstyrre en kollega. Det sparer også tid for alle.

    Sigma indgår som undervisningsmateriale på de fleste videregående uddannelser indenfor byggeriet. Derfor har ingeniører og konstruktører ofte godt kendskab til Sigma allerede inden de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det gør efteruddannelse unødvendig..

    Sigma er et uundværligt værktøj. Det er så godt, at jeg næsten er ked af at anbefale det til mine konkurrenter.
    – Carl-Ole Holbøll, C. Holbøll & Sønner A/S

    3. Del din viden – og få en bedre arbejdsgang

    Flere virksomheder, specielt de større, oplever imidlertid også en mere indirekte gevinst, når de vælger at kalkulere med databaser: Samarbejdet afdelingerne imellem – og ude på pladsen –
    bliver simpelthen bedre, fordi det giver en positiv effekt, når alle i virksomheden trækker i samme retning. Der sidder ikke flere forskellige medarbejdere og roder med hver deres Excel-ark, hvor formler kan gå i stykker, væsentlige dele blive overset, osv.

    Fordelen med et kalkulationsprogram som fx Sigma er, at virksomheden får udviklet en ’best practice’, hvor der er én måde at gøre tingene på. Endeløse diskussioner om, hvordan man kalkulerer, bliver overflødige, når alle kalkulerer på samme grundlag. En fælles firmapolitik og et fælles kalkulationsværktøj binder ledelse, administration og udførsel på pladsen sammen og skaber flow i virksomheden.

    Helt konkret har Sigma gjort, at arbejdsgangen er blevet nemmere for os og derfor kan vi køre flere tilbud igennem… I sidste ende er det bundlinje, det handler om. Ikke noget som helst andet.
    -Henrik Sørensen, tidligere Grønbech Construction

    På samme måde glider samarbejdet på tværs af virksomheder også lettere, hvis alle parter i en tilbudsrunde bruger Sigma. Hovedentreprenøren kan uden problemer udveksle filer med sine underentreprenører, og med en enkel manøvre kan de forskellige dele igen kobles sammen til én samlet kalkulation.

  • DET HELE PÅ DEN HALVE TID

    Tømrermester Lars Bregndahl Poulsen var godt træt af at taste de samme ting om og om igen i Excel, hver gang han skulle lave et tilbud. Nu er han i stedet gået over til et effektivt kalkulationsværktøj, og resultatet er til at tage at føle på: Mindre arbejde og bedre projekter.

    Det er ikke længere så tung en opgave at komme i gang med et tilbud. Det går alt andet lige noget hurtigere, og det er meget nemmere at overskue når jeg er færdig.

    Lars Bregndahl Poulsen blev selvstændig for otte år siden, da han sammen med en partner startede Vorbasse Tømrer og Snedker. For fem år siden trak partneren sig ud, og så stod Lars Bregndahl Poulsen pludselig alene med alt det administrative arbejde, inklusive tilbudsberegning.

    Halveret arbejdstid

    Netop tilbudsberegningen syntes Lars Bregndahl Poulsen i mange år var en sur tjans.

    Jeg kørte det hele i hånden, men jeg var træt af ikke at have nogen referencer fra tidligere projekter, hvor jeg vidste, at jeg havde lavet noget lignende.

    Som så mange andre, arbejdede han i Excel, hvor han sad og tastede alting ind, gang på gang. Lige indtil for halvandet år siden, hvor en kollega fra branchen fortalte ham, at der var en smartere – og langt hurtigere – måde at gøre tingene på.

    Lars Bregndahl Poulsen gik på internettet og fandt frem til kalkulationsprogrammet Sigma, som kollegaen havde anbefalet ham. Fra hjemmesiden kalkulation.dk downloadede han straks en demo-version.

    Så gik jeg bare i gang, men det gik langsomt i starten, fordi det var uden oplæring. Men i foråret tog jeg på et af CodeGroups kurser, og nu er jeg begyndt at bruge programmet rigtig meget.

    Tømrermesteren fra Vorbasse har nu for alvor opdaget, at der er rigtig mange fordele ved at bruge Sigma til kalkulation.

    Rent tidsmæssigt betyder det meget. Det er overskueligt med tilbuddet, og man kan stille det op næsten som man har lyst til. Og det bliver bare nemmere og nemmere for hver gang, fordi det er nemt at hente informationerne i biblioteket. Ja, jeg vil næsten sige, at det halverer arbejdstiden!

    Flere og bedre projekter

    For Lars Bregndahl Poulsen har Sigma betydet, at han kan nå at regne flere tilbud – og bedre tilbud. Der er mere tid til at gå i dybden, og med programmet undgår han nemmere at lave fejl.

    Der er en ting, som er rigtig godt ved Sigma. Når man selv regner med, at man er færdig og kommer frem til slutskemaet, så kommer der en advarsel, hvis der for eksempel mangler en pris på en mængde et sted. Så stopper systemet op og siger ’Hov, der er jo ikke sat penge af til det her’. I Excel ville jeg måske ikke have opdaget, at jeg manglede at udfylde noget – at der bare stod nul kroner. Men den hænger man jo på, hvis først tilbuddet er sendt af sted.

    Og bedre tilbud fører typisk også til bedre projekter, har Lars Bregndahl Poulsen erfaret.
    – Når man så har lavet tilbuddet, er det uhyre nemt at finde rundt i. Jeg kan nemt finde ud af, hvor smertegrænsen er, og så ved jeg, at jeg
    ikke kan gå længere ned i en forhandlingsrunde.

    For Lars Bregndahl Poulsen har det større overblik derfor betydet, at han har lettere ved at gennemskue, hvornår det kan svare sig at sige ja til et projekt. Og hvornår man skal takke nej.

    Jeg har oplevet en kunde, der blev ved med at trykke prisen, så vi til sidst kom under smertegrænsen. Der endte jeg med at sige, at den opgave vil vi ikke have, for jeg vidste, at vi ikke ville kunne tjene noget på den.

    Men Lars Bregndahl Poulsen glæder sig måske i virkeligheden allermest over, at han har fået frigjort tid, så han kan nå at følge op på de tilbud, han afgiver.

    Hvis jeg ikke havde Sigma, ville jeg simpelthen ikke nå at lave opfølgning. Mange gange får man ikke opgaven, fordi man ikke får fulgt op på tilbuddet. Nu har jeg tid til at ringe op og spørge, om det var noget. Om der eventuelt er rettelser til materiale eller mængde. Og nu kan jeg sætte andre tal ind, mens jeg har kunden i røret. Jeg kan hele tiden svare dem. Det er så nemt med Sigma.

    Professionel kalkulation

    Der er ingen tvivl om, at tømrermesteren har fundet en god ven i Sigma. Han sparer en masse tid, og han har fået større overblik. Det giver ham på mange måder en god fornemmelse.

    Det hele fremstår mere professionelt. Det betyder også meget for kvaliteten af efterkalkuleringen. Hvis vi har udført en opgave og det viser sig, at det ikke står mål med beregningen, er det nemt at justere i biblioteket. Hvis vi har prissat et beslag til noget, og det viser sig at være dyrere i virkeligheden, så ligger den rigtige pris der til næste gang. Det er faktisk helt fantastisk. Det er det, der redder hele butikken. For man laver forhåbentlig kun fejlen én gang!, siger Lars Bregndahl Poulsen.

    Der er flere andre fordele ved Sigma, som han også gerne vil fremhæve, bl.a. at det er nemt og hurtigt at lave professionelle udskrifter med programmet.

    Jeg sparer jo også tid på for eksempel tilbudsbrev, forside og indhold. Før sad jeg og regnede i Excel, og så skulle jeg over i Word og lave forside og flytte frem og tilbage. Det blev hurtigt meget bøvlet. Men i Sigma kommer det helt af sig selv. Ikke bare med forsiden. Alle skabeloner med udskrifter ligger klar. Det er nemt.

    Alt i alt mener Lars Bregndahl Poulsen, at en investering i et kalkulationsværktøj er rigtig godt givet ud.

    Overordnet set kan jeg nu med en rimelig mavefornemmelse sige, hvordan det går med forretningen. Det er meget mere overskueligt med Sigma. Det er nemmere for hele firmaet, siger han og tilføjer grinende, at privatlivet også har vundet lidt på det.

    Lars-Bregndahl-Poulsen2

    Lars Poulsen fra Vorbasse Tømrer og Snedker på arbejde.

    Af Nina Munch-Petersen, Tekstbryggeriet

  • DE RIGTIGE PROJEKTER

    Alle og enhver inden for byggebranchen ved, hvor vanskeligt det kan være at få tallene på bundlinjen til at være sorte. Og det selvom der har været mange gode projekter i løbet af året. Problemet er ofte, at en enkelt byggesag kan gå meget galt, og det påvirker det samlede regnskab. På den måde ender et år med mange gode projekter ikke nødvendigvis med at være et godt forretningsår. Men hvordan kan du så forbedre dit overskud?

    Det handler om at vælge de rigtige projekter – og ikke mindst vælge dem fra, som har størst risiko for at gå galt.
    For at nå i mål skal mindst to vigtige elementer være på plads, når du vælger dine projekter og afgiver tilbud:

    Kend din kostpris.

    Regn mange tilbud. Hvis du har tid til at kalkulere tilstrækkeligt mange tilbud, kan du vælge de bedste og fravælge de mest risikofyldte.

    Ingen af os kender den endelige kostpris på et projekt, før det er færdigt. Det ville kræve en magisk krystalkugle, så vi kunne spå om fremtiden. Til gengæld har vi som professionelle fagfolk nok viden til at estimere kostprisen tilstrækkeligt i tilbudsfasen. Ellers bør vi lade projektet ligge og vælge et andet, hvor vi har den nødvendige indsigt.

    Når du kender projektets kostpris (figuren til højre) kan du fravælge de mest tabsgivende projekter – eller justere dækningsbidraget, så I kun påtager jer arbejdet, hvis det bærer ekstra profit.

    Når du kender dine udgifter, er det snildt at konkurrere og nemmere at vælge de rigtige projekter til og de forkerte fra. Det er en stor fordel.
    Carl-Ole Holbøll, Direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    Et rigtig godt kalkulationsværktøj som Sigma kalkulation giver mulighed for at kalkulere på alle måder, men understøtter opbygningen og brugen af kostpriser, så det bliver en let opstart.

    Få tilstrækkelig med tid

    Hvis man vælger de dårlige projekter fra, skal de selvfølgelig erstattes med nogle andre, så virksomheden kan holdes kørende i forhold til mandskab, afskrivning på maskiner etc.
    Det betyder, at der skal kalkuleres et større antal projekter – og stadigvæk med den fornødne kvalitet, så alle relevante forbehold tages i betragtning.

    Hvis du sætter dig selv i en situation, hvor du kan vælge projekter fra, kan du begynde at fokusere på den type projekter, der har det største afkast for din virksomhed. Det giver yderligere mulighed for at optimere, da gentagelsens magt skaber en positiv, opadgående spiral.
    Muligheden for at overkomme flere kalkulationer opnår du ved at opbygge prisbiblioteker – eller ved at benytte dig af indkøbte prisbiblioteker. Umiddelbart lyder det måske som en større opgave, men det kan ske gradvist i virksomheden sideløbende med den almindelige kalkulation. Og gevinsten ser du allerede efter få tilbud.

    Jeg har lavet mit eget bibliotek med vores kostpriser. Det sparer mig rigtig meget tid frem for at skulle taste ind hver gang. Alt er bygget op i enhedspriser, så jeg bare skal addere op. Det hjælper mig voldsomt. Og det betyder, at jeg kan fyre utrolig mange tilbud af, og på den måde vinder vi også flere projekter.
    Carl-Ole Holbøll, Direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    Ifølge brugerne giver Sigma kalkulation typisk en tidsbesparelse på 60 %-85 %. Så er der tid til at regne flere tilbud og til grundigere gennemgang af dem.

    At kende kostprisen og afgive mange tilbud er altså de to vigtigste elementer, når du skal finde frem til de gode projekter.

    Undgå faldgruber

    Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at have overblik over kalkulationen. Det får du bedst ved at bryde kalkulationen op i relevante opgaver og ressourcer. Det vil altid afspejle sig i projektet, og det er en øvelse, der ikke tager lang tid, hvis du bruger prisbiblioteker

    Med Sigma har jeg et bedre overblik. Før virkede det uoverskueligt at regne store tilbud, men sådan er det ikke længere. Jeg kan regne tilbud meget detaljeret, der er færre fejl, jeg kommer nærmere kostprisen og har en bedre indtjening, så det betyder noget,
    Carl-Ole Holbøll, direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    En løsning der virker

    At danne grundlag for de rigtige beslutninger i virksomheden er kerneværdien i Sigma kalkulation. Det betyder, at I kan vælge projekter med mest overskud, spare tid, opbygge viden, styrke samarbejde mellem medarbejdere, partnere, leverandører og kunder.

    Sigma er et uundværligt værktøj. Det er så godt, at jeg næsten er ked af at anbefale det til min konkurrenter.”
    Carl-Ole Holbøll, direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    Hvis du vil høre mere om C. Holbøll & Sønner A/S og deres succes, så læs artiklen i Entreprenøren nr. 4/2009.

    CodeGroup A/S,  Industrivej 44, DK-4000 Roskilde, TIf: +45 70 262 575  info@codegroup.dk

  • FÅ STYR PÅ KRISEN

    Byggebranchen er om nogen ramt af finanskrisen, og god forretningssans og præcise kalkulationer er vigtigere end nogensinde. For det er faktisk muligt at tjene penge, også i krisetider. Det er entreprenørvirksomheden C. Holbøll & Sønner A/S et godt eksempel på.

    Vil man vokse, skal man gøre det i nedgangstider.

    Det kan lyde som en kliché, men det er det ikke, for netop nu ansætter entreprenørvirksomheden C. Holbøll & Sønner A/S flere folk. Carl-Ole Holbøll er tredje generation i familieforetagendet, der blev startet af hans farfar i 1947. Sammen med fætteren Anders Holbøll står han for den daglige ledelse af den 60 mand store virksomhed, og i modsætning til mange andre i branchen finder han ingen grund til at klage, selvom finanskrisen raser.

    Hvis vi ikke så TV-avisen og læste aviser, ville vi ikke være klar over, at der er krise, siger Carl-Ole Holbøll. Et smil på læben afslører, at det skal tages med et lille gran salt.

    Vi har svært ved at få store opgaver langt ud i fremtiden, men vi holder det kørende med mindre opgaver. Og før krisen var det hele hysterisk i branchen. Men det var ikke ensbetydende med, at man tjente penge – lønningerne var høje og man kunne ikke få hverken vognmænd eller materialer. Nu er det tilbage til et fornuftigt leje, hvor det er til at få folk.

    Kend din kostpris

    Missionen for Holbøll & Sønner har altid været at udføre ypperligt arbejde til kundernes fulde tilfredshed. Den målsætning gør de alt for at leve op til.

    Vi har været heldige, at der har været gang i den. Men det hjælper også at have et godt ry. Vi er meget privilegerede og skal ikke kæmpe. Det kommer sig af, at vi behandler vores kunder ordentligt og leverer et godt stykke arbejde – så er man selvskrevet til næste gang, der er et arbejde, fortæller Carl-Ole Holbøll.

    Familieforetagender har typisk en højere indtjeningsgrad, og vi tjener nok procentvis mere end gennemsnittet. Det skyldes blandt andet, at vi har nogle effektive, superengagerede medarbejdere. Og så kender vi vores udgifter og er gode til at holde omkostningerne nede.

    Carl-Ole Holbøll har også en anden trumf i ærmet, som hjælper virksomheden gennem krisen. I stedet for at bakse med Excel eller andre hjemmelavede programmer har han investeret i kalkulationsprogrammet Sigma. Det giver ham en lang række fordele.

    Med Sigma har jeg et bedre overblik. Før virkede det uoverskueligt at regne store tilbud, men sådan er det ikke længere. Jeg kan regne tilbud meget detaljeret, der er færre fejl, jeg kommer nærmere kostprisen og har en bedre indtjening, så det betyder noget, forklarer Carl-Ole Holbøll.
    Når du kender dine udgifter, er det snildt at konkurrere og nemmere at vælge de rigtige projekter til og de forkerte fra. Det er en stor fordel.

    Uundværligt værktøj

    Carl-Ole Holbøll fandt Sigma på nettet, hvor han prøvede en demo og efterfølgende købte en licens. Fra starten af har han været grundig med at lægge alle data ind i Biblioteket, som netop er en af styrkerne ved Sigma.

    Man kan lige så godt gøre det ordentligt fra start. Jeg har lavet mit eget bibliotek med vores kostpriser. Det sparer mig rigtig meget tid frem for at skulle taste ind hver gang. Alt er bygget op i enhedspriser, så jeg bare skal addere op. Det hjælper mig voldsomt. Og det betyder, at jeg kan fyre utrolig mange tilbud af, og på den måde vinder vi også flere projekter.

    Også CodeGroup, der står bag udviklingen af Sigma, får rosende ord med på vejen af Holbøll:

    Det er et lille sted, hvor man får god support. Og har man forslag til ændringer, som man gerne vil have lavet, så får man det som regel.

    En af grundene til Sigmas mangeårige succes er, at systemet er bygget op i en Microsoft© Windows træstruktur. Det gør programmet brugervenligt og letter opbygningen af en kalkulation, hvilket man har erfaret hos Holbøll & Sønner.

    Det er lækkert at det er Windows-baseret. Det er trygt, fordi det er noget du har prøvet før. Og i modsætning til andre programmer, der henvender sig mere til tømrere og murere, er Sigma ikke låst på forhånd. Man lærer hurtigt at bygge det op. Det er jo det, edb handler om – at det skal gøre det nemmere. Og det gør det!, siger Carl-Ole Holbøll.

    Sigma er et uundværligt værktøj. Det er så godt at jeg næsten er ked af at anbefale det til min konkurrenter.

     Af Nina Munch-Petersen, Tekstbryggeriet