Sigma.egconstruction.dk

Category: Håndværkere

  • HVAD ER SIGMA WORKSHOPS?

    Flere og flere virksomheder ser værdien i at afholde en workshop.

    Sigma workshop er en skræddersyet seance der typisk afholdes hos kunden, og indholdet afhænger af behovet hos den enkelte virksomhed.

    Nedenfor viser vi eksempler på klassiske workshops:

    Evaluering

    Er du i tvivl om din virksomhed kan få værdi af en Sigma investering? I en evaluerings-workshop vil vi sammen identificere virksomhedens behov, gennemgå arbejdsgange og komme med forslag til løsningsmuligheder. Processen synliggører hvilke problematikker I sidder med i dag og hvordan disse løses bedst muligt. Herefter er I rustet til at vurdere hvorvidt en Sigma investering vil give jer værdi.

    Implementering

    En implementerings workshop sikrer følgende:
    • Virksomheden får den bedst mulige opsætning og tilpasning i Sigma løsningen
    • Alle implicerede medarbejdere kommer godt igang (inkluderer ikke oplæring i Sigma)
    • Teknisk installation af Sigma bliver arrangeret og gennemført
    • Projektledelse af implementeringen så målet nås som planlagt

    Brugerinterface efter eget ønske

    Her har virksomheden mulighed for at få opsat Sigma efter specifikke ønsker. Det drejer sig typisk om udskrifter, custom pages, udtræk af ønskede nøgletal osv.
    Installation
    Support til IT afdelingen tilbydes såfremt at der er ønsker om dette.

    Kursus i Sigma

    Det er muligt at afholde kursus i Sigma hos virksomheden. Der bør ikke deltage mere end 12 kursister på kurset.

    De skræddersyede workshops udarbejdes naturligvis i samarbejde med virksomheden og de varer lige fra 2-3 timer til 2-3 dage.

    Kontakt CodeGroup på tlf. 70 26 25 75 for yderligere informationer.

  • HVAD SIGER KUNDERNE?

    Flere og flere virksomheder erkender vigtigheden af deres kalkulationer. I et marked med hård konkurrence er det nødvendigt at kunne afgive tilbud, hvor man er sikker på at kunne tjene penge, samtidig med at man ikke må være for dyr. Det er en hårfin balance hvor margenen stadigt bliver mindre og mindre.

    Vi har spurgt vores kunder om hvordan de sikrer at afgive tilbud med et realistisk DB, hvorfor det er vigtigt at have et kalkulationssystem og hvad de får ud af det.

    Brug tiden bedre

    At ”tid er penge” er gammel viden, men ikke desto mindre gældende i øjeblikket. For at nå den rigtige bundlinje, er det vigtigt at tiden bruges rigtigt – hele tiden. Mere end 83 % af vores adspurgte brugere udtaler, at Sigma sparer dem for tid.

    Der er mange årsager til at virksomhederne sparer tid med et fælles kalkulationsværktøj, bl.a:

    • Dele og genbruge viden fra tidligere projekter
    • Undgå trivielle indtastninger og gentagelser
    • Lettere at bestille varer
    • Hurtigt at lave udskrifter
    • Kalkulation er ikke længere så kompliceret en opgave

    Ifølge brugerne, giver Sigma kalkulation typisk en tidsbesparelse på 60-85%

    Det man vinder ved at bruge Sigma, er tiden og det at man kan genbruge, så man får noget mere præcist. Og så er det nemmere end at starte forfra hver gang. Det betyder, at vi kan lave flere tilbud – og mere præcise tilbud…
    – Hanne Bak, Kingo Karlsen A/S

    65 % af de adspurgte udnytter at kunne bevare vigtig viden i firmaet

    En meget stor del af de adspurgte brugere har fokus på at bevare viden i virksomheden. Det er dyrt og tidskrævende når viden forsvinder. Viden tabes når medarbejdere stopper i virksomheden eller ved at brugbare data ikke gemmes og genbruges fra kalkulation til kalkulation.

    Brugerne minimerer dette videns-tab ved at opbygge databaser med relevante informationer. Det kan være prisbiblioteker eller databaser med bygningsdele, som kan bruges af alle medarbejdere på tværs af projekter. På denne måde sikrer man sig mod forglemmelser og der spares masser af tid som kan bruges på at byde på endnu flere projekter.

    Kommunikation og afrapportering

    Muligheden for at lave udskrifter og afrapporteringer, er en af de funktionaliteter, der betyder meget for de adspurgte. De har glæde af, at de nemt og hurtigt kan printe professionelle tilbud og andre udskrifter til både internt og eksternt brug. Man undgår dobbeltindtastning i f.x. Word og man sparer tid og minimerer fejl.

    Udtræk af både ressource- og materialelister og nøgletal giver et godt overblik og informationerne får man direkte fra kalkulationen. Det er nemt og hurtigt.

    Helt konkret har Sigma gjort, at arbejdsgangen er blevet nemmere for os og derfor kan vi køre flere tilbud igennem. Og når vi kan byde på mere, vinder vi også mere. I sidste ende er det bundlinje, det handler om. Ikke noget som helst andet.
    – Henrik Sørensen, Grønbech Construction A/S

    92% af de adspurgte brugere vil anbefale Sigma til andre

    Det er et rigtig godt stykke værktøj. Det er så godt, at jeg næsten er ked af at anbefale det til mine konkurrenter.
    – Carl Ole Holbøll, C. Holbøll & Sønner

    Den overordnede konklusion fra udtalelserne fra ”det virkelige liv” er, at man har langt større mulighed for at opnå det rigtige dækningsbidrag ved brugen af et kalkulationsværktøj. At man også opnår andre fordele er jo kun et plus.

  • GAZELLE 2010

    Dagbladet Børsen har for andet år i træk kåret CodeGroup som Gazelle-virksomhed. For at gøre sig fortjent til denne udmærkelse skal virksomheden bl.a. have en vækst over 4 år på mere end 100 %.

    Det er kun omkring 30 % af gazelle-virksomhederne, der opnår at blive kåret mere end én gang, og det er derfor kun sket for ca. 4.600 virksomheder over de seneste 16 år.

    Gazellevirksomhederne udgør under én procent af dansk erhvervsliv, og derfor er vi hos CodeGroup meget stolte af resultatet. Særligt fordi det nu er anden gang, det sker. Et resultat, vi aldrig ville have opnået, hvis det ikke var for den store tillid, vores kunder viser os.

  • BIM BIDER SIG FAST

    Aarsleff

    Kernen i BIM er, at man kan genbruge og fastholde data, så man ikke skal starte forfra hver gang. Og selvom arkitekter og ingeniører er primær målgruppe for BIM, begynder de udførende også så småt at kunne se gevinsterne ved den nye teknologi.

    Med BIM er det muligt at samle og koordinere alle oplysninger i et byggeprojekt – lige fra beregninger af materialer og størrelser til oplysninger om design og konstruktionsprocesser – i ét og samme værktøj. Alle funktioner kan arbejde sammen – og ændrer man fx et størrelsesforhold et sted, tilpasses de andre elementer i projektet automatisk. Det betyder, at komplekse løsninger hurtigere kan overskues og at kommunikationsvejen forkortes og forenkles betragtelig.

    Konkurrencedygtig med BIM

    Jesper Jacobsen, afdelingsdirektør i Anlægsafdelingen i Per Aarsleff A/S, er en af dem, der helt bestemt mener, at BIM har sin berettigelse. Han sammenligner det med dengang, de gik fra at kalkulere i regne-ark til Sigma®.

    Det er jo et spørgsmål om, hvad man tror på. Vi troede på Sigma dengang, hvor vi gik fra en hjemme-lavet Excel-løsning, der var rusten i kanterne. Og i dag er Sigma det mest brugte kalkulations-program på markedet, fortæller han.

    Det er et spørgsmål om at få folk til at forstå, at det er rigtig smart. Og til deres fordel.”
    En af de helt store fordele, han selv kan se ved BIM, er muligheden for at lave mere nøjagtig kalkulation.

    Udgangspunktet er at finde den rigtige kostpris. Med BIM kan man se alle hovedbestanddele, og så får man det hele med. Jo tættere man kan komme på konstruktionen, jo mere nøjagtig bliver prisen, forklarer afdelingsdirektøren.

    Alt andet lige bliver man en smule mere konkurrencedygtig. Det er jo ikke noget problem at blive billigst, men det handler om at få den rigtige pris, så man tjener nogle penge.

    Jesper Jacobsen understreger, at det ikke er nogen fordel at få en entreprenør-opgave, der ved en fejl er blevet billig. Omvendt mener han heller ikke, at der er noget galt i at tabe en opgave, hvis det er fordi, man har været for dyr. ”Det er kun et problem, hvis det er fordi, man har været sjusket med mængderne,” siger han.

    BIM starter hos Bygherren

    En af de vigtigste brikker i spillet om BIM er ifølge Jesper Jacobsen bygherrerne.

    Hvis det, vi får fra bygherren, er baseret på BIM, er det fint, men hvis det ikke er en del af udbuds-materialet, er der ingen pointe i at bruge BIM for os.

    Afdelingsdirektøren understreger imidlertid, at idéen med BIM som fælles værktøj er god.

    I dag bruger vi – selvom bygherren har angivet mængde – en del ressourcer på at lave et groft tjek og på at se, om det passer. Vi læner os ikke blindt op ad de mængder, bygherren har angivet. Her kunne BIM meget vel blive aktuelt for os.

    På samme måde ser Jesper Jacobsen en gevinst ved, at den rådgivende ingeniør tænker i BIM.

    En gang imellem byder vi for eksempel på en motorvej som en totalentreprise. Der står man i det problem, at gruppen ikke sådan lige kan udveksle data. Der kunne det være en fordel med BIM.

    Men når fordelene ved BIM er så indlysende, hvorfor lader gennembruddet så vente på sig?

    Der ligger en langvarig historisk tradition for, hvordan man gør tingene, og spørgsmålet er, om man i et meget liberalt Danmark kan ensrette en hel branche, som man for eksempel har gjort det i Tyskland. I Danmark skal det bæres frem af, at det er en god idé, mener Jesper Jacobsen, der dog er ganske optimistisk, hvad det angår.

    Umiddelbart vil jeg tro, at BIM bider sig fast. Med Sigma havde jeg en god mavefornemmelse og tænkte ’det er det bedste jeg har set’. Det er den samme fornemmelse jeg har med BIM.

    Af Nina Munch-Petersen

  • TANKERNE BAG SIGMA 2010

    I forbindelse med udsendelsen af Sigma 2010, fortæller udviklingschef Magnus Therkildsen om udviklingen i IT markedet, CodeGroups strategi i forhold til denne samt om hele tiden at være på forkant med udviklingen.

    I hvilken retning bevæger IT markedet sig?

    Hvor vi før i tiden så store komplette løsninger bygget på ét softwareprogram, der skulle dække stort set alle behov i en virksomhed, bevæger IT markedet sig imod mere specialiserede løsninger bygget på flere software programmer. Der er tale om programmer der har fuld fokus på at løse en bestemt opgave optimalt! Og da programmerne i dag i langt højere grad kan snakke sammen og nemt integreres, betyder det mindre om det hele er fra samme producent, og man kan derfor opnå nogle stærkere og mere effektive løsninger i de faglige opgaver.

    Vi vil derfor se at der kommer flere og flere optimale og ‘best practice’ løsninger i form af forskellige produkters måde at arbejde sammen på, og samtidig løse et komplet workflow hos kunderne. På længere sigt vil dette være baseret mere på Software-as-a-Service (SaaS) og Cloud computing, men funktionen af programmet og den værdi det skaber for virksomheden afgør valget.

    I projektvirksomheder står og falder alt med, om man går ind i de rigtige projekter, på de rigtige vilkår. Dem der ikke tænker på kalkulation i dag, har en stor udfordring, siger Magnus Therkildsen fra CodeGroup

    Hvad er CodeGroups strategi i forhold til markedets udvikling?

    Vi skal løse problemer for vores kunder, og give dem størst mulig værdi med vores løsninger. Derfor er det i høj grad vigtigt for os, at udvikle generiske funktioner der kan skabe de resultater kunderne ønsker og forventer.

    Indholdet af nye funktioner i Sigma 2010 er et godt eksempel på det (læs nærmere om de nye features i ”Sigma 2010 – Nye funktioner”, Red.). Samtidig tager vi hul på flere og flere integrationer og arbejder med åbne standarder, ligesom Sigma Live projektet der tager Sigma på nettet, allerede er planlagt.

    Vi har i dag rigtig gode erfaringer med integrationer hvor vi selv er involveret (Autodesk Revit, Microsoft Project, Excel, e-conomic, Axapta, Navision, osv), samt integrationer som vores kunder selv har lavet til deres ERP og dokumentstyringsværktøjer.

    Hvordan kan Sigma blive ved med at være markedets mest populære kalkulationsprogram?

    Sigma kan rigtig meget, og samtidig er det meget nemt at gå til for brugeren. Less is more, forstået på den måde at al intelligensen og systematikken er pakket ind, så brugeren kan finde ud af det. Det er et krav fra brugerne i dag – de vil ikke bruge tid på at læse en manual.

    Vi vil have, at vores kunder kan få alt det ud af Sigma, som de gerne vil, og det kan kun lade sig gøre, hvis det er nemt nok. Derfor har vi ekstremt fokus på brugervenligheden, som også er afgørende for at man kan opnå de helt store besparelser ved at få alle med fra start.

    En anden grund til Sigmas vedvarende popularitet er fleksibilitet. Vi overvejer altid meget nøje, hvornår kunderne skal køre standard og hvornår skal de have lov at være unikke. Der ER plads til at være unik med Sigma, for eksempel på udskrifter, nøgletal, integrationer og andre ting, der handler om arbejdsgange, projekttyper og smag og behag.
    Det der skal tøjres er, at programmet – i modsætning til f.eks. regneark – er robust og genkendeligt.

    Hvordan spår CodeGroup, at markedet for kalkulationsprogrammer vil udvikle sig fremover?

    Jeg vil sige det på den måde, at dem der ikke tænker på kalkulation i dag, har en stor udfordring. I projektvirksomheder står og falder alt med, om man går ind i de rigtige projekter, på de rigtige vilkår. Og kalkulation er 90 % af den afgørelse. De kan bruge Sigma eller noget andet, men hvis de ikke har fokus på at gennemarbejde projektet og regne rigtige priser, så er det et under, hvis de overlever på sigt.

     

  • SIGMA 2010 ER EN REALITET

    SIGMA 2010 ER EN REALITET

    Sigma® 2010 er resultatet af dialog med vores visionære brugere om Sigma og fremtiden. Vi fandt ud af, at Sigmas styrker ligger i hvor nemt det er at bruge, hvor fleksibelt det er, og mulighederne for at arbejde med mere avancerede systemer såsom 3D modeller, ERP systemer, m.m. Vi har derfor besluttet at fokusere meget på de områder der udbygger mulighederne for at gruppere, omstrukturere, tilpasse program og informationer, samt sikre at Sigma nemt kan løfte alt fra de helt små opgaver, til de største projekter.

    I løbet af udviklingsperioden har vi haft flere virksomheder involveret, og det har været interessant at se hvad de har fået ud af de nye funktioner og muligheder! En ting er sikkert: Sigma 2010 understreger de styrker Sigma altid har haft, og strækker samtidig ind i fremtidens digitale byggeri, integrationer og nye arbejdsformer.

    Herunder har vi skrevet lidt om nogle af de mest interessante nye funktioner. Og udover disse er der lavet hundredevis af andre forbedringer og rettelser.
    Aktiviteter er blevet et endnu stærkere værktøj – og har skiftet navn!

    En af de stærke ting i Sigma, er mulighed for omstrukturere data og få helt nye billeder af den samme kalkulation. Det kan være en opdeling på fag, artskonto opdeling, DBK klasser, osv. samt alle former for kombinationer af dette.

    Mulighederne på dette område er blevet nærmest uendelige – f.eks. valgte en bruger automatisk at få vist hvilke vinduer der vendte mod hhv. nord, syd, øst og vest, samt hvilken etage de sad på.

    Da funktionaliten for længst er udviklet langt ud over at omgruppere på aktiviteter, hedder funktionen nu Sigma Indsigt™, og giver en række nye muligheder. Bl.a. er det blevet muligt at filtrere således at man f.eks. kan få vist alle bygningsdele sorteret efter samlet beløb med en bestemt overskrift, eller alle aktiviteter der laves af murer eller tømrer.

    Desuden er det blevet nemmere at opsætte og konfigurere med en preview funktion, og sortering kan foretages på alle kolonner.
    Som standard kan man f.eks. få sin kalkulation sorteret efter pris, så man hurtigt kan se hvor de store poster er, og forholde sig mest til dem. Sigma IndsigtT er også ‘motoren’ i alle integrationer til andre programmer, systemer, XML exports osv, hvilket gør det nemt at integrere til f.eks. ERP systemer.

    • Forstå kalkulation bedre – endnu større sikkerhed for rigtig kalkulation
    • Udtræk til andre systemer, personer, processer
    • Sparer tid og fejl på integrationer

    SigmaScript giver nye muligheder

    Sigmas indbyggede script sprog er blevet udbygget rigtig meget. Sproget bruges til Intelligente BygningsdeleT og Brugerdefinerede sider i Sigma. Sidstnævnte er også udnyttet i den nye Sigma, hvor man nu får mulighed for at taste kundeinformationer og meget andet ind. Sproget giver mulighed for, at få tilpasset sin Sigma 100% i forhold til de behov man har.

    • Eksperten kan nu dele sin viden med andre
    • Få styr på alle informationer i projektet, og tilpas til firmaets øvrige sagssystemer
    • Ultimativt våben

    Saml dokumentationen i din kalkulation

    Muligheden for at tilføje billeder til en kalkulation er blevet udvidet, således at man nu kan tilføje alle typer filer. Det kan være betingelser, monterings-vejledninger, tilbud fra underentreprenører osv. Det kan nemt grupperes, og vedhæftede PDF filer kan endda elegant flettes ind i Sigmas udskrifter. På den måde kan man få samlet alle de relevante dokumenter så de findes et sted, og samtidig få lavet endnu mere professionelle udskrifter.

    • Få alle bilag ind i kalkulationen: UE tilbud, Tilbudsliste, Vejledninger, Kommunikation, …
    • Hvis andre åbner kalkulationen, kan de se alle bilag.
    • Bilag kan indgå som en del af udskrifter, f.eks. til intern dokumention
    • Indsæt professionel og relevant salgsmateriale i tilbud til kunder

    Hastigheden er skruet betydeligt op

    Selve kernen i Sigma der laver alle beregningerne, og blevet skilt ad og sat sammen på en smartere måde, så hastigheden i programmet er kommet helt i top.
    Selv de helt store kalkulationer med mange tusinde kalkulationsposter vil fungere hurtigt og smidigt i Sigma 2010®. Også tekst søgninger er blevet forbedret markant.

    Nøgletal – superfunktioner

    To nye universelle nøgletalsfunktioner gør det muligt at finde et hvilket som helst tal i kalkulationen. Ønsker du for eksempel at se dækningsbidraget på al Beton udført i Bygning 1, er det nemt at sætte op. Det giver mulighed for at vise nøgletal i udskrifter, på nøgletals-siden, og i de nye Brugerdefinerede sider.

    • Få vist betonmængder, timer, rabat, mv. i blå bjælke
    • Træk relevante tal direkte ind i teksten i udskrifter
    • Få integration til Excel ark, hvor relevante nøgletal overføres automatisk

    Nye kolonner: Absolut kostpris, Absolut mængde, …

    I Sigma tænker man grundlæggende i forholdstal – når der skal udgraves 675 m2 pladskasse, angiver man mængderne på maski-ner, løn osv ud fra forbrug pr. m2.
    Det er smart når man genbruger, justerer mængder og meget mere. Men, det kan også være rart at se hvor meget Vibratortromlen egentlig koster til den udgravning man kigger på – eller hvor lang tid den skal bruges. Det kan de nye absolutkolonner vise:

    • Få vist de faktiske mængder for at få at bruge intuition og erfaring bedre til kontrol
    • Undgå at regne ’baglæns’, indtast direkte den samlede mængde
    • Gør udskrifter og visninger nemme at forstå for andre, for eksempel bygge-teamet

    Og man kan endda taste i dem – hvis man mener at 15 er det rigtige antal dage, så beregner Sigma bare en ny mængde…

     Alle de kolonner du ønsker

    Sigma kan arbejde med mange kolonner (tekst, mængde, enhedpris osv.), og der er gennem årene også kommet mange til. Men, nu er det muligt at oprette egne kolonner, og få dem vist i indholdssiden. Det er specielt den sidste del der er ny, men det gør ekstra kolonnerne meget mere anvendelige. Det har f.eks. vist sig nyttigt til at håndtere ting som DBK, artskonti, fase-opdelinger af byggeriet og meget mere.

    • Få vist artskonto, DBK kode, navn på underentreprenør, mv. direkte i indholdssiden, som en kolonne
    • Omgrupper hele kalkulationen på disse informationer – f.eks. underentreprenører

    Styrket import – og eksport

    Muligheden for at importere andre data er blevet styrket med en udvidelse i import modulet. Nu kan alle kolonner defineres fra eksterne data, således at salgspriser, noter, artskonti m.m. kan trækkes direkte ind i Sigma.
    På samme måde er det også blevet muligt at eksportere alle data, også i flere niveauer!

    – Træk data direkte til andre systemer
    – Importer nemt tilbudslister, maskinlister, kalkulationer fra andre
    – Eksporter alle data til modtagere i f.eks. Excel format

    Et løft til alle udskrifter

    Der er også kommet nye og forbedrede udskrifter med programmet, som imødekommer de ønsker der har været fra mange brugere.
    Men husk, at man kan lave sine egne udskrifter som man ønsker det

    • Eventuelt med lidt hjælp fra en forhandler eller CodeGroup.
    • Få endnu bedre udskrifter med aftalesedler, forudsætninger
    • Giv et professionelt indtryk til kunder og partnere
    • Spar masser af tid på brevskrivningen

    Kontakt CodeGroup og hør om mulighederne – så er I godt i gang.

    Giv os et ring på 70 262 575 eller kontakt din sædvanlige kontaktperson fra CodeGroup. Så tager vi en snak om hvad en workshop vil kunne gøre for jer, og hvad det vil indebære.

  • SNIGPREMIERE PÅ SIGMA 2010

    SNIGPREMIERE PÅ SIGMA 2010

    Glæd dig til Sigma 2010
    Ja, du hørte rigtigt. Sigma 2010 er på vej!

    CodeGroup er i løbende dialog med vores mange brugere af Sigma og vi får løbende gode tilbagemeldinger og idéer til hvad der kan forbedres. Samtidig har vi hele tiden fingeren på pulsen med hvad der sker i branchen og hvad der kan være en fordel for dig der sidder med kalkulationer i hverdagen

    Alle disse input har ført til en opgradering af Sigma og vi ser frem til at kunne præsentere de nye features i Sigma 2010 til sommer. Men for at du ikke skal blive alt for utålmodig, løfter vi her sløret for hvad Sigma 2010 kommer til at indeholde af post.

    Kommende post i Sigma 2010:

    • Aktiviteter er forbedret – og hedder nu Sigma Indsigt™
    • SigmaScript giver nye muligheder
    • Samlet dokumentation i kalkulationen
    • Hastigheden helt i top
    • Nøgletal – superfunktioner
    • Nye kolonner: Absolut kostpris, Absolut mængde, …
    • Alle de kolonner du ønsker
    • Styrket import og eksport
    • Udskrifter har fået et løft

    Opgradering

    Opgradering til Sigma 2010 sker automatisk over Internettet, hvis du har aktiveret denne funktionalitet. Vi sender dig naturligvis mere information samt link til opgraderingen til sommer.

    Vi glæder os til at præsentere Sigma® 2010

  • OPTIMALT UDBYTTE AF SIGMA

    For at sikre, at du og din virksomhed får det optimale udbytte af din investering i Sigma, kan en workshop være en god idé. Under en workshop afdækkes virksomhedens behov, og du får den bedst mulige opsætning og implementering af Sigma. Workshoppen vil spare dig for meget tid og samtidig sørge for, at alle kommer godt fra start. Workshoppen er også god, hvis du endnu ikke har købt Sigma, men vil være sikker på, om det er den rigtige løsning for dig og din virksomhed.

    CodeGroup tilbyder derfor skræddersyede workshops, hvor vores konsulenter i tæt samarbejde med jer, sikrer den optimale brug af Sigma samt best practice. En workshop er målrettet hele virksomheden og heri også de personer, der dagligt arbejder med kalkulation og tilbudsberegning. Der bliver taget udgangspunkt i jeres egne beregningsbehov og de konkrete udfordringer, medarbejderne oplever i deres daglige arbejde med kalkulation.

    Hvem vælger en workshop?

    Der er mange forskellige typer virksomheder, der kan have glæde af en skræddersyet workshop. Eksempler herpå kan være:

    En mindre virksomhed med omkring 20 medarbejdere vil typisk arbejde med at få styr på ting som opsætning, kundeudskrifter samt arbejdet med egne databaser. Det kan oftest gøres i løbet af en dag eller to..
    Er det en større virksomhed med omkring 80 medarbejdere, gennemgår vi typisk nogle af de områder, hvor Sigma virkelig gør en forskel for virksomheden. Har I problemer med at få medarbejderne til at trække i samme retning, mangler I videndeling i afdelingen eller har ledelsen svært ved at gennemskue vigtige nøgletal i kalkulationerne? Det er alt sammen store udfordringer, som Sigma kan være med til at løse. Dét og meget andet kan I lære på en skræddersyet workshop.

    Vi fik rigtig meget ud af den dag. Havde vi ikke haft den workshop, var vi ikke kommet i gang med det. Så havde vi siddet og fedtet med det gamle program endnu. Freddy Hansen, A/S Julius Nielsen & Søn

    Hvilken workshop skal vi vælge?

    Når vi har identificeret jeres behov, kan vi sammen tilrettelægge indholdet af jeres workshop. De fleste virksomheder vil få dækket sine behov via en af de gængse Sigma workshops:

    Opsætningsworkshop

    – med fokus på generel opsætning af Sigma, fx satser, skabeloner, kolonner, grund biblioteker, udskrifts logo og tekster, etc.

    Implementeringsworkshop

    – her lægges vægt på mere avancerede ting som fx specielle rapporter, specielle delkalkulationer, kundetilpassede sider, aktivitetsbibliotek, system integration, etc.

    Evalueringsworkshop

    – Hvis I ikke er Sigma kunde, kan I få identificeret jeres behov og vi gennemgår løsningsmuligheder med udgangspunkt i jeres hverdag. Herefter har I mulighed for at bestemme om Sigma er den rette løsning for jer. Er I allerede Sigma brugere, kan I på denne workshop finde ud af hvorvidt I får udnyttet Sigmas muligheder fuldt ud.

    Vi kom fra et andet system, så vi havde meget ud af workshoppen, hvor vi fik belyst en hel del ting. Så vi var absolut tilfredse med det. Mogens Tanderup, Skana Enterprise A/S

    Det praktiske

    Workshoppen kan afholdes hos os eller hos jer, alt efter ønske og behov.

    Varigheden af en workshop kan svinge fra 2-3 timer til flere dage. Det afhænger naturligvis af workshoppens karakter samt antallet af deltagere.
    Prisen for en skræddersyet workshop ligger som udgangspunkt mellem kr. 8.500 og kr. 12.500 pr. dag, alt afhængig af hvor i landet den afholdes. En workshop er en rigtig god investering, der hurtigt er tjent hjem, fordi arbejdsflowet i virksomheden bliver optimeret og I får mulighed for at arbejde effektivt med Sigma i relation til jeres egen hverdag og virkelighed.

    Kontakt CodeGroup og hør om mulighederne – så er I godt i gang!

    Giv os et ring på 70 262 575 eller kontakt din sædvanlige kontaktperson fra CodeGroup. Så tager vi en snak om hvad en workshop vil kunne gøre for jer og hvad det vil indebære.

    I betragtning af, at vi ingenting vidste i forvejen, var det værdifuld information. Nu er vi godt på vej. Lau Grandby Johansen, HHM A/S

     

  • HVORDAN HØSTER DU FLEST FORDELE MED SIGMA?

    For at sikre, at du og din virksomhed får det optimale udbytte af din investering i Sigma, kan en workshop være en god idé. Under en workshop afdækkes virksomhedens behov, og du får den bedst mulige opsætning og implementering af Sigma. Workshoppen vil spare dig for meget tid og samtidig sørge for, at alle kommer godt fra start. Workshoppen er også god, hvis du endnu ikke har købt Sigma, men vil være sikker på, om det er den rigtige løsning for dig og din virksomhed.

    CodeGroup tilbyder derfor skræddersyede workshops, hvor vores konsulenter i tæt samarbejde med jer, sikrer den optimale brug af Sigma samt best practice. En workshop er målrettet hele virksomheden og heri også de personer, der dagligt arbejder med kalkulation og tilbudsberegning. Der bliver taget udgangspunkt i jeres egne beregningsbehov og de konkrete udfordringer, medarbejderne oplever i deres daglige arbejde med kalkulation.

    Hvem vælger en workshop?

    Der er mange forskellige typer virksomheder, der kan have glæde af en skræddersyet workshop. Eksempler herpå kan være: En mindre virksomhed med omkring 20 medarbejdere vil typisk arbejde med at få styr på ting som opsætning, kundeudskrifter samt arbejdet med egne databaser. Det kan oftest gøres i løbet af en dag eller to.

    Er det en større virksomhed med omkring 80 medarbejdere, gennemgår vi typisk nogle af de områder, hvor Sigma virkelig gør en forskel for virksomheden. Har I problemer med at få medarbejderne til at trække i samme retning, mangler I videndeling i afdelingen eller har ledelsen svært ved at gennemskue vigtige nøgletal i kalkulationerne? Det er alt sammen store udfordringer, som Sigma kan være med til at løse. Dét og meget andet kan I lære på en skræddersyet workshop.

    Vi fik rigtig meget ud af den dag. Havde vi ikke haft den workshop, var vi ikke kommet i gang med det. Så havde vi siddet og fedtet med det gamle program endnu.
    – Freddy Hansen, A/S Julius Nielsen & Søn.

    Hvilken workshop skal vi vælge?

    Når vi har identificeret jeres behov, kan vi sammen tilrettelægge indholdet af jeres workshop. De fleste virksomheder vil få dækket sine behov via en af de gængse Sigma workshops:

    – Opsætningsworkshop – med fokus på generel opsætning af Sigma, fx satser, skabeloner, kolonner, grund biblioteker, udskrifts logo og tekster, etc.

    – Implementeringsworkshop – her lægges vægt på mere avancerede ting som fx specielle rapporter, specielle delkalkulationer, kundetilpassede sider, aktivitetsbibliotek, system integration, etc.

    – Evalueringsworkshop – Hvis I ikke er Sigma kunde, kan I få identificeret jeres behov og vi gennemgår løsningsmuligheder med udgangspunkt i jeres hverdag. Herefter har I mulighed for at bestemme om Sigma er den rette løsning for jer. Er I allerede Sigma brugere, kan I på denne workshop finde ud af hvorvidt I får udnyttet Sigmas muligheder fuldt ud.

    Vi kom fra et andet system, så vi havde meget ud af workshoppen,hvor vi fik belyst en hel del ting. Så vi var absolut tilfredse med det.
    – Mogens Tanderup, Skana Enterprise A/S

    Det praktiske

    Workshoppen kan afholdes hos os eller hos jer, alt efter ønske og behov.
    Varigheden af en workshop kan svinge fra 2-3 timer til flere dage. Det afhænger naturligvis af workshoppens karakter samt antallet af deltagere.

    Prisen for en skræddersyet workshop ligger som udgangspunkt mellem kr. 8.500 og kr. 12.500 pr. dag, alt afhængig af hvor i landet den afholdes. En workshop er en rigtig god investering, der hurtigt er tjent hjem, fordi arbejdsflowet i virksomheden bliver optimeret og I får mulighed for at arbejde effektivt med Sigma i relation til jeres egen hverdag og virkelighed.

    Kontakt CodeGroup og hør om mulighederne – så er I godt i gang!

    Giv os et ring på 70 262 575 eller kontakt din sædvanlige kontaktperson fra CodeGroup. Så tager vi en snak om hvad en workshop vil kunne gøre for jer og hvad det vil indebære.

    I betragtning af, at vi ingenting vidste i forvejen, var det værdifuld information. Nu er vi godt på vej.
    – Lau Grandby Johansen, HHM A/S

    Af Nina Munch-Petersen

  • BEDRE BUNDLINJE

    Flere og flere virksomheder får efterhånden øjnene op for, at tværgående it-løsninger kaster store fordele af sig for medarbejdere i alle afdelinger – og dermed også for virksomheden som helhed. Uanset hvilken rolle du udfylder i virksomheden, vil det altid være en gevinst for dig, hvis du arbejder med de samme værktøjer som dine kollegaer. Fordelene varierer, alt efter hvilken kasket du har på, men sikkert er det, at kommunikationen glider lettere, hvis I alle taler samme sprog.

    Er du chef i virksomheden, får du lettere adgang til nøgletal, nemmere ved at bevare overblikket og dermed en kvalificeret hjælp til overordnet styring af projekterne.

    Som økonomichef får du muligheden for at koble de forskellige økonomistyringssystemer og kontoplaner sammen, så du nemmere kan bevare overblikket og styre finanserne.

    Hvis du er beregner, så ligger der nogle store fordele og venter i form af videndeling, ensartede processer og muligheden for at minimere fejl. For blot at nævne nogle få af dem.

    Er du derimod pladsleder, får du med en fælles it-løsning en reel chance for at forstå grundlaget for økonomien i projektet. Det skaber overblik og gør det muligt for dig at give projektlederne og andre kollegaer relevant og rettidig tilbagemelding.

    Fælles fundament

    Den altoverskyggende fordel ligger imidlertid i, at alle bruger det samme program. På den måde arbejder alle ud fra samme udgangspunkt – og alle trækker i samme retning. Arbejdsgangen bliver mere effektiv og mere konstruktiv, bl.a. fordi I undgår endeløse diskussioner og misforståelser. Alle har en fælles forståelse af arbejdet – en forståelse, der tager udgangspunkt i projekternes priskalkulationer og giver overblik over økonomi og risici.

    Visionære-it-løsninger-optimerer-arbejdsgangen-og-giver-bedre-bundlinje

    Figur 1. En fælles firmapolitik og et fælles kalkulationsværktøj binder ledelse, administration og udførsel på pladsen sammen og skaber ensartet flow i virksomheden. Det giver smidigere arbejdsgange for alle – og bedre bundlinje!

    Flere fordele
    De visionære tanker omkring en fælles it-løsning, som fx Sigma, bakkes op af en ny undersøgelse fra Region Midtjylland *. Den viser netop, at det kan være en rigtig god idé for små og mellemstore virksomheder at investere i it-løsninger. Topscoreren blandt fordelene er forenklede arbejdsgange, men også hurtigere kommunikation, øget produktivitet og endda større indtjening er nogle af de gevinster, der nævnes i undersøgelsen. Når det gælder Sigma, vil fordelene typisk være:

    1. Optimering

    Med en såkaldt Best Practice optimerer man ikke bare den enkelte medarbejders arbejdsindsats. Man understøtter samtidig medarbejdernes mulighed for genbrug af hinandens løsninger og for samdrift. Hvis alle medarbejdere anvender samme begrebsapparat glider samarbejdet lettere på tværs i virksomheden, og dermed bliver opgaverne løst hensigtsmæssigt, effektivt og i høj kvalitet
    Læs mere om fordelene ved Best Pratice

    2. Videndeling

    Mange virksomheder er sårbare, fordi vigtig viden alt for ofte går tabt, fx ved udskiftning af medarbejdere eller ved generationsskifte. Men det kan man undgå ved at gøre intern viden tilgængelig for alle ved hjælp af en fælles it-løsning, der løbende opsamler denne viden. Det gør virksomheden fleksibel og mindre sårbar, fx hvis en medarbejder vælger at forlade arbejdspladsen.
    Læs mere om fordelene ved videndeling

    3. Hurtigere forretningsgange

    Når medarbejderne i en virksomhed arbejder effektivt og i højere grad udnytter eksisterende ressourcer, slipper virksomheden for langsommelige arbejdsgange. En it-investering som Sigma kan betyde, at beregnerne slipper for trivielle indtastninger og gentagelser, at projektlederne får en enklere og hurtigere projektoverdragelse, og at chefen hurtigt kan sætte sig ind i et projekt, selvom han ikke selv har været med til at opbygge kalkulationen. Det er alt sammen med til at spare tid og effektivisere hverdagen, uden at medarbejderne af den grund skal løbe hurtigere.
    Læs mere om at udnytte tiden bedre

    4. Fejlminimering

    Det er ofte nogle få, dårlige projekter, der trækker årets resultat ned, fordi de æder overskuddet fra de gode projekter. De tabsgivende projekter skyldes typisk, at de ikke er regnet nok i bund og at de fornødne forbehold ikke er taget i forhold til de risici, som de indeholder. Ved at fjerne disse dårlige projekter, kan du skabe en væsentligt bedre bundlinje.
    En fælles it-løsning kan hjælpe alle parter med at undgå unødvendige fejl, bevare overblikket og sikre kvaliteten i et projekt fra start til slut. Det giver mulighed for at skabe en positiv spiral

    Læs mere om at vælge de rigtige projekter

    Helt konkret har Sigma gjort, at arbejdsgangen er blevet nemmere for os og derfor kan vi køre flere tilbud igennem. Og når vi kan byde på mere, vinder vi også mere. I sidste ende er det bundlinje, det handler om. Ikke noget som helst andet.
    – Henrik Sørensen, Grønbech Construction A/S

    *”It tjener penge til midtjyske virksomheder”.