Sigma.egconstruction.dk

MED SIGMA UNDGÅR ÅVANG DÅRLIGE PROJEKTER

Åvang Tømrer & Entreprenør ApS er et mindre entreprenørfirma i hyggelige Lejre, opkaldt efter det hyggelige boligkvarter det er omgivet af. Det blev startet af tømrermester Bent Larsen i 1978 på den adresse, hvor det ligger endnu i dag. I bygningerne var der i øvrigt maskinsnedkeri før Bent Larsen overtog dem. I 2005 kom sønnen Morten ind i firmaet med en beton- og anlægsdel. Det har han arbejdet med siden 1995. Han er ved at tage kloakmesterprøven for at udvide firmaets kapaciteter. Se mere på www.aavang.dk

Far og søn klarer opgaverne i en uformel tone

Åvang er et mindre firma med ca. 10 medarbejdere. Derfor er det ikke de allerstørste opgaver, de påtager sig. Men der er mange villaer, om- og tilbygninger samt renoveringer i porteføljen. Enkelte mindre kommunale institutioner bliver det også til. Alt fra kaninbure til sportshaller, som Bent siger. Som mange andre mindre entreprenører, har de omgivet sig med et netværk af kolleger, der udfører de delentrepriser de ikke selv har fagfolk til.

Bent fortsatte med maskinsnedkeriet i en årrække. Men der er færre og færre kunder til snedkerierne, alt kan fås fra fabrik i dag, og miljøkravene blev for et par år siden så høje at de valgte at nedlægge den del af forretningen. Det ville simpelthen blive for dyrt at bygge nye udsug med separation, og i det hele taget at holde det forholdsvis lille snedkeri kørende.

Det er et traditionelt firma der lever på omdømmet i lokalområdet, den gode service. De kunder, der fik bygget en villa for 20 år siden, kommer nu igen for at få skiftet vinduer eller bygget til. Med ord fra mund til mund kommer der også nye kunder til.

Generationsskiftet

Det er et hyggeligt sted at besøge. Der er drillerier mellem de to generationer, og der er respekt for hinandens arbejde. Et af de punkter der kan snakkes om er alt det nye. Hos far foregår beregningerne i hånden, for konduktør Steen Olsen eller mester selv, laver dem med papir og blyant.

Sigma®

Hos Morten er den nyeste teknologi taget i brug. De måske 150 tilbud om året regnes igennem på pc’en. Om det så blot er et kloakdæksel der skal skiftes, eller en mindre skadessag, er det rart at have sin dokumentation i orden. ‘Når først man er kommet ind i rutinen tager det ingen tid,’ siger Morten. ‘Før brugte vi et Excel-regneark, men mulighederne er mange flere med det moderne kalkulationsprogram. Det vi forsøger at undgå er de såkaldte dårlige sager. Med Sigma har vi god mulighed for at kontrollere os selv.’

Udviklingen

Men der er andre fordele. Da Åvang begyndte med Sigma brugte de allerede det net-baserede e-conomic bogførings- og økonomiprogram. Der var ikke mulighed at få de to programmer til arbejde sammen. På et af de tre eftermiddagskurser Morten var på, gjorde han opmærksom på dette. Der gik ikke lang tid, før han blev bedt om at hjælpe CodeGroup med at udvikle denne mulighed. Det fandt han udfordrende, og nu kan man arbejde fra Sigma til e-conomic med prislister fra leverandørerne indarbejdet. Hos Åvang bruger man prislister fra Stark, AO Johansen, RGS 90 og Nymølle Stenindustri i dagligdagen, men der er ingen problemer i at importere andre prislister, så de når helt ud i den endelige afregning, med Åvangs egne dækningsomkostninger indregnet.

Af Erik Pingel, arkitekt maa, journalist DJ