Sigma.egconstruction.dk

Category: Uncategorized

  • DE RIGTIGE PROJEKTER

    Alle og enhver inden for byggebranchen ved, hvor vanskeligt det kan være at få tallene på bundlinjen til at være sorte. Og det selvom der har været mange gode projekter i løbet af året. Problemet er ofte, at en enkelt byggesag kan gå meget galt, og det påvirker det samlede regnskab. På den måde ender et år med mange gode projekter ikke nødvendigvis med at være et godt forretningsår. Men hvordan kan du så forbedre dit overskud?

    Det handler om at vælge de rigtige projekter – og ikke mindst vælge dem fra, som har størst risiko for at gå galt.
    For at nå i mål skal mindst to vigtige elementer være på plads, når du vælger dine projekter og afgiver tilbud:

    Kend din kostpris.

    Regn mange tilbud. Hvis du har tid til at kalkulere tilstrækkeligt mange tilbud, kan du vælge de bedste og fravælge de mest risikofyldte.

    Ingen af os kender den endelige kostpris på et projekt, før det er færdigt. Det ville kræve en magisk krystalkugle, så vi kunne spå om fremtiden. Til gengæld har vi som professionelle fagfolk nok viden til at estimere kostprisen tilstrækkeligt i tilbudsfasen. Ellers bør vi lade projektet ligge og vælge et andet, hvor vi har den nødvendige indsigt.

    Når du kender projektets kostpris (figuren til højre) kan du fravælge de mest tabsgivende projekter – eller justere dækningsbidraget, så I kun påtager jer arbejdet, hvis det bærer ekstra profit.

    Når du kender dine udgifter, er det snildt at konkurrere og nemmere at vælge de rigtige projekter til og de forkerte fra. Det er en stor fordel.
    Carl-Ole Holbøll, Direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    Et rigtig godt kalkulationsværktøj som Sigma kalkulation giver mulighed for at kalkulere på alle måder, men understøtter opbygningen og brugen af kostpriser, så det bliver en let opstart.

    Få tilstrækkelig med tid

    Hvis man vælger de dårlige projekter fra, skal de selvfølgelig erstattes med nogle andre, så virksomheden kan holdes kørende i forhold til mandskab, afskrivning på maskiner etc.
    Det betyder, at der skal kalkuleres et større antal projekter – og stadigvæk med den fornødne kvalitet, så alle relevante forbehold tages i betragtning.

    Hvis du sætter dig selv i en situation, hvor du kan vælge projekter fra, kan du begynde at fokusere på den type projekter, der har det største afkast for din virksomhed. Det giver yderligere mulighed for at optimere, da gentagelsens magt skaber en positiv, opadgående spiral.
    Muligheden for at overkomme flere kalkulationer opnår du ved at opbygge prisbiblioteker – eller ved at benytte dig af indkøbte prisbiblioteker. Umiddelbart lyder det måske som en større opgave, men det kan ske gradvist i virksomheden sideløbende med den almindelige kalkulation. Og gevinsten ser du allerede efter få tilbud.

    Jeg har lavet mit eget bibliotek med vores kostpriser. Det sparer mig rigtig meget tid frem for at skulle taste ind hver gang. Alt er bygget op i enhedspriser, så jeg bare skal addere op. Det hjælper mig voldsomt. Og det betyder, at jeg kan fyre utrolig mange tilbud af, og på den måde vinder vi også flere projekter.
    Carl-Ole Holbøll, Direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    Ifølge brugerne giver Sigma kalkulation typisk en tidsbesparelse på 60 %-85 %. Så er der tid til at regne flere tilbud og til grundigere gennemgang af dem.

    At kende kostprisen og afgive mange tilbud er altså de to vigtigste elementer, når du skal finde frem til de gode projekter.

    Undgå faldgruber

    Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at have overblik over kalkulationen. Det får du bedst ved at bryde kalkulationen op i relevante opgaver og ressourcer. Det vil altid afspejle sig i projektet, og det er en øvelse, der ikke tager lang tid, hvis du bruger prisbiblioteker

    Med Sigma har jeg et bedre overblik. Før virkede det uoverskueligt at regne store tilbud, men sådan er det ikke længere. Jeg kan regne tilbud meget detaljeret, der er færre fejl, jeg kommer nærmere kostprisen og har en bedre indtjening, så det betyder noget,
    Carl-Ole Holbøll, direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    En løsning der virker

    At danne grundlag for de rigtige beslutninger i virksomheden er kerneværdien i Sigma kalkulation. Det betyder, at I kan vælge projekter med mest overskud, spare tid, opbygge viden, styrke samarbejde mellem medarbejdere, partnere, leverandører og kunder.

    Sigma er et uundværligt værktøj. Det er så godt, at jeg næsten er ked af at anbefale det til min konkurrenter.”
    Carl-Ole Holbøll, direktør hos C. Holbøll & Sønner A/S

    Hvis du vil høre mere om C. Holbøll & Sønner A/S og deres succes, så læs artiklen i Entreprenøren nr. 4/2009.

    CodeGroup A/S,  Industrivej 44, DK-4000 Roskilde, TIf: +45 70 262 575  info@codegroup.dk

  • SIGMA® 2009 ER KLAR TIL BRUG

    Næsten et års udviklingsarbejde er gået forud for den nye version, som indeholder en lang række af de features, som eksisterende brugere har efterspurgt. Med Sigma® 2009 har vi sikret os, at vi stadig ligger klart forrest i feltet af kalkulationsprogrammer.

    Blandt de nye features finder du bl.a. en søg/erstat-funktion, mulighed for at låse salgsprisen og mulighed for at vedhæfte filer i noter. Andre spændende features kan du læse mere om herunder.
    Som noget nyt er brugerfladen løftet til helt ny MicrosoftTM standard. Det nye udseende læner sig op ad Office 2007, men med de velkendte menuer fra tidligere. Som bruger behøver du altså ikke at frygte, at du skal starte forfra med at lære programmet at kende.

    Skabeloner sparer tid og sikrer færre fejl og forglemmelser

    En af de helt store gevinster ved Sigma opnår du ved at bruge skabeloner og bygningsdele. Det sikrer, at du undgår forglemmelser, og dermed laver du færre fejl. Samtidig kan du kalkulere op til 85 % hurtigere, når du bruger skabeloner og bygningsdele.
    I Sigma 2009 har vi yderligere udbygget mulighederne med skabeloner, bl.a. med brugerdefinerede skabelon-forsider. Forsiderne kan anvendes til at samle projektspecifik information, som fx kundeinformation, aftalegrundlag, projektdatoer, etc. De kan også bruges til kvalitetssikringslister, så du undgår kedelige forglemmelser. På den måde sparer du både tid og penge.
    Sigma er så fleksibel mht. opsamling af tidligere beregninger og erfaringer med bygningsdele og strukturer, at du hurtigt kan kalkulere projekter selv med mindre grad af genbrug. Denne del er udvidet i Sigma 2009 med bl.a. låsning og klassificering af strukturer. Det sikrer arbejdsprocessen og gør det tydeligt, hvilke dele der må ændres i og hvilke dele som passer sammen. Kalkulationen bliver mere struktureret end før og selv mindre erfarne medarbejdere kan nu gennemføre kalkulationer, så virksomheden får større råderum i forhold til, hvad beregnerne kan nå.

    Overblik og gennemskuelighed styrker samarbejdet mellem medarbejderne

    Den hierarkiske aktivitetsopbygning har altid været grundlaget for Sigmas unikke projektopbygning. Med den er det nemt at gennemskue projektets sammensætning – både for dem, der kalkulerer projekterne og for dem, der efterfølgende skal gennemse og udføre projekterne. Manglende overskuelighed kan vælte ethvert godt projekt. Med Sigmas aktivitetsopbygning får du og dine kollegaer en langt bedre forståelse af projektets forudsætninger. Problemer kan fanges meget tidligt i projektet, ofte før det endnu er påbegyndt, og dermed sparer I tid og penge på at rette op på et projekt, der er kørt af sporet.
    I Sigma 2009 kan strukturer og aktiviteter mærkes i såkaldte ekstrafelter. Det gør det muligt at sortere projektet på en alternativ måde eller trække specifikke nøgletal ud til gennemgang eller rapporter. Netop det at kunne vende og dreje et projekt og anskue det fra flere vinkler, er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne gennemskue et projekt. Jo flere øjne der ser på det, jo bedre er du sikret.
    Aktivitetsopbygning kan være nyttigt fx i forbindelse med DBK (Dansk Bygge Klassifikation), som skal benyttes i alle statslige byggeprojekter. Et andet eksempel er udtræk til økonomisystem med bl.a. artskonti, som danner grundlag for efterkalkulation ved at sammenholde det budgetterede med det realiserede

    Prissammenligning og beslutningsmatrix giver leverandør-overblik

    Hvem kender ikke problemet med øgede omkostninger og efterregninger, fordi leverandørens tilbud ikke holdt stik? Som noget helt nyt i Sigma 2009 er det muligt at opstille en sammenligningsmatrix, der hurtigt giver dig overblik over bud fra dine leverandører. Med sammenligningen kan du se både gennemsnits- og medianpriser og lave sammenligning med din egen beregning på opgaverne.
    Matrixen giver dig helt enkelt det overblik, der skal til for at du bedre forstår prisstrategien. Dermed får du også langt bedre forudsætninger for at vælge den bedste leverandør til opgaven, hvilket i sidste ende kan spare dig for en masse penge.

    Overblik over spild, mængderegulering og uforudsete omkostninger

    Med Sigma 2009 er det blevet muligt at angive mængderegulering i forlængelse af den velkendte prisregulering. Det betyder, at du bl.a. kan anføre spild-procenter på individuelle ressourceposter, hvor du ønsker det, og dermed undgå forglemmelser ved materialebestilling.
    Sigma 2009 gør det muligt at sammenstille enkelte aktiviteter eller hele projektets ressourceforbrug og samle det til kontrolgennemgang, projektplaner, materialelister. Du får et godt overblik over spild og svind, så du i det lange løb sparer flere procenter på budgettet.

    Kvalitetssikring af kalkulationsprocessen

    Det bliver stadig mere og mere afgørende for en virksomheds resultater, at arbejdsprocesser og IT-systemer er godt integrerede. Sigma har altid haft et åbent format for bl.a. at sikre den bedste mulige arbejdsproces i virksomheden.
    I den seneste tid er der kommet stort fokus på dokumenthåndteringssystemer for virksomheder. De skal sikre, at virksomhederne får en ensartet og overskuelig måde at håndtere de mange dokumenttyper på i forbindelse med sager og projekter.
    Sigma påtager sig ikke rollen som dokumenthåndteringssystem, men støtter op om disse, så virksomhederne kan udnytte mulighederne bedst muligt. I Sigma 2009 har vi derfor lavet et godkendelsessystem for Sigma-projekter. Det betyder, at alle, der spiller en aktiv rolle i kalkulationsfaserne, skal signere fx ved godkendelse eller ved endt arbejde. Med det nye godkendelsessystem får du et værktøj til kvalitetssikring, så du bedre undgår forglemmelser og fejl, som i sidste ende kan gøre projektet væsentligt dyrere end forventet.

    Bedre arbejdsproces med Sigma 2009 og MicroSoft Sharepoint

    Et eksempel på en løsning inden for dokumenthåndtering er Microsofts Sharepoint. Denne integreres ikke alene ind i virksomhedens egen IT-løsning, men vil i de kommende år blive hjørnestenen for Microsofts Live løsning og Azure platform.
    Sigma 2009 følger med denne udvikling og gør det muligt at hente og gemme filer via Internettet samt integrere meta-data fra projekternes kalkulationer ind i virksomhedens Sharepoint løsning.

    BIM og mængdeudtræk

    En af de helt store forandringer, som byggebranchen vil komme til at opleve i de kommende år, er BIM (Building Information Modelling). Metoden gør det ikke alene muligt at modulere ægte og intelligente 3D-modeller, men også at sammenstille relevante informationer for hele byggeprocessen. Det betyder, at dyre misforståelser mellem tegningerne og det, der reelt foregår på byggepladsen, kan minimeres. Og dét vil spare store mængder af tid og penge for alle byggesagens parter.
    Løsningen med Sigma og bl.a. V&S Prisdatabaser gør det muligt at beregne priser på hele byggerier på få minutter. Ændringer i modellen kan genberegnes, uden at det ødelægger de eksisterende dele at projektets kalkulation. Dermed sikrer du, at prisen på projektet kan følges hele tiden i dets design og projektering, så du undgår dyre overraskelser undervejs.
    I Sigma 2009 er funktionaliteten udbygget væsentligt mht. IFC og DWF. Endvidere er mulighederne i Autodesk Revit udbygget gevaldigt, og der er bl.a. mulighed for direkte integration mellem Sigma biblioteker og Revit databaser.

    Øget beregningshastighed

    Sigma har altid været væsentligt hurtigere til meget store beregninger end det klassiske regneark. Med den løbende udbygning af nye funktionaliteter er det vigtigt at sikre den hurtige beregningshastighed. Dette har været et afgørende punkt i udviklingen af Sigma 2009.
    En omstrukturering af Sigmas databasehåndtering betyder desuden, at beregningshastigheden vil blive yderligere forbedret i næste udgave af Sigma.

    Et godt resultat

    Det er ingen hemmelighed, at vi er meget stolte af den nye version af Sigma. De mange opdateringer har forbedret Sigma markant, og vi er sikre på, at du med Sigma 2009 vil opleve, at dine beregninger bliver mere præcise og mere overskuelige. [Og hvem vil ikke gerne både spare tid og penge i disse tider?]
    Hvis du har Sigma Enterprise kan du benytte alle de nye funktionaliteter. Ligeledes er de fleste nye features også tilgængelige for brugere af Sigma Professionel.
    Opgradering til Sigma 2009 sker automatisk over Internettet, hvis du har aktiveret denne funktionalitet. Du er altid velkommen til at ringe direkte til CodeGroup support på tlf. 70 262 575, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information.

    God fornøjelse med Sigma® 2009

    Af Nina Munch-Petersen

  • CODEGROUP OG TOPDANMARK INDGÅR SAMARBEJDE

    Pressemeddelelse 18. juni 2007

    Softwarehuset CodeGroup A/S har skrevet kontrakt med Topdanmark. Derfor kan selskabets taksatorer se frem til at beregne storskader i kalkulationsprogrammet Sigma.

    Taksatorerne hos Danmarks næststørste skadeforsikringsselskab har grund til at glæde sig. I halvandet år har Topdanmark testet og evalueret kalkulationsprogrammet Sigma®2007, og nu får selskabets taksatorer en skræddersyet Rolls Royce model at arbejde med – Sigma Enterprise Claims, der er specielt målrettet forsikringsbranchen.

    I Topdanmark har vi store forhåbninger til Sigma. Vi er klar til at installere programmet på vores maskiner, og driftmæssigt regner vi bestemt med, at det vil give os bedre overblik og spare os for værdifuld tid på vores kalkulationer, fortæller René Løfholm, der er chef for Byggeteknisk Afdeling i Topdanmark.

    I første omgang har Topdanmark investeret i 22 licenser, alle inklusive V&S Prisdatabaser. Men Topdanmarks mål er, at om et år skal alle taksatorer bruge Sigma og derfor har selskabet indhentet tilbud på yderligere 40 licenser.

    Det er IT-pionerfirmaet CodeGroup A/S, der står bag det meget roste kalkulationsprogram Sigma.

    Vi er fantastisk glade for at få Topdanmark som kunde. For os er det mere end bare en god aftale, for kontrakten er også et vigtigt bevis på, at CodeGroup er i stand til at servicere de helt store brands herhjemme, forklarer udviklingschef Magnus Therkildsen fra CodeGroup.

    Topdanmark forsikrer hver fjerde dansker, hver sjette erhvervsvirksomhed og halvdelen af alle danske landbrug, og hvert år behandler selskabets taksatorer tusindvis af skadesanmeldelser. I jagten på et effektivt og pålideligt kalkulationsværktøj til storskader kontaktede Topdanmarks ledelse for halvandet år siden softwarehuset CodeGroup A/S. Siden er programmet blevet grundigt testet hos forsikringsgiganten.

    Med Sigma forventer vi, at beregne skaderne på en mere ensartet måde fremover. Samtidig kan vi så også præsentere et meget professionelt og let gennemskueligt resultat for vores kunder, siger René Løfholm.

    Seks ud af ti af Danmarks største forsikringsselskaber bruger i dag Sigma kalkulation til deres beregninger. Det er over 50 % af branchen, og dermed er Sigma godt på vej til at blive standardløsning inden for kost-estimering på forsikringsområdet. Det giver flere fordele.

    Jo flere brugere vi har, jo flere ressourcer kan vi tillade os at afsætte til videreudvikling af programmet. Det betyder, at programmet hele tiden bliver bedre. Til sommer kommer der en ny udgave af Sigma Claims, som bliver rigtig, rigtig god, lover Magnus Therkildsen.

    www.codegroup.dk
    Sigma® 2007 Claims er skabt til at håndtere bl.a. nyværdi og afskrivninger i forbindelse med takserings- og forsikringsopgaver. Alt sammen som tillæg til de muligheder, kerneprodukterne Sigma® 2007 Enterprise og Sigma® 2007 Professional tilbyder.

    Typiske opgaver

    Overslag
    Taksering
    Renovering

    Typiske brugere

    Forsikringsfolk
    Renoveringsfolk

    CodeGroup A/S, Industrivej 44, DK-4000 Roskilde,

    TIf: +45 70 262 575 | info@codegroup.dk