Sigma.egconstruction.dk

Category: Uncategorized

  • CREO Arkitekter styrer opførelsen af supersygehuset i Gødstrup med 3D og 5D BIM livekobling

    Løbende og tæt kontrol med økonomien samt kvalitetssikring på komplekse byggerier er nogle af de helt store fordele ved Building Information Modelling(BIM) og de digitale produktionsplatforme. Hos CREO arkitekter, der i øjeblikket er i gang med et delprojekt i forbindelse med opførelsen af det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, har man som led i en klar strategi om risikominimering, kvalitetssikring og levering af præcise priser, koblet 3D modellen Revit sammen med 5D økonomimodellen i Sigma.

    Koblingen mellem 3D og 5D BIM er vitale værktøjer for at opnå overblik og bedre styring af projekterne. Det betyder f.eks., at vi i forhold til bygherre undgår store økonomiske overraskelser, fordi vi hurtigt og præcist kan rådgive om konsekvenser af eventuelle ændringer i produktionerne, forklarer Tommy Nielsen, der er bygningskonstruktør og IKT koordinator hos CREO Arkitekter.

    Med Live integrationen mellen Revit og Sigma har Creo Arkitekterne en løsning, hvor de øjeblikkeligt kan se konsekvensen af f.eks. materialevalget i 3D modellen blive afspejlet på prisen i 5D modellen. Det betyder, at de nu kan træffe valg baseret på helt nøjagtige informationer, hvilket bl.a. giver bedre styring helt fra projektets start.

    Ensartet grundlag med digitale tilbudslister

    På de mere komplicerede projekter, herunder bl.a. sygehusbyggerierne, bruger CREO Arkitekter også Sigma til at udarbejde de første budgetter og overslag – det kan ifølge Tommy Nielsen beløbe sig til flere mia. kr. Sigma er et hurtigt og præcist værktøj i modsætning til f.eks. Excel. Bl.a. et det muligt at genbruge egne erfaringstal fra tidligere projekter og der er en direkte kobling til V&S prisdatabaser.

    På Gødstrup projektet udnytter vi i øjeblikket fordelene ved at genere digitale tilbudslister i Sigma programmet, der hiver mængder ud direkte fra bygningsmodellerne i Revit modellen og kobler det sammen som tilbudslister til håndværkere. Det giver håndværkerne et præcist og ensartet grundlag at afgive deres priser ud fra. På den konto indsnævrer vi også usikkerheden i budgettet, forklarer Tommy Nielsen.

    For CREO Arkitekter er koblingen mellem 3D og 5D med til at projektlederne bevarer overblikket. Samtidig er en masse manuelle arbejdsprocesser nu automatiseret, og det sparer en masse tid og minimerer risikoen for fejl. Det er også nemmere at få et overblik over, om alt er kodet og evt. klassificeret. Projektlederne er derfor langt bedre klædt på, fordi de nu har styr på, hvad projektet indeholder af mængder og derfor har kvalitetssikring af alle data.

    Digitale produktionsplatforme vinder frem

    Og ifølge adm. direktør hos Sigma Estimates, Magnus Therkildsen, så er der i øjeblikket flere og flere arkitekter og rådgivere, der er i gang med at tage det næste skridt i udviklingen af en digital produktionsplatform.

    Med en digital produktionsplatform, kan værdien, der er skabt et sted i produktionen, genbruges i de andre. Det er her, at arkitektfirmaer som CREO er begyndt at se, hvordan værdifulde data i 3D modeller kan skabe grundlag for 5D modeller. 5D modellen giver aktiviteter, mængder, omkostninger, beskrivelser, kvalitetssikring og tilbudslister – på en nem måde, forklarer Magnus Therkildsen.

    De første erfaringer er gjort på bl.a. supersygehusene, og begynder nu at danne standard for de nye projekter der starter op. 5D er udset som den næste store gevinst ved BIM, bl.a. fordi gevinsterne ifølge Magnus Therkildsen er sparet tid, færre fejl, kortere tid fra ændringer i modellen til færdig tilbudsliste, automatisering af kvalitetssikring samt bedre koordinering og forståelse mellem projektledere og designere.

    Yderligere oplysninger:

    Tommy Nielsen, bygningskonstruktør og IKT koordinator CREO Arkitekter                  21539786

    Magnus Therkildsen, adm. direktør Sigma Estimates                                                    41445055

  • Klar til bygherren

    img_9470  img_1094

    Teknologien og de digitale værktøjer kan levere det vi efterspørger, nu skal vi blot have kickstartet den tredje æra. Vi skal nu til at udnytte al den teknologi vi har, herunder brugen af Big Data.

    Det stod klart efter seminaret Klar Til Bygherren forleden, da Sigma i samarbejde med Autodesk, Projectspine og Likan havde inviteret 65 brancheaktører til dialog på DTU. Her stillede Årstiderne Arkitekter, Sweco, Optimise samt NCC skarpt på håndtering af digitale data – IKT, BIM, VDC samt 2D 3D og 5D.

    Som vi fik en god fornemmelse af, så er fremtidens teknologier allerede klar og er rykket ind hos en del arkitekter, rådgivere, entreprenører i større eller mindre grad. Nu skal vi som branche og mennesker blot selv kunne følge med, siger Susanne Lund og uddyber:

    Som nogle af indlægsholderne også gjorde det klart – det handler ikke kun om digitale værktøjer, det handler i lige så høj grad også om metoder i de forretningsmæssige processer, datastruktur, samarbejde og mennesker

    Digital implementering  i rette tempo

    Nutidens stærkt voksende krav til samarbejde med bygherren er mere og mere digitalisering. Det skyldes et ønske om at opnå bedre projekter, hvor økonomi og slutresultat hænger solidt sammen.

    Her viste NCC fordelene ved VDC, hvordan de inviterer inden for i bygningsmodellerne inden første spadestik, hvilket bl.a. i høj grad er med til at give alle parter værdi og bedre projekter, fordi man kan have nok så gode planer, men når man så ser det i VDC modellen, så giver det hele måske pludselig en anden mening.

    IKT/VDC/BIM er ikke et kompliceret it- eller software-system. Det er snarere en metode, og den kan bruges af alle i byggeriet. Hvis den løftes ind i virksomheden og dens projekter i rette tempo, vil den bidrage positivt til forretningen, særligt fordi økonomien i et projekt bliver mere realistisk.

  • Sigma vækker europæisk opsigt på RTC konferencen

    img_7985img_7989

    Alle europæiske spydspidser inden for BIM teknologi var samlet for nylig på den årlige RTC konference i Porto – Portugal. RTC er en af de mest fremtrædende uddannelses- og netværkskonferencer for BIM brugere over hele verden.

    Store forhandlere af Autodesk software og verdensomspændende virksomheder inden for implementering af BIM værktøjer var samlet på RTC Messen. Også Danmark var stort repræsenteret med bl.a. COWI, MT Højgaard, Schmidt Hammer Lassen Architects m.fl.

    Vi bliver gang på gang bekræftet i, at vores software er helt unik, og selv nogle af verdens førende virksomheder inden for implementering af BIM værktøjer fik en Aha oplevelse, da de fik indblik i, hvordan Sigma håndterer data og mængder gennem hele processen, forklarer Susanne Lund, Business Consultant hos Sigma Estimates.

    Ifølge Susanne Lund var der ingen andre virksomheder med på RTC, som er i stand til at levere noget, der minder om Sigma. Også Revit integrationen giver Europæisk genlyd, fordi der ikke findes noget lignende.

    På RTC fik vi etableret kontakt og dialog med spydspidserne inden for BIM, hvilket tyder lovende i forhold til vores europæiske ekspansionsplaner, siger Susanne Lund.

    Danmark havde en af de største repræsentationer på RTC konferencen, og det ser lige nu ud som om, at RTC næste år afholdes i Aarhus.

  • Seminar: Hvad er det bygherre 2.0 ønsker? – hvordan bliver man foretrukken leverandør?

    6y1b3455
    Nutidens stærkt voksende krav til samarbejde med bygherren er mere og mere digitalisering. Det skyldes et ønske om at opnå bedre projekter, hvor økonomi og slutresultat hænger solidt sammen.

    Det betyder, at arkitekter, rådgivere og entreprenører er nødt til at omstille sig til et langt mere digitaliseret workflow og indføre digitale værktøjer samt metoder i deres forretningsmæssige processer. Og det digitaliserede workflow kan faktisk også være med til at skabe markant værdi til egen forretning!

    Derfor inviterer Sigma Estimates i samarbejde sammen med Autodesk, Projectspine og Likan til gratis seminar den 22. november kl. 13.00 på DTU i Lyngby.

    Her bliver der stillet skarpt på håndtering af digitale data som mængder, bygningsdelsdata, klassifikation og tilbudslister både i 2D og 3D BIM projekter.

    Konkrete erfaringer med digitaliserede workflows

    Du kan bl.a. opleve hvordan Årstiderne Arkitekter, Sweco, Optimise samt en entreprenør, fortæller om samarbejde, digitale data som mængder, tilbudslister, bygningsdelsdata, klassifikation og driftsdata samt hvordan de har grebet deres IKT strategi an.

    Vi har et klar ambition om at give branchens aktører en bedre forståelse af, hvordan de sammen kan højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Samtidig vil vi vise, hvor nemt branchen kan blive parate til fremtidens samarbejde med bygherren og skabe værdi i hele byggeprocessen, forklarer Susanne Lund, Business Consultant hos Sigma Estimates.

    Stå stærkere i den hårde konkurrence

    Autodesk, Sigma, Likan og Projectspine leverer et løsningsorienteret oplæg vedr. branchens udfordringer og kommer med et bud på, hvordan arkitekter, rådgivere, entreprenører fremadrettet kan blive klar til digital håndtering af data.

    Vi giver også et bud på, hvordan branchen bl.a. med de enkle BIM værktøjer og de tilhørende digitale processer, der findes i dag, kan skabe værdi og derved også stå stærkere i konkurrencen fremover, siger Susanne Lund.

    På workshoppen føres der debat og paneldiskussion baseret på deltagernes udfordringer og indlægsholdernes erfaringer.

    Tilmelding: Tilmeld dig ved at skrive til sul@sigmaestimates.com. Det er gratis at deltage på seminaret.

  • Sigma Estimates udvider med kontor i Aarhus

    20160608_8791

    Sigma Estimates, der tilbyder professionel kalkulationssoftware til byggebranchen, styrker nu positioneringen i det jyske med en ny base i Aarhus. Udvidelsen sker som en naturlig konsekvens af et stigende antal kunder i Jylland samt en klar strategi om at rekruttere medarbejdere fra hele landet. Leder af Aarhus afdelingen bliver Business Consultant Susanne Lund.

    Vi oplever i øjeblikket stor tilgang blandt både håndværkere, entreprenører, arkitekter og rådgivere fra hele landet. Vi udvider derfor med en ny afdeling i Jylland for at komme endnu tættere på vores kunder i det jyske samt tilbyde dem endnu bedre kursusfaciliteter, fortæller Susanne Lund.

    Tiltrække medarbejdere

    Med flere end 4000 brugere er kalkulationsprogrammet Sigma i dag det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware målrettet entreprenører, arkitekter, rådgivere, håndværkere m.fl. Og virksomheden er inde i en positiv udvikling og er bl.a. i gang med at udvide organisationen.

    Der er fuld damp på digitaliseringen hele vejen rundt i byggebranchen og Sigma er blevet en stor del af den digitalisering. Derfor oplever vi vækst i antallet af kunder, hvilket betyder, at vi i øjeblikket bl.a. udvider med flere medarbejdere Derfor er Aarhus afdelingen også et vigtigt led i at have muligheden for at kunne rekruttere de allerbedste medarbejdere, siger Susanne Lund.

    Den nye Aarhus afdeling er placeret i erhvervsejendommen Workspace på Haslegårdsvej i Aarhus V.

    Eksplosiv vækst fra skyen

    Adm. direktør hos Sigma Estimates, Magnus Therkildsen, forventer også i de kommende år kraftig fremgang i antallet af kunder og brugere. Sigma programmet lanceres nemlig i en software as-a-Service udgave med en abonnementsbaseret forretningsmodel.

    Med online muligheder i Sigma programmet kommer vi til at sætte helt nye standarder inden for kalkulationssoftware, og det vil drive vores vækst eksplosivt de kommende år, forklarer Magnus Therkildsen, der i 2021 forventer op mod 100.000 brugere på løsningen.

    Sigma Estimates er etableret i 2003 og beskæftiger 15 medarbejdere på hovedkontoret i Roskilde. Flere end 22 erhvervsskoler og universiteter underviser eleverne i brugen af Sigma.
    Yderligere oplysninger:

    Susanne Lund, Partner Manager Sigma Estimates, tlf. 51 780 491

  • CCS tilbudslister i Sigma

    Administrerende direktør Magnus Therkildsen fra Sigma, der har integreret tilbudslisteformatet CCS i sit kalkulationsprogram.

    Fremtrædende aktører er gået sammen for at fremme XML-standarden

    I det seneste år er CCS-tilbudslisten gået fra at være en god idé til at være et værktøj, der kan anvendes i rigtige udbud, og mandag den 19. september var værktøjet på dagsordenen under Bips-konferencen i Nyborg.

    Cirka samtidig gik websitet tilbudslister.dk online som et led i forsøget på at gøre CCS-tilbudslisten til en fælles standard i byggebranchen. Her kan man, ganske gratis, oprette og strukturere tilbudslister – og sikre at udbudsmaterialet er let at gå til for alle parter. Strukturen ensrettes på tværs af værdikæden og skaber grundlaget for en mere klar kommunikation.

    – Det er ekstremt vigtigt, at byggebranchens aktører så hurtigt som muligt får mulighed for at arbejde i den nye standard for tilbudslister og får det inkorporeret i deres daglige arbejde, siger projektchef Søren Spile fra Bips.

    ccs-i-sigma

    For bygherren er der mindre behov for at indregne risikotillæg, og det bliver nemmere at udarbejde udbudsmateriale. For den projekterende er der mulighed for at skabe digital sammenhæng mellem ilbudslister, beskrivelser og bygningsmodel. For den udførende bliver det lettere at oprette tilbud og videresende disse til underleverandører, der skal byde på dele af opgaven.

    Bips har sammen med Dansk Byggeri og arkitekt Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri stået bag udviklingen af tilbudslister.dk for midler bevilget af Grundejernes Investeringsfond. Der er således tale om et nonprofit-projekt, som foreløbigt er finansieret frem til udgangen af 2017. Projektet har været undervejs i et års tid og har de seneste måneder kørt i en beta-version.

    Indlægget om digitale tilbudslister på Bips-konferencen blev afholdt af Torben Hessing-Olsen fra Dansk Byggeri, Jesper Pildal Hansen fra JJW Arkitekter og Magnus Therkildsen fra Sigma Estimates, der som den første udbyder har integreret CCS-tilbudslisten i sit kalkulationsprogram.

  • 20 procents flere anlægsgartnere skifter til Sigma

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Bedre overblik, skarpere priser og markante tidsbesparelser – inden for de seneste tre år har 20 procent flere anlægsgartnere skiftet til det professionelle kalkulationsprogram Sigma, der med flere end 4000 brugere inden for bygge- og anlægsbranchen, er det mest anvendte kalkulationssoftware i Danmark.

    Skarpere priser hos F.J. Poulsen

    For beregner Mike Sheridan hos anlægsgartnervirksomheden F.J. Poulsen A/S i Taastrup har overgangen til det professionelle kalkulationsprogram Sigma være nem, fordi han i forvejen havde kendskab til Excel. Med Sigma er det nemt at regne alle tilbud og dette inkluderer nu også de store og komplekse tilbud.

    – Jeg udarbejder typisk tilbud fra 100.000 kr. til 40 millioner kr. Men med Sigma har jeg hele tiden overblikket, der betyder, at jeg kan jeg regne tilbud meget mere detaljeret, der er færre fejl og priserne er skarpere end tidligere, forklarer Mike Sheridan.

    Han indførte for 2,5 år siden det professionelle kalkulationsprogram i tilbudsgivningen hos F.J. Poulsen A/S, der i dag beskæftiger 70 ansatte.

    Tættere på kostprisen

    Med strukturerne fra en underliggende database bygger Sigma på en brugervenlig og regneark-lignende brugerflade. Men i tillæg til f.eks. Excel, så har Sigma indbygget en kalkulationsmotor, der sikrer præcise beregninger. Alle materialer, lønninger og andet indregnes nemt, og det giver derfor fuldt overblik over omkostningerne.

    – Nu har jeg en større sikkerhed for, at jeg regner rigtigt. Jeg har en sikkerhed for, at de materialer, timer mm. som jeg taster ind, også kommer med i det samlede regnestykke, fordi det sker automatisk. Og med det overblik jeg har nu, er fejlrisikoen minimeret, samtidig med, at jeg har større sikkerhed for, at min kostpris er præcis, siger Mike Sheridan.

    Professionalisering af tilbudsgivningen

    Hos Sigma Estimates peger adm. direktør Magnus Therkildsen bl.a. på, at manglende overblik over kalkulationen samt minimal eller slet ingen genbrug, er nogle af de helt store udfordringer i tilbudsfasen. Men med Sigma er det muligt at genbruge viden fra tidligere projekter, og det er en af de afgørende faktorer, når flere og flere i byggebranchen vælger at professionalisere tilbudsgivningen.

    – Gennem de senere år har udviklingen mod en professionalisering af tilbudsgivningen – blandt især entreprenører og byggefirmaer – for alvor taget fart. Der er hård konkurrence i byggebranchen, og for de fleste handler det om at undgå tab og effektivisere i alle led. Og optimeringen starter jo allerede ved kalkulationen, siger Magnus Therkildsen.

    I dag er Sigma en integreret del af undervisningen hos bl.a. Jordbrugets Uddannelsescenter, Skovskolen – Skov & Landskab, Erhvervsakademi Sjælland – Have- og Parkingeniør uddannelsen, samt mange andre erhvervsskoler, der tilsammen udgør mere end 22 skoler og uddannelsescentre i Danmark alene.

  • Susanne Lund ny Partner Manager hos Sigma Estimates

    susanne-lund

    Susanne Lund er ny Partner Manager hos softwarevirksomheden Sigma Estimates. Susanne Lund kommer fra en stilling som Partner Manager hos Autodesk, der er en af verdens førende softwareleverandører inden for 3D programmer.

    Her har hun bl.a. gennem de sidste 15 år beskæftiget sig med forretningsudvikling for nogle af de største europæiske Autodesk partnere.

    Susanne Lunds primære opgave hos Sigma Estimates, der leverer professionel kalkulationssoftware til byggebranchen, bliver at udvikle Sigma Estimates’ globale kunder og samarbejdspartnere.

    Sikre forventede resultater hos kunderne

    Og med Susanne Lunds erfaring inden for AEC – Architecture, Engineering and Construction, hvor hun gennem de seneste 15 år har arbejdet med og udviklet Autodesk løsninger, tilfører hun stærke tekniske kompetencer, så hun kan være med til at tilsikre, at Sigmas kunder opnår de forventede resultater.

    Susanne Lund vil fremadrettet have Konstant fokus på udvikling af partnerskaber og organisering af aktiviteter og arrangementer med Sigmas kunder og partnere.

    Med min erfaring fra Autodesk, hvor jeg igennem de seneste 15 år har arbejdet og udviklet med Software løsninger, kommer min erfaring i spil, da dette marked nu efterspørger en større viden og udnyttelse af data gennem processen for BIM og VDC. Og her har Sigma en optimal platform, der sikrer denne udvikling, så vores kunder opnår endnu bedre og overskudsgivende byggeprojekter, siger Susanne Lund.

    Susanne Lund er oprindeligt uddannet indenfor byggebranchen som Teknisk Designer. Siden er hun uddannet som teknisk specialist indenfor Autodesk Software, Salgsuddannet TAS, Manager uddannet Stig Sølvhøj, MBA og Master i projektledelse Probana og senest IKT leder.

  • PROJEKTDATABASE SAMLER BIM-DATA OG GIVER OVERBLIK I SIGMA HOS GRONTMIJ

    BIM er i dag meget mere end bare en detaljeret 3D-model. Så selvom en nøjagtig bygningsmodel kombineret med animationer og fly-through er nyttigt, skal der mere til for at få fuldt overblik over et byggeri, stort som småt. Det handler om struktur og kvalitetssikring.

    Af Nina Munch-Petersen

    Jacob Güldner har speciale i intelligent kalkulation, og gennem sit arbejde i ingeniørvirksomheden Grontmij har han draget en lang række solide erfaringer med BIM. En af dem er, at det traditionelle regneark ikke duer til at håndtere og kontrollere BIM-data, i hvert fald ikke på større projekter.

    Vi benytter Sigma, fordi det er et kalkulationsprogram, fortæller Jacob Güldner, der bl.a. har ansvaret for at kvalitetssikre mængder i byggeriet af Det Nye hospital i Vest, Gødstrup (DNV).

    PROJEKTDATABASEN FORBINDER ALT

    Vi har én projektdatabase i Sigma til hele DNV. Hvert fag afleverer deres kalkulationsark i Sigma, og så spejles informationerne – priser, mængder og så videre – så vi kan styre det hele centralt fra ét sted. Og fordi Sigma integrerer med Revit, bliver alle informationer implementeret ud i modellerne. Se, dét er BIM, fastslår Jacob Güldner og forklarer, at dér, hvor BIM virkelig rykker, er når alt i modellen er forbundet, så hvis du fx ændrer informationerne – beskrivelse, pris m.m. – for en væg i projektdatabasen, udsendes disse informationer automatisk til 3D-modellerne.

    TEKNISK KVALITETSSIKRING

    Dét, at hvert element i bygningens model også har en omkostning forbundet med sig, giver mulighed for detaljeret analyse og validering – og dermed kvalitetssikring. Det er den femte dimension i BIM.

    Min opgave er at samle alle kalkulationsark fra de forskellige fag og kontrollere data. Ikke fagligt i forhold til om der mangler en væg eller et vindue. Det er mængderne i kalkulationsarkene, jeg kigger på, siger Jacob Güldner og forklarer hvorfor: Det er fatalt, hvis man afleverer forkerte mængder, så vi skal være sikre. Er der 8000 døre eller kun 7000? Det giver jo et kæmpe udslag på prisen.

    Derfor sammenholder han bl.a. 3D-modellerne med tilbudslisterne og tjekker, om der fx er dubletter af noget, eller om der er overlappende geometri. Samtidig kontrollerer han også, at projektets retningslinjer og tilbudsstrategi er fulgt.

    Jeg ser for eksempel på alle de vægge, der ikke har koder på, fortæller Jacob Güldner og forklarer, at det er måden, han finder smuttere på.
    Vores erfaringer viser tydeligt, at det er en effektiv måde at sikre struktureret overblik på. Kvalitetssikring af mængder fra 3D-modeller betyder, at de bliver mere præcise, og at økonomien bliver mere realistisk.

    EKSEMPLER PÅ DEN KVALITETSSIKRING, GRONTMIJ GENNEMGÅR MED SIGMA:

    Økonomi

    – løbende økonomi
    – nøgletal omdelt på bl.a. fag, faser, …

    Mængder og beskrivelser

    – mængder og uoverensstemmelser i 3D-modellen
    – mængder og bygningsdele i 3D-model sammenholdt med tilbudsliste
    – enheder for opmålingsregler
    – retmæssige bygningsdelsbeskrivelser
    – arbejder og jf. udbudsstartegien

    Kodning

    – udbudsnummer
    – drift informationskoder
    – klassifikationskoder (CCS, DBK, SfB, …)

    BEDRE BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR LEDELSEN

    Jacob Güldner trækker løbende rapporter med nøgletal ud af Sigma. De viser, hvor projektet er i forhold til budget og giver ledelsen økonomisk overblik.

    De helt overordnede tal for alle fagene står på første side, så ledelsen hurtigt kan se, hvilke dele vi skal have fokus på. Det giver ledelsen langt bedre vilkår at handle ud fra,” fortæller Jacob Güldner og slutter: ”Det handler om at få overblik og mindske risikoen, og vi er ikke i tvivl. Vi vil også fremover benytte det her set-up, for det er svært at sige, hvad man ikke får med Sigma.

     

  • TAKSATORER SÆTTER REKORD I DIGITALT LÆNGDESPRING

    … 30 år frem i tiden. Fra papir og blyant til digital kalkulation. Forandringerne bliver store og for mange af vores taksatorer inden for Bygning/Ejendele i Danmark.

    Det er 30 års teknologisk udvikling, som for manges vedkommende tages i ét hop, når de danske taksatorer snart tager it-programmet Sigma i brug.

    Tilbage i 1980′erne sad bygningstaksatorerne og lavede beregninger med papir og blyant. Siden har nogle af kollegerne udviklet deres egne løsninger i Excel eller andre programmer.

    Men der er stadig en del, som bruger regnemaskinen og blyanten”, siger Carsten A. Sørensen, chef for de 75 bygnings- og ejendele taksatorer i Danmark.

    Snart kan de sidste lægge blyanten væk. Omkring 1. februar 2010 forventer Carsten at Sigma er fuldt implementeret i TrygVesta. Det er et it-system som taksatorerne skal bruge til rapportering og kalkulation af skader.

    Et kvalitetsløftTryg

    Sigma vil på flere måder lette hverdagen for taksatorerne – og for deres samarbejdspartnere i og uden for TrygVesta.

    Med Sigma får vi et værktøj, der er tilpasset den digitale udvikling i TrygVesta, og som giver hele vores arbejde et kvalitetsløft. Vi får ensartethed i den måde vi rapporterer og kalkulerer på samt gode muligheder for billedhåndtering, siger Carsten.

    Sigma understøtter også den elektroniske dokumenthåndtering, da taksatorens rapport automatisk overføres til sagsmappen som PDF-fil, når dokumenthåndteringe går i luften. Det betyder, at at medarbejderne i Skade uden videre kan trække rapporten frem på skærmen.

    Mere ro i arbejdet

    Først skal taksatorerne dog lære at bruge Sigma. Til det formål har alle 75 medarbejdere” her i eftersommeren gennemført et uddannelsesforløb med taksatorchef Jørgen M. Sabroe som projektleder.

    Sigma og den elektroniske sagsbehandling er en ganske markant forandring for kollegerne, siger han.

    Korpset har en gennemsnitsalder på 58 år, og for mange er det da en ret stor udfordring at lære et nyt it-system og en ny arbejdsproces at kende. Taksatorer er en flok specialister med hver deres baggrund og metoder. Det er en hel kultur, vi skal gøre op, og det tager tid.

    Generelt er de gået til opgavn med en positiv indstilling, og jeg er sikker på, at de hurtigt vil opleve lettelser i hverdagen, når de har fået Sigma ind under huden. De får nogle værktøjer, der gør det meget let at holde kunderne orienteret om, hvordan sagsbehandlingen skrider frem. Jeg tror at mange taksatorer vil opleve, at Sigma på den måde giver dem mere ro i arbejdet, siger Jørgen.

    Sidegevinst: Bedre priser

    En anden gavnlig effekt af Sigma venter på omkostningssiden.

    Carsten siger: Prisen på vores erstatningsudbetalinger er steget mere end den årlige generelle stigning i byggeindekset. Derfor er det godt at få et værktøj, der hjælper os til at få kontrol over omkostningerne. Vi har krævet, at vores håndværksleverandører i Tryg Bygning også bruger Sigma. På den måde får vi overblik over, hvad tingene koster hos den enkelte håndværker og kan sammenligne med prisen hos andre. Det giver os et stærkt udgangspunkt, når vi skal forhandle priser.