Kernen i BIM er, at man kan genbruge og fastholde data, så man ikke skal starte forfra hver gang. Og selvom arkitekter og ingeniører er primær målgruppe for BIM, begynder de udførende også så småt at kunne se gevinsterne ved den nye teknologi.
Med BIM er det muligt at samle og koordinere alle oplysninger i et byggeprojekt – lige fra beregninger af materialer og størrelser til oplysninger om design og konstruktionsprocesser – i ét og samme værktøj. Alle funktioner kan arbejde sammen – og ændrer man fx et størrelsesforhold et sted, tilpasses de andre elementer i projektet automatisk. Det betyder, at komplekse løsninger hurtigere kan overskues og at kommunikationsvejen forkortes og forenkles betragtelig.
Konkurrencedygtig med BIM
Jesper Jacobsen, afdelingsdirektør i Anlægsafdelingen i Per Aarsleff A/S, er en af dem, der helt bestemt mener, at BIM har sin berettigelse. Han sammenligner det med dengang, de gik fra at kalkulere i regne-ark til Sigma®.
Det er jo et spørgsmål om, hvad man tror på. Vi troede på Sigma dengang, hvor vi gik fra en hjemme-lavet Excel-løsning, der var rusten i kanterne. Og i dag er Sigma det mest brugte kalkulations-program på markedet, fortæller han.
Det er et spørgsmål om at få folk til at forstå, at det er rigtig smart. Og til deres fordel.”
En af de helt store fordele, han selv kan se ved BIM, er muligheden for at lave mere nøjagtig kalkulation.
Udgangspunktet er at finde den rigtige kostpris. Med BIM kan man se alle hovedbestanddele, og så får man det hele med. Jo tættere man kan komme på konstruktionen, jo mere nøjagtig bliver prisen, forklarer afdelingsdirektøren.
Alt andet lige bliver man en smule mere konkurrencedygtig. Det er jo ikke noget problem at blive billigst, men det handler om at få den rigtige pris, så man tjener nogle penge.
Jesper Jacobsen understreger, at det ikke er nogen fordel at få en entreprenør-opgave, der ved en fejl er blevet billig. Omvendt mener han heller ikke, at der er noget galt i at tabe en opgave, hvis det er fordi, man har været for dyr. ”Det er kun et problem, hvis det er fordi, man har været sjusket med mængderne,” siger han.
BIM starter hos Bygherren
En af de vigtigste brikker i spillet om BIM er ifølge Jesper Jacobsen bygherrerne.
Hvis det, vi får fra bygherren, er baseret på BIM, er det fint, men hvis det ikke er en del af udbuds-materialet, er der ingen pointe i at bruge BIM for os.
Afdelingsdirektøren understreger imidlertid, at idéen med BIM som fælles værktøj er god.
I dag bruger vi – selvom bygherren har angivet mængde – en del ressourcer på at lave et groft tjek og på at se, om det passer. Vi læner os ikke blindt op ad de mængder, bygherren har angivet. Her kunne BIM meget vel blive aktuelt for os.
På samme måde ser Jesper Jacobsen en gevinst ved, at den rådgivende ingeniør tænker i BIM.
En gang imellem byder vi for eksempel på en motorvej som en totalentreprise. Der står man i det problem, at gruppen ikke sådan lige kan udveksle data. Der kunne det være en fordel med BIM.
Men når fordelene ved BIM er så indlysende, hvorfor lader gennembruddet så vente på sig?
Der ligger en langvarig historisk tradition for, hvordan man gør tingene, og spørgsmålet er, om man i et meget liberalt Danmark kan ensrette en hel branche, som man for eksempel har gjort det i Tyskland. I Danmark skal det bæres frem af, at det er en god idé, mener Jesper Jacobsen, der dog er ganske optimistisk, hvad det angår.
Umiddelbart vil jeg tro, at BIM bider sig fast. Med Sigma havde jeg en god mavefornemmelse og tænkte ’det er det bedste jeg har set’. Det er den samme fornemmelse jeg har med BIM.
Af Nina Munch-Petersen
Mit ønske er, at vi alle kommer til at bruge Sigma, så alle kan få indblik i hver enkelt sags materiale og se, hvordan sagerne hænger sammen, slutter Jakob Steen Jensen.