Sigma.egconstruction.dk

Author: EGHOLTE

  • Dansk Byggeri: Flere virksomheder skal afgive præcise tilbud

    Som led i en klar strategi om at få endnu flere virksomheder i byggebranchen til at udføre bedre og sikre beregninger af tilbud, har Dansk Byggeri indgået en aftale med Danmarks mest benyttede kalkulations- og tilbudsprogram Sigma.

    En korrekt og sikker beregning af tilbud er et meget vigtigt afsæt for, at al bygge- og anlægsaktivitet bliver en succes. En afgivet pris er næsten altid bindende, og derfor er det vigtigt at tilbudsberegningen gennemføres på et sikkert og veldokumenteret grundlag, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

    Tilbudsberegningen danner efterfølgende grundlag for udførelse, hvorfor prisen skal være korrekt, realistisk og konkurrencedygtig.

    Samtidig skal data fra kalkulationen også efterfølgende gerne kunne bruges som grundlag for produktionsplanlægning og bestilling, hvilket stiller krav til sammenhæng og fleksibilitet i det tilbudsprogram som anvendes, forklarer Michael H. Nielsen.

    Sparer tid og undgår tabsgivende projekter

    Med ca. 4500 brugere er kalkulationsprogrammet Sigma i dag det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware målrettet byggebranchen. Sigma erstatter lommeregneren og de gængse regneark blandt håndværkere og entreprenører, og den udvikling forstærkes af den digitaliseringsbølge, der i øjeblikket skyller hen over byggebranchen.

    Der er fuld damp på digitaliseringen hele vejen rundt i byggebranchen. Sigma er blevet en stor del af den digitalisering, fordi værktøjet hjælper til en god økonomi i projekterne, herunder skarpere priser samt præcist overblik over dækningsbidrag, så virksomhederne kan undgå de tabsgivende projekter, forklarer Thomas Kolenda fra Sigma Estimates.

    25 pct. rabat til Dansk Byggeris medlemmer

    Sigma Professionel koster kun 239,- kr. om måneden + opstart. Opstarten kan bl.a. fås i en samlet opstartspakke, indeholdende en Sigma Professionel licens, 2 timers kom-i-gang assistance til hjælp og opsætning samt et introduktionskursus. Opstartspakkens indhold koster normalt 13.800 kr., men til Dansk Byggeris medlemmer gives der en samlet rabat på 25 procent, dvs. en besparelse på 3.480 kr.

    En dugfrisk analyse fra Dansk Byggeri viser, at brugen af it-systemer til at understøtte forretningsdriften vinder mere og mere frem i disse år. Og det gælder også anvendelse af programmer til tilbudskalkulation, hvor de ledende virksomhede har forstået budskabet.

    Yderligere oplysninger:

    Henrik Steen Hansen, pressekontakt Sigma Estimates 31233092

  • Skarpere priser og bedre bundlinje i byggebranchen – Sigma klar på IT-messen

    Når Dansk Byggeri tirsdag og onsdag i denne uge for sjette gang afholder it-messe, så er Sigma Estimates med som partner.

    Når Dansk Byggeri tirsdag og onsdag i denne uge for sjette gang afholder it-messe, så er Sigma Estimates med som partner. Ud over du kan møde Sigma på standen, så er Sigmas adm. direktør Magnus Therkildsen sammen med tømrerfirmaet Bela-Byg nogle af indlægsholderne.

    Her får du bl.a. et indblik i, hvordan tømrerfirmaet Bela-Byg med bl.a. tilbud- og kalkulationsprogrammet Sigma er lykkes at spare en masse tid på tilbudsgivningen, samtidig med, at priserne er blevet skarpere og tilbuddene mere professionelle. Og det har bl.a. smittet positivt af på bundlinjen hos Bela-Byg.

    It-værktøjer til bygge- og anlægsbranchen er i rivende udvikling, og mulighederne er mange og bliver stadig større. Sigma er med flere end 4000 virksomheder i byggebranchen det førende tilbuds- og kalkulationsprogram i Danmark.

    Skarpere priser

    På IT messen er Sigma klar til at vise dig, hvordan du med et simpelt program kan spare 50-85 procent af den tid du normalt bruger på at udregne tilbud. Samtidig bliver du skarpere til at ramme den rigtige pris og vurdere hvilke projekter, der er en god forretning – baseret på fakta i stedet for mavefornemmelser.

    Både opgavesedler og materialelister bliver automatisk lavet i Sigma, når du bygger din kalkulation op efter de opgaver, der ligger i projektet. Med et enkelt klik med musen har du de færdige materialelister.

    Alle materialer indregnes automatisk, og derfor får du fuldt overblik over de reelle kostpriser, og du sætter selv dit dækningsbidrag i det enkelte projekt. Derved har du mulighed for at sortere skarpt og evt. takke nej til de dårlige og tabsgivende projekter. Hvis du tidligere har udarbejdet tilbud i regneark, så er overgangen til Sigma let. Sigma er fuldt integreret med Office pakken.

    Se Sigmas indlæg i Taastrup:
    kl. 10.30-11.00 på scene 2
    kl. 12.45-13.15 på scene 2

    Se Sigmas indlæg i Aarhus:
    kl. 09.00-09.30 på scene 2
    kl. 14.15-14.45 på scene 1
    [/av_textblock]

     

  • It-værktøjer smitter positivt af på bundlinjen hos tømrerfirmaet Bela-Byg A/S

    Bela-byg opnåede omsætningsrekord i 2016 med brug af kalkulationsprogrammet Sigma.

    Der er omsætningsrekord i 2016 og bundlinjen bliver bedre år for år hos tømrervirksomheden Bela-Byg A/S i Skovlunde, der beskæftiger 16 svende. Med bl.a. det professionelle tilbud-og kalkulationsprogram Sigma er det lykkes at spare en masse tid på tilbudsgivningen, samtidig med, at priserne er blevet skarpere og tilbuddene mere professionelle. Og det smitter af på resultatet hos Bela-Byg.

    Vi lander i 2016 en omsætning på ca. 12 millioner kr. mod 9,5 millioner kr. i 2015. Samtidig følger bundlinjen også med i positiv retning. Ud over jeg har nogle dygtige og effektive medarbejdere, så skyldes det i høj grad også, at vi bl.a. effektiviserer med it-værktøjer og arbejder professionelt med tilbudsgivningen via kalkulationsprogrammet Sigma, forklarer tømrermester Benny Larsen.

    Flere tilbud fra hånden

    Inden Benny Larsen gik over til kalkulationsprogrammet Sigma brugte han regneark og papir og blyant, når han skulle udregne tilbud. Men det tog markant længere tid, samtidig med, at man ikke havde overblik på de lidt mere komplekse tilbud. Benny Larsen er presset på tid, så for ham er en af de helt store fordele ved Sigma de indbyggede databaser, der sparer ham for en masse tid, fordi han kan gemme prislister og erfaringer fra tidligere projekter.

    Nogle tilbud har jeg regnet på 5-10 minutter fordi mængderne og tiderne allerede ligger der. Så har jeg hurtigt fuldt overblik over timer, løn, materialer, mængder, tidsplan mm. Det er effektivt, giver overblik og sparer mig for en masse tid, som jeg kan bruge bedre i f.eks. produktionen eller ude på pladsen, forklarer Benny Larsen.

    Benny Larsen har også direkte adgang fra kalkulationsprogrammet til V&S prisdatabaser, så han med et enkelt klik overfører priser og derved sparer en masse tid på tastearbejde.

    Tættere på kostprisen

    I tillæg til f.eks. Excel, så har Sigma programmet indbygget en kalkulationsmotor, der sikrer Benny Larsen præcise beregninger. Alle materialer, lønninger og andet indregnes, og det giver ham derfor fuldt overblik over omkostningerne.

    Med Sigma har jeg en større sikkerhed for, at jeg regner rigtigt. Jeg har en sikkerhed for, at de materialer, timer mm. som jeg taster ind, også kommer med i det samlede regnestykke, fordi det sker automatisk. Og med det overblik jeg har nu, er fejlrisikoen minimeret og jeg har større sikkerhed for min kostpris er præcis, siger Benny Larsen.

    Ingen skæverter

    Bela-Byg udfører alle typer af opgaver inden for tømrer-, snedker- og murerfaget, herunder også hovedentrepriser. I 2015 investerede Bela Byg i et nyt forretningsområde inden for papirisolering.

    Hos Bela Byg taster nøglemedarbejdere alle informationer ind i Sigma, så historikken og dokumentationen er på plads hvis f.eks. bygherre laver ændringer i forhold til det oprindelige projekt.

    Vi har ikke nogen skæverter mere – både fordi vores tilbud er skarpe og vi kender dækningsbidraget, men også i høj grad, fordi vi laver statistik på alt. Jeg kan nemt se, hvor langt vi er fremme på et byggeprojekt via tidsplanen, der er tastet i Sigma og så tage de rigtige forholdsregler, hvis det er nødvendigt forklarer Benny Larsen

    Med en række integrerede it-værktøjer har Bela Byg effektiviseret en masse manuelle arbejdsgange og er i dag i høj grad papirløse. Bl.a. er der direkte integration mellem kalkulationsprogrammet og regnskabsprogrammet. Og svendenes sagsstyring foregår via en App på deres smartphone, der har erstattet papirsedlerne. Det er med til at spare Benny Larsen for rigtig mange penge, fordi de bl.a. ikke længere skal lede efter sagerne i mapperne på reolerne og fejlrisikoen samtidig er minimeret.

    Yderligere oplysninger

    Benny Larsen, Bela-Byg A/S                                                                                   26279300

     

  • Digitale produktionsplatforme vinder frem hos arkitekter

    Ifølge adm. direktør hos Sigma Estimates, Magnus Therkildsen, så er der i øjeblikket flere og flere arkitekter og rådgivere, der er i gang med at tage det næste skridt i udviklingen af en digital produktionsplatform.

    Med en digital produktionsplatform, kan værdien, der er skabt et sted i produktionen, genbruges i de andre. Det er her, at arkitektfirmaer som f.eks. CREO Arkitekter er begyndt at se, hvordan værdifulde data i 3D modeller kan skabe grundlag for 5D modeller. 5D modellen giver aktiviteter, mængder, omkostninger, beskrivelser, kvalitetssikring og tilbudslister – på en nem måde, forklarer Magnus Therkildsen.

    De første erfaringer er gjort på bl.a. supersygehusene, og begynder nu at danne standard for de nye projekter der starter op.

    5D er udset som den næste store gevinst ved BIM, bl.a. fordi gevinsterne ifølge Magnus Therkildsen er sparet tid, færre fejl, kortere tid fra ændringer i modellen til færdig tilbudsliste, automatisering af kvalitetssikring samt bedre koordinering og forståelse mellem projektledere og designere.

  • Årstiderne Arkitekter: Bedre projekter og arkitektur hænger solidt sammen med digitalisering

    Teknologien og de digitale værktøjer kan levere det vi efterspørger, nu skal branchen blot have kickstartet den tredje æra. Branchen skal udnytte teknologien endnu bedre, herunder brugen af Big Data. De ledende aktører i branchen er godt på vej ind i den nye digitale tidsalder, hvor projektøkonomien også hænger sammen.

    Det stod klart efter seminaret ”Klar Til Bygherren” for nylig, da Sigma Estimates i samarbejde med Autodesk, Projectspine og Likan havde inviteret 65 brancheaktører til dialog på DTU. Her stillede Årstiderne Arkitekter, Sweco, Optimise samt NCC skarpt på håndtering af digitale data – IKT, BIM, VDC samt 2D 3D og 5D.

    Bedre projekter

    Hos Årstiderne Arkitekter har man en klar ambition om at være brancheledende inden for anvendelsen af IKT og BIM i alle faser af projekter, hvor det tjener som fælles forretningsform.

    Bygherre stiller flere og flere krav, så vi bliver nødt til at arbejde smartere for at kunne levere de ydelser, der kræves i dag. I stedet for f.eks.at bruge en betragtelig mængde af tid på tegningsopsæt, så kan vi nu med digitale værktøjer frigøre store ressourcer og derved i stedet bruge tiden på at skabe god og solid arkitektur, siger Mads Carlsen, BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter

    Ifølge Mads Carlsen så er digitaliseringen et parameter til at have en eksistensberettigelse. Bl.a. med de enkle BIM værktøjer og de tilhørende digitale processer, der findes i dag, er det muligt af skabe værdi til forretningen og derved også stå markant stærkere i konkurrencen fremover.

    Digital implementering i rette tempo

    Nutidens stærkt voksende krav til samarbejde med bygherren er mere og mere digitalisering. Det skyldes et ønske om at opnå bedre projekter, hvor økonomi og slutresultat hænger solidt sammen.

    Her viste NCC fordelene ved VDC, hvordan de inviterer inden for i bygningsmodellerne inden første spadestik, hvilket bl.a. i høj grad er med til at give alle parter værdi og bedre projekter, fordi man kan have nok så gode planer, men når man så ser det i VDC modellen, så giver det hele måske pludselig en anden mening.

    Mere realistisk økonomi

    Ifølge Business Consultant hos Sigma Estimates Susanne Lund, så er IKT/VDC/BIM ikke et kompliceret it- eller software-system. Det er snarere en metode, og den kan bruges af alle i byggeriet. Hvis den løftes ind i virksomheden og dens projekter i rette tempo, vil den bidrage positivt til forretningen, særligt fordi økonomien i et projekt bliver mere realistisk.

    Som vi fik en god fornemmelse af, så er fremtidens teknologier allerede klar og er rykket ind hos en del arkitekter, rådgivere, entreprenører i større eller mindre grad. Nu skal vi som branche og mennesker blot selv kunne følge med. Det handler nemlig også i høj grad om metoder i de forretningsmæssige processer siger Susanne Lund.

    Yderligere oplysninger:

    Mads Carlsen, BIM Manager Årstiderne Arkitekter                                             28776448

    Susanne Lund, Business Consultant Sigma Estimates                                      51780491

  • CREO Arkitekter; Digitale tilbudslister indsnævrer usikkerheden i budgettet

    På de mere komplicerede projekter, herunder bl.a. sygehusbyggerierne, bruger CREO Arkitekter Sigma til at udarbejde de første budgetter og overslag – det kan ifølge Tommy Nielsen beløbe sig til flere mia. kr. Sigma er et hurtigt og præcist værktøj i modsætning til f.eks. Excel. Bl.a. er det muligt at genbruge egne erfaringstal fra tidligere projekter og der er en direkte kobling til V&S prisdatabaser.

    På Gødstrup projektet udnytter vi i øjeblikket fordelene ved at genere digitale tilbudslister i Sigma programmet, der hiver mængder ud direkte fra bygningsmodellerne i Revit modellen og kobler det sammen som tilbudslister til håndværkere. Det giver håndværkerne et præcist og ensartet grundlag at afgive deres priser ud fra. På den konto indsnævrer vi også usikkerheden i budgettet, forklarer IKT koordinator hos CREO Arkitekter Tommy Nielsen.

    For CREO Arkitekter er koblingen mellem 3D og 5D med til at projektlederne bevarer overblikket. Samtidig er en masse manuelle arbejdsprocesser nu automatiseret, og det sparer en masse tid og minimerer risikoen for fejl. Det er også nemmere at få et overblik over, om alt er kodet og evt. klassificeret. Projektlederne er derfor langt bedre klædt på, fordi de nu har styr på, hvad projektet indeholder af mængder og derfor har kvalitetssikring af alle data.

     

  • CREO Arkitekter styrer opførelsen af supersygehuset i Gødstrup med 3D og 5D BIM livekobling

    Løbende og tæt kontrol med økonomien samt kvalitetssikring på komplekse byggerier er nogle af de helt store fordele ved Building Information Modelling(BIM) og de digitale produktionsplatforme. Hos CREO arkitekter, der i øjeblikket er i gang med et delprojekt i forbindelse med opførelsen af det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, har man som led i en klar strategi om risikominimering, kvalitetssikring og levering af præcise priser, koblet 3D modellen Revit sammen med 5D økonomimodellen i Sigma.

    Koblingen mellem 3D og 5D BIM er vitale værktøjer for at opnå overblik og bedre styring af projekterne. Det betyder f.eks., at vi i forhold til bygherre undgår store økonomiske overraskelser, fordi vi hurtigt og præcist kan rådgive om konsekvenser af eventuelle ændringer i produktionerne, forklarer Tommy Nielsen, der er bygningskonstruktør og IKT koordinator hos CREO Arkitekter.

    Med Live integrationen mellen Revit og Sigma har Creo Arkitekterne en løsning, hvor de øjeblikkeligt kan se konsekvensen af f.eks. materialevalget i 3D modellen blive afspejlet på prisen i 5D modellen. Det betyder, at de nu kan træffe valg baseret på helt nøjagtige informationer, hvilket bl.a. giver bedre styring helt fra projektets start.

    Ensartet grundlag med digitale tilbudslister

    På de mere komplicerede projekter, herunder bl.a. sygehusbyggerierne, bruger CREO Arkitekter også Sigma til at udarbejde de første budgetter og overslag – det kan ifølge Tommy Nielsen beløbe sig til flere mia. kr. Sigma er et hurtigt og præcist værktøj i modsætning til f.eks. Excel. Bl.a. et det muligt at genbruge egne erfaringstal fra tidligere projekter og der er en direkte kobling til V&S prisdatabaser.

    På Gødstrup projektet udnytter vi i øjeblikket fordelene ved at genere digitale tilbudslister i Sigma programmet, der hiver mængder ud direkte fra bygningsmodellerne i Revit modellen og kobler det sammen som tilbudslister til håndværkere. Det giver håndværkerne et præcist og ensartet grundlag at afgive deres priser ud fra. På den konto indsnævrer vi også usikkerheden i budgettet, forklarer Tommy Nielsen.

    For CREO Arkitekter er koblingen mellem 3D og 5D med til at projektlederne bevarer overblikket. Samtidig er en masse manuelle arbejdsprocesser nu automatiseret, og det sparer en masse tid og minimerer risikoen for fejl. Det er også nemmere at få et overblik over, om alt er kodet og evt. klassificeret. Projektlederne er derfor langt bedre klædt på, fordi de nu har styr på, hvad projektet indeholder af mængder og derfor har kvalitetssikring af alle data.

    Digitale produktionsplatforme vinder frem

    Og ifølge adm. direktør hos Sigma Estimates, Magnus Therkildsen, så er der i øjeblikket flere og flere arkitekter og rådgivere, der er i gang med at tage det næste skridt i udviklingen af en digital produktionsplatform.

    Med en digital produktionsplatform, kan værdien, der er skabt et sted i produktionen, genbruges i de andre. Det er her, at arkitektfirmaer som CREO er begyndt at se, hvordan værdifulde data i 3D modeller kan skabe grundlag for 5D modeller. 5D modellen giver aktiviteter, mængder, omkostninger, beskrivelser, kvalitetssikring og tilbudslister – på en nem måde, forklarer Magnus Therkildsen.

    De første erfaringer er gjort på bl.a. supersygehusene, og begynder nu at danne standard for de nye projekter der starter op. 5D er udset som den næste store gevinst ved BIM, bl.a. fordi gevinsterne ifølge Magnus Therkildsen er sparet tid, færre fejl, kortere tid fra ændringer i modellen til færdig tilbudsliste, automatisering af kvalitetssikring samt bedre koordinering og forståelse mellem projektledere og designere.

    Yderligere oplysninger:

    Tommy Nielsen, bygningskonstruktør og IKT koordinator CREO Arkitekter                  21539786

    Magnus Therkildsen, adm. direktør Sigma Estimates                                                    41445055

  • Klar til bygherren

    img_9470  img_1094

    Teknologien og de digitale værktøjer kan levere det vi efterspørger, nu skal vi blot have kickstartet den tredje æra. Vi skal nu til at udnytte al den teknologi vi har, herunder brugen af Big Data.

    Det stod klart efter seminaret Klar Til Bygherren forleden, da Sigma i samarbejde med Autodesk, Projectspine og Likan havde inviteret 65 brancheaktører til dialog på DTU. Her stillede Årstiderne Arkitekter, Sweco, Optimise samt NCC skarpt på håndtering af digitale data – IKT, BIM, VDC samt 2D 3D og 5D.

    Som vi fik en god fornemmelse af, så er fremtidens teknologier allerede klar og er rykket ind hos en del arkitekter, rådgivere, entreprenører i større eller mindre grad. Nu skal vi som branche og mennesker blot selv kunne følge med, siger Susanne Lund og uddyber:

    Som nogle af indlægsholderne også gjorde det klart – det handler ikke kun om digitale værktøjer, det handler i lige så høj grad også om metoder i de forretningsmæssige processer, datastruktur, samarbejde og mennesker

    Digital implementering  i rette tempo

    Nutidens stærkt voksende krav til samarbejde med bygherren er mere og mere digitalisering. Det skyldes et ønske om at opnå bedre projekter, hvor økonomi og slutresultat hænger solidt sammen.

    Her viste NCC fordelene ved VDC, hvordan de inviterer inden for i bygningsmodellerne inden første spadestik, hvilket bl.a. i høj grad er med til at give alle parter værdi og bedre projekter, fordi man kan have nok så gode planer, men når man så ser det i VDC modellen, så giver det hele måske pludselig en anden mening.

    IKT/VDC/BIM er ikke et kompliceret it- eller software-system. Det er snarere en metode, og den kan bruges af alle i byggeriet. Hvis den løftes ind i virksomheden og dens projekter i rette tempo, vil den bidrage positivt til forretningen, særligt fordi økonomien i et projekt bliver mere realistisk.

  • Sigma vækker europæisk opsigt på RTC konferencen

    img_7985img_7989

    Alle europæiske spydspidser inden for BIM teknologi var samlet for nylig på den årlige RTC konference i Porto – Portugal. RTC er en af de mest fremtrædende uddannelses- og netværkskonferencer for BIM brugere over hele verden.

    Store forhandlere af Autodesk software og verdensomspændende virksomheder inden for implementering af BIM værktøjer var samlet på RTC Messen. Også Danmark var stort repræsenteret med bl.a. COWI, MT Højgaard, Schmidt Hammer Lassen Architects m.fl.

    Vi bliver gang på gang bekræftet i, at vores software er helt unik, og selv nogle af verdens førende virksomheder inden for implementering af BIM værktøjer fik en Aha oplevelse, da de fik indblik i, hvordan Sigma håndterer data og mængder gennem hele processen, forklarer Susanne Lund, Business Consultant hos Sigma Estimates.

    Ifølge Susanne Lund var der ingen andre virksomheder med på RTC, som er i stand til at levere noget, der minder om Sigma. Også Revit integrationen giver Europæisk genlyd, fordi der ikke findes noget lignende.

    På RTC fik vi etableret kontakt og dialog med spydspidserne inden for BIM, hvilket tyder lovende i forhold til vores europæiske ekspansionsplaner, siger Susanne Lund.

    Danmark havde en af de største repræsentationer på RTC konferencen, og det ser lige nu ud som om, at RTC næste år afholdes i Aarhus.

  • Seminar: Hvad er det bygherre 2.0 ønsker? – hvordan bliver man foretrukken leverandør?

    6y1b3455
    Nutidens stærkt voksende krav til samarbejde med bygherren er mere og mere digitalisering. Det skyldes et ønske om at opnå bedre projekter, hvor økonomi og slutresultat hænger solidt sammen.

    Det betyder, at arkitekter, rådgivere og entreprenører er nødt til at omstille sig til et langt mere digitaliseret workflow og indføre digitale værktøjer samt metoder i deres forretningsmæssige processer. Og det digitaliserede workflow kan faktisk også være med til at skabe markant værdi til egen forretning!

    Derfor inviterer Sigma Estimates i samarbejde sammen med Autodesk, Projectspine og Likan til gratis seminar den 22. november kl. 13.00 på DTU i Lyngby.

    Her bliver der stillet skarpt på håndtering af digitale data som mængder, bygningsdelsdata, klassifikation og tilbudslister både i 2D og 3D BIM projekter.

    Konkrete erfaringer med digitaliserede workflows

    Du kan bl.a. opleve hvordan Årstiderne Arkitekter, Sweco, Optimise samt en entreprenør, fortæller om samarbejde, digitale data som mængder, tilbudslister, bygningsdelsdata, klassifikation og driftsdata samt hvordan de har grebet deres IKT strategi an.

    Vi har et klar ambition om at give branchens aktører en bedre forståelse af, hvordan de sammen kan højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Samtidig vil vi vise, hvor nemt branchen kan blive parate til fremtidens samarbejde med bygherren og skabe værdi i hele byggeprocessen, forklarer Susanne Lund, Business Consultant hos Sigma Estimates.

    Stå stærkere i den hårde konkurrence

    Autodesk, Sigma, Likan og Projectspine leverer et løsningsorienteret oplæg vedr. branchens udfordringer og kommer med et bud på, hvordan arkitekter, rådgivere, entreprenører fremadrettet kan blive klar til digital håndtering af data.

    Vi giver også et bud på, hvordan branchen bl.a. med de enkle BIM værktøjer og de tilhørende digitale processer, der findes i dag, kan skabe værdi og derved også stå stærkere i konkurrencen fremover, siger Susanne Lund.

    På workshoppen føres der debat og paneldiskussion baseret på deltagernes udfordringer og indlægsholdernes erfaringer.

    Tilmelding: Tilmeld dig ved at skrive til sul@sigmaestimates.com. Det er gratis at deltage på seminaret.